National krisestyring og samfundets sammenhængskraft
Når forberedelser til national krisestyring skal finjusteres, kan man hente inspiration i to sæt af teorier. For det første teorier om hvilke risici der særligt har potentiale til at skade den samfundsmæssige sammenhængskraft, og som derfor skal håndteres med vægt på bred involvering og transparens. For det andet teorier om hvordan man – trods tidspres og mangelfuld viden – bedst fremmer rolig og reflekteret beslutningstagning, så måden man træffer beslutninger på ikke får unødvendigt negative konsekvenser. Dette DIIS Working Paper gennemgår nogle af de relevante teorier og giver eksempler – på godt og ondt – fra regeringens og myndighedernes covid-19-krisestyring bl.a. i forbindelse med minksagen i november 2020.
At kriser med deres alvor, usikre vidensgrundlag og tidspres aldrig vil byde på fejlfri opvisninger i reflekteret beslutningstagning og inkluderende ledelsesstil, siger sig selv. I arbejdet med at understøtte det muliges kunst har paperet dog 10 gode råd, som kan bruges som en slags vaccine mod krisestress, som også kan nedbringe faren for, at krisehåndteringen svækker samfundets sammenhængskraft. Som med medicinske vacciner bør den gives i tide.
Derfor anbefaler paperet, at de gode råd indarbejdes i det officielle Danmarks kurser i krisestyring for topbeslutningstagere. På den måde kan vi være bedre rustet, når næste krise indtræffer.
