Lula har overtaget et Bolsonaro-venligt militær

Med stormløbet på Brasiliens kongres, højesteret og præsidentpalads den 8. januar forsøgte landets yderste højrefløj fra start at forpurre Lulas erklærede valgprojekt om at genopbygge Brasilien, forbedre landets omdømme og værne om demokratiet. Optøjerne er uden fortilfælde i Brasilien, men inspiration fra stormløbet i Washington i 2021 er ikke til at komme uden om. Genopbygningsarbejdet er i fuld gang i de totalt smadrede bygninger, mens Lula gør, hvad han kan for at forsikre omverden om, at situationen er under kontrol, og at Brasiliens demokrati ikke vakler. 

På den korte bane lader oprøret til at have styrket Lula. Fordømmelserne både nationalt og internationalt har været mange og højlydte. Brasiliens institutioner har alle bakket op om den nye præsident. Det samme har politiske modstandere såvel som en langt større del af befolkningen end de lidt over 51 procent, der stemte på ham til præsidentvalget. Mandag gik Brasiliens 27 guvernører, hvoraf mange er erklærede Bolsonaro-støtter, i en stærk symbolsk handling sammen med Lula arm i arm fra præsidentpaladset til højesteret for at vise deres støtte til det brasilianske demokrati. Bolsonaros eget parti har også taget skarp afstand fra optøjerne, hvilket efterlader Bolsonaro temmelig isoleret – medmindre han altså skulle vælge at indtage samme fordømmende standpunkt. 

Det har han indtil videre været tvetydig omkring. Efter at have forholdt sig tavs (bortset fra en noget ulden afstandtagen fra søndagens angreb) valgte Bolsonaro onsdag i denne uge at dele en fake news video på Facebook, der hævder, at Lula ikke vandt præsidentvalget, men blev valgt af højesteret og valgdomstolen. Det var samme dag, som der blev varslet nye anti-demokratiske demonstrationer flere steder i landet. Opslaget gik viralt. Det blev fjernet nogle timer efter, men den tidligere præsident er tilsyneladende ikke færdig med at puste til ilden. Han befinder sig på lang afstand i Florida, USA, med noget, der minder om halen mellem benene oven på valgnederlaget. 

Med Bolsonaro som præsident fik det yderste højre en stemme, som den ikke havde haft i årtier. Der har været mange tilløb til det stormløb, der kulminerede i søndags, og intet tyder i øjeblikket på, at den radikaliserede del af højrefløjen vil slumre hen igen. Men kan Bolsonaro forblive bannerfører for det yderste højre uden at støtte de radikaliserede dele af bevægelsen, og vil det få et retsligt efterspil, hvis han gør? Og har bevægelsen egentlig brug for Bolsonaro, eller har den vokset sig større end ham?

Selvom Lula her og nu står med et styrket mandat, er billedet lidt mere speget på den lange bane.
Naturligvis vil Lula være både interesseret i og nødt til at slå hårdt ned på nye demonstrationer, der har til formål at undergrave demokratiet. Det lykkedes i onsdags. På samme måde skal han også sørge for, at demonstranter og bagmænd bag søndagens angreb bliver retsforfulgt, ligesom han skal rydde op i de dele af administrationen og politiet, der ikke lykkedes med at stoppe angrebet – eller værre: var med at lade det ske. Indtil videre har det blandt andet kostet jobbet for Brasílias sikkerhedschef, Anderson Torres, som også vil blive præventivt fængslet når han vender tilbage fra sin ferie i Florida. Han var justitsminister i Bolsonaros regering og under en ransagning af hans hjem, er der blevet fundet et udkast til et præsidentielt dekret, der ville sætte landet i undtagelsestilstand og give Bolsonaro mulighed for at lukke ned for valgdomstolen og annullere valgnederlaget i november. 

Men Lulas modsvar bliver ikke omkostningsfrit, for den forsonende tone blandt Lulas modstandere kommer ikke til at vare ved. Samtidig vil demonstranterne kunne tolke regeringens hårde linje som et bevis på det, de hele tiden har sagt: Lula er en ondsindet kommunist, der bruger staten til at undertrykke højrefløjen. Det kan i sig selv være med til at opildne Lulas indædte modstandere til nye uroligheder.

Men måske vigtigst er der spørgsmålet om, hvorvidt Lula kan regne med militærets loyalitet. Bolsonaro var ikke en præsident, der lykkedes med meget, når man fx tager landets økonomi i betragtning, og det hul han efterlader i statsbudgettet, eller den markante stigning i fattigdom og sult, der indtil fornyeligt var så godt som afskaffet. Men en af de ting han lykkedes med, var at skabe tætte alliancer med store dele af politistyrkerne og militæret og give dem mere gunstige forhold. Bolsonaro ansatte tusindvis af militærfolk i sin administration, ligesom han indsatte loyale folk i militærets top – og i efterretningstjenesten, hvilket er en sag der lige nu efterforskes. Lula står med andre ord overfor den store udfordring at skulle slå ned på Bolsonaros støtter med et på mange måder Bolsonaro-sympatiserende politi og militær. 

Netop dét skabte problemer under stormløbet i søndags, hvor mange betjente ifølge videooptagelser enten så til og enten hyggesnakkede med demonstranterne, mens urolighederne stod på, eller ligefrem hjalp dem frem. 
Uanset udfaldet af de næste uger og måneder, vil Lula i mange år fremover skulle navigere i et politisk terræn præget af større militær indflydelse end i årtier. Det er i sig selv bekymrende i et land, der for ikke længe siden var et militærdiktatur, hvilket nogle på den yderste højrefløj – herunder Bolsonaro – stadig drømmer om at vende tilbage til. 

Det er endnu ikke tydeligt hvordan Bolsonaro vil agere som opposition. Han er ikke leder af en samlet opposition til Lulas regering, og hverken hans magt i partiet eller i oppositionen er stærkt konsolideret. Han valgte sågar at skifte parti under sin præsidentperiode, og kun med nød og næppe lykkedes det ham at finde et nyt, tidsnok til at han kunne stille op til præsidentvalget (det er ikke muligt at stille op som løsgænger). Nok endte partiet med at få et flot valg, og mange af Bolsonaros allierede fik for eksempel guvernørposter. Men brasilianske politikere og partiers loyalitet kan ligge et lille sted, hvis nogen kommer med et højere bud. 

Endelig må man spørge, om Brasiliens demokrati fundamentalt er truet? I sammenligning med USA har mange peget på, at Brasiliens demokrati er ungt og derfor næppe kan stå model til den samme mængde stress som det amerikanske. Det er der naturligvis en pointe i, især militærets magtfulde rolle taget i betragtning. Men indtil videre lader selve de demokratiske institutioner i Brasilien til at stå imod. Lulas opgave vil, blandt meget andet, være at sikre, at det fortsat er tilfældet – både på den korte og lange bane.