Myanmar: Oversvømmelser kan påvirke kommende valg

Myanmar er lige nu ramt af den værste naturkatastrofe siden cyklonen Nargis i 2008 med massive oversvømmelser i store dele af landet. Ca. 1 million mennesker er påvirket, og lige så mange hektar rismarker er ødelagte, hvilket vil have længerevarende konsekvenser for fødevaresituationen. Katastrofen kommer blot tre måneder før landets måske historisk mest vigtige valg, sat til d. 8. november.

Valget markerer et vigtigt punkt i den demokratiserings- og reformproces, som påbegyndte i 2011 efter 50 år med militærdiktatur. Landets største oppositionsparti NLD, ledt af nobelprisvinderen Aung San Suu Kyi, deltager denne gang i valget sideløbende med en lang række andre pro-demokratiske etniske minoritetspartier. Det kan betyde et regeringsskifte, og med det også muligheden for at reducere militærets fortsatte magt: Det nuværende regeringsparti, USDP, ledes af tidligere militærfolk, og militæret har stadig 25 procent af pladserne i parlamentet. Meget er dog usikkert, og den nuværende katastrofe kan komme til at spille en rolle.

Aung San Suu Kyi har for nylig udtrykt bekymring for, at oversvømmelserne kan gå hen og påvirke valget negativt. Katastrofen kan skabe kaos omkring valgprocessen og dermed underbygge forsøg på svindel. Det kan også forventes, at regeringen og militæret vil udnytte distributionen af nødhjælp til at påvirke vælgerne. Derfor appellerer Aung San Suu Kyi til, at den internationale hjælp kanaliseres gennem NLD og andre partier og dermed ikke blot via regeringen. I hvor stor udstrækning oversvømmelserne vil påvirke valgresultatet, er usikkert, men der hersker næppe nogen tvivl om, at nødhjælpen vil blive brugt som led i valgkampen. I disse dage er medierne fyldt med billeder af præsidenten, USDP-parlamentsmedlemmer og Aung San Suu Kyi, som besøger de katastroferamte områder. Aung San Suu Kyi har også selv brugt distributionen af nødhjælp til at opfordre folk til at stemme på NLD. Oversvømmelserne påvirker desuden rekrutteringen af kandidater, især for de små politiske partier i de katastroferamte områder. Selv om valgkommissionen nu har forlænget tidsfristen for kandidatlister med seks dage frem til 14. august, er det ikke nok, ifølge partier i blandt andet Chin og Rakhine staterne, hvor mange områder er under vand. Mange frygter også at valget vil blive udskudt.

Endnu ingen national våbenhvile
I takt med oversvømmelserne står landet også over for andre store udfordringer, som vil påvirke valget og den fremtidige politiske proces. Den nationale våbenhvileaftale med de etniske væbnede grupper, som skal sikre fred i grænseområderne og sætte gang i en dialog om politisk systemskifte, er stadig ikke underskrevet. Hvis det ikke sker inden november, vil der stadig være områder i landet, hvor folk ikke kan stemme grundet igangværende konflikt, eller fordi områderne kontrolleres af de etniske væbnede grupper og dermed er uden for den centrale statslige administration. Det er derfor ikke kun den gruppe af muslimske, statsløse Rohingyaer, som har fået meget international medieomtale i forbindelse med bådflygtninge katastrofen, der ikke kan stemme, men også en række andre medlemmer af befolkningen.

Våbenhvileaftalen er vigtig for USDPs politiske omdømme, især for landets Præsident, Thein Sein, som ved sin tiltrædelse i 2011 lovede at sikre en stabil fredsproces. Omvendt er det uklart i hvor stor udstrækning en NLD-ledet regering vil imødekomme de etniske gruppers politiske krav om en stor grad af selvbestemmelse i et føderalt system. Først når aftalen er underskrevet, kan en sådan politisk dialog gå i gang. I de seneste forhandlingsrunder fra 6. til 7. august blev det klart, at regeringssiden og de etniske grupper stadig er uenige om, hvor mange af de 20 etniske væbnede grupper skal med i aftalen, og hvor mange internationale vidner, der skal med. Regeringen vil ikke anerkende de grupper, der fornyligt har været involveret i åben kamp mod militæret i Kokang-området på grænsen til Kina, og vil ikke mødekomme de etniske gruppers krav om, at også Japan, Norge, EU og England er med som vidner. Hertil kommer de etniske gruppers fortsatte mistillid til militærets syn på processen, som indtil videre har været præget af, at militærets ledelse har holdt fast på, at de etniske grupper skal inkorporeres under en enkelt hær, frem for at forblive delvist selvstændige.

Militærets fortsatte magt
Mistilliden til militærets reelle støtte til politiske ændringer, herunder føderalisme, er kommet bredt til udtryk under de nuværende forhandlinger om at ændre grundloven. Det skaber uro blandt oppositionspartierne. For nylig brugte militæret dets veto i parlamentet til at nedstemme vigtige grundlovsændringer, der ikke blot ville gøre det muligt for Aung San Suu Kyi at blive præsident, men som også ville øge decentralisering af magten til de etniske stater samt gøre grundlovsændringer mulige uden militærets stemmer. Ifølge den nuværende grundlov fra 2008 er det præsidenten, der udpeger ministrene i de etniske regioner, og det kræver mindst 75 procent af stemmerne i parlamentet at ændre grundloven. Grundlovsændringer er dermed afhængige af militærets støtte, og uden en ændret grundlov kan militæret stadig afsætte en regering. Så selv om NLD og de etniske partier vinder valget, vil militæret stadig stå stærkt.

I et interview til BBC for nylig udtalte hærchefen, at selv om han vil acceptere valget, hvis det var frit og retfærdigt, også hvis oppositionen vandt, ville der stadig være behov for militæret i regeringen over de næste år. Denne udtalelse har skabt bekymring blandt de pro-demokratiske fraktioner i Myanmar, som ønsker markante politiske ændringer, og som frygter, at militæret stadig vil sidde centralt på magten. I går kom det da også frem, at 57 højt-rangerende medlemmer af militæret vil gå af og stille op for USDP til valget. Der er derfor et fortsat tæt overlap mellem militæret og civile politikere. Militærets medlemmer i parlamentet har også fortsat ret til at udpege en af tre præsidentkandidater, som ikke behøver at være folkevalgte.

En splittet eller samlet opposition?
Et andet vigtigt spørgsmål omkring valget er, hvorvidt oppositionspartierne og de pro-demokratiske bevægelser vil stå sammen og skabe en bred alliance for at stå stærkere over for USDP ved valget. Det gælder både det store NLD-parti, under Aung San Suu Kyis ledelse, de ca. 50 etniske politiske partier, som repræsenterer mindretallene, og medlemmer af 88-generationen, som ledte de pro-demokratiske demonstrationer mod militærdiktaturet i 1988. En sådan alliance er ikke kun politisk-strategisk, men også vigtig for den fremtidige freds- og forsoningsproces under en eventuel NLD-ledet regering.

Udfordringen i det nuværende enkeltmandat-valgsystem er, at kun en kandidat kan vinde i en valgkreds. Det kan betyde, at NLD og de andre oppositionspartier kan splitte stemmerne, hvis ikke de kan blive enige om at dele valgkredsene mellem sig på forhånd. USDP vil derfor potentielt set stå stærkere. Historisk set har disse kræfter stået sammen, og der var da også forventninger om, at NLD ville gå i alliance med de etniske partier samt inkludere de medlemmer af 88-generationen, som er meget populære i befolkningen. Men nu hersker der tvivl.

For nylig kom det frem, at NLD’s centrale komité har valgt ikke at opstille de populære medlemmer af 88-generationen samt andre lokale medlemmer, men i stedet har valgt kandidater, som har været i partiet længe - ud fra princippet om loyalitet og tro tjeneste. Det har skabt store protester visse steder i landet, og nogle medlemmer har forladt partiet. NLD har også valgt at opstille kandidater i stort set alle valgkredse, hvilket tyder på, at partiet ikke har prioriteret alliancer med de etniske partier. Selv om NLD sandsynligvis står til at vinde mange stemmer, kan disse splittelser have konsekvenser og potentielt set svække partiet. Der er tegn på, at mange rundt omkring i landet er skuffede over NLD’s seneste tiltag. De havde håbet på, at de pro-demokratiske kræfter ville stå sammen og se ud over deres egne magtpolitiske interesser. Men måske mener NLD, at de er stærke nok til at vinde uden brede alliancer? En anden mulighed er, at NLD i stedet vil lade muligheden for at lave en samlingsregering med USDP stå åben. Det kunne potentielt give Aung San Suu Kyi en høj position, så som formand for parlamentet, også selv om hun ifølge grundloven ikke kan blive præsident, da hendes to sønner har britisk statsborgerskab.

Interne stridigheder i regeringspartiet og militærets indblanding
Det er uklart, hvordan oversvømmelserne vil påvirke USDP’s valgresultat, men lige nu er der store interne stridigheder i partiet, som sandsynligvis skyldes militærets forsøg på øget indflydelse og en magtkamp om præsidentposten. Partiets leder, Shwe Man, som også er parlamentsformand, blev afsat 13. august under dramatiske forhold med politiets og militærets indblanding. Også andre af hans støtter i partiet er blevet bedt om at gå fra deres poster.

USDP har været splittet internt over dets valg af kandidater, og den nuværende præsident Thein Sein ser Shwe Man som en konkurrent til præsidentposten. De er begge eks-militærfolk og har været centrale i reformprocessen. Shwe Man ses som en intern trussel, også mod militærets indflydelse: Han har tidligere udtrykt åbenhed over for et samarbejde med Aung San Suu Kyi, og han har udfordret militærets magt ved at stå i spidsen for grundlovsændringerne. Hertil kommer, at USDP fornylig kun godkendte 59 af de 140 kandidater, som hærchefen havde foreslået skulle stille op for partiet. Det skyldes muligvis Shwe Mans forsøg på atmindske militærets rolle i parlamentet. Hvad disse splittelser vil betyde på sigt, er endnu usikkert, men den seneste udvikling kan ses som et tydeligt tegn på, at militæret forsøger at sikre sin fortsatte stærke rolle i politik.

Et mere frit og gennemsigtigt valg end i 2010
Trods de store udfordringer kan man dog forvente, at valget - hvis det afholdes i år - vil blive meget mere frit og gennemsigtigt end i 2010, hvor der var udbredt valgsvindel til fordel for USDP. Denne gang vil der være en lang række national, regionale og international observatører, og valgkommissionen har modtaget massiv teknisk ekspertise og rådgivning fra internationale organisationer. Parti- og vælgerregistreringen er foregået under meget mere organiserede forhold, trods nogen kritik fra oppositionen, og civilsamfundet er blevet konsulteret bredt. De tekniske foranstaltninger er naturligvis ingen garanti for, at valget bliver helt uden komplikationer. En række oppositionspolitikere og aktivister har da også udtrykt en vis frygt for en stigning i voldelig sammenstød - især mellem buddhister og muslimer - og at USDP vil bruge politiet og lokale sikkerhedsgrupper til at intimidere folk under valgprocessen.

Det er dog samtidigt vigtigt at påpege, at den nuværende regerings legitimitet også beror på, at valget foregår ordentligt. Det store spørgsmål er, hvordan valgresultatet vil blive modtaget, ikke mindst af militæret, og hvorvidt det vil give anledning til de grundlovsændringer, der er nødvendige for en gennemgribende demokratisering af landet. I hvor stor udstrækning de aktuelle oversvømmelser vil påvirke valget, som blot er et skridt i denne svære proces, er endnu usikkert.