Brasilien træder ud af Bolsonaros skygge

Med stormløbet på kongressen, præsidentpaladset og højesteret i januar fik Brasiliens nyvalgte præsident Lula en både kaotisk og ildevarslende start på sin tredje præsidentperiode. For den yderste højrefløj var angrebet ikke blot en anledning til at udvise foragt for Lulas valgsejr såvel som for kongressen og højesteret, der bakkede op om valgresultatet. Bolsonaro-tilhængerne opfordrede også militæret til at gribe ind og lave et statskup.

Siden Lula gik af som præsident i 2010, har Brasilien været igennem en større økonomisk nedtur og oplevet store tilbageskridt indenfor blandt andet fattigdomsbekæmpelse, ligestilling, og afskovningen af Amazonas. Samtidig har brasiliansk politik været igennem en demokratisk rutsjetur ikke mindst under den populistiske og nationalkonservative Bolsonaro, der banede vejen for en opblomstring af en antidemokratisk yderste højrefløj.

100 dage inde i Lulas præsidentperiode er status imidlertid, at den nye regering har fået mere arbejdsro end begivenhederne 8. januar varslede.

Bolsonaros fanbase er godt nok ekstremt loyal, men Bolsonaro selv har siden 30. december holdt ferie i Florida. Ifølge egne ord, puster han ud efter valgnederlaget og ’renser hovedet’. Han har derfor stadig ikke reelt indtaget den forventede rolle som leder af oppositionen. Samtidig er hans parti, PL, begyndt at kigge sig om efter en ny præsidentkandidat, da en række anklager mod Bolsonaro ser ud til forhindre ham i at stille op i 2026. Bolsonaros fravær og usikre politiske fremtid har taget noget af pusten fra den yderste højrefløj.

En anden grund til den foreløbige arbejdsro for Lula er, at han har sammensat en regering, der består af hele 11 partier fra det yderste venstre til det yderste højre. Partiet União Brasil var forventet at gå i skarp opposition til den nye regering, men i stedet tog det imod Lulas invitation om selv at indgå i regeringen. Med den manøvre har Lula skaffet et flertal i kongressen, og samtidig skabt splittelse i oppositionen. Kun to ud af 23 partier er nu formelt i opposition til Lulas regering.

En tredje vigtig årsag er, at militæret også ser ud til at komme Lula i møde. Bolsonaros regering og administration bestod af flere militærfolk, end det var tilfældet under Brasiliens 21 år lange militærdiktatur. Militærets nære alliance med Bolsonaro så derfor ud til at blive en stor udfordring for Lula, men nu har forsvaret i samarbejde med forsvarsministeren udarbejdet et lovforslag der siger, at hvis militærfolk indgår i en regering, vil de automatisk overgå til reserven. Det sender et vigtigt signal om, at militæret som institution ikke skal indgå i partipolitik, og at den markante politiske rolle militæret spillede under Bolsonaro er på retur.

Siden han tiltrådte, har Lula allerede genindført en række sociale programmer, ligesom han har genindført tiltag for at reducere vold mod kvinder og dødelighed blandt gravide – begge dele steg markant i Bolsonaros præsidentperiode. Det samme gjorde lovligt salg af våben til befolkningen, hvilket Lula nu forsøger at tilbagerulle gennem dekreter. Regeringen har også straks sat ind overfor ulovlig minedrift og skovrydning, som også steg voldsomt under Bolsonaro.

Modsat Bolsonaro står beskyttelse af Amazonas og Brasiliens oprindelige folk højt på Lulas dagsorden. I Lulas tale på klimatopmødet i november 2022, slog han fast, at ”Brasilien er tilbage”. Lula har allerede været på en række officielle statsbesøg, for eksempel til USA, for at genetablere Brasilien som en seriøs international samarbejdspartner. Han har også haft besøg af blandt andre den tyske kansler Olaf Scholz. Samhandel, bæredygtig udvikling, demokrati og krigen i Ukraine var blandt samtaleemnerne. Hvad angår de første tre emner, var der stor enighed, men med Ukraine forholder det sig lidt anderledes. Lula har godt nok holdt et videomøde med præsident Zelenskyj, men Brasilien handler stadig med Rusland og fremfor entydigt at erklære sin støtte til Ukraine indtager Brasilien en ’neutral’ position. Det har landet en lang tradition for at gøre i international politik, men det er ikke uden konsekvenser. Især Vesten har ofte haft svært ved at forstå og imødekomme den Brasilianske position i internationale konflikter. Også her, er vi stadig ved at lære, hvad det er for et Brasilien, der er ’tilbage’.