Fattigdom på kredit

Maria åbner sin pung og viser mig et kreditkort. Vi er hjemme hos Maria midt i et slumområde i den brasilianske storby Salvador. Kreditkortet undrer mig. Jeg ved, at Maria lever under fattigdomsgrænsen, og jeg ved, at hun ikke har en bankkonto. Så hvordan har hun fået oprettet et kreditkort? Mange af hendes naboer i slummen har også både Visa og Mastercard – nogle har endda 5 styks.

Marias og naboernes kreditkort er ikke udstedt i banken, viser det sig. De er derimod udstedt af butiks-og supermarkedskæder. Kortene fungerer som en kassekredit, der er ganske gratis at oprette, og stort set kun kræver et gyldigt ID. De har en kredit på alt fra 200 til 20.000 kr., alt efter systemets vurdering af personens kreditværdighed. For mange udgør kreditkortene et sikkerhedsnet – ikke mindst i en tid med økonomisk krise og tilbagevendende nedlukninger pga. pandemien. Men oftest fører de til yderligere økonomisk skrøbelighed og ulighed.

Dyrt at være fattig

I oktober 2021 satte Brasilien en ny og trist gældsrekord. 74,6 % af befolkningen er nu registreret som dårlige betalere i Brasiliens svar på RKI. 85 procent af gælden stammer fra kreditkort.
Gæld er en essentiel komponent i moderne økonomier. Uden muligheden for at optage lån ville stater ikke kunne bygge ny infrastruktur, virksomheder ville savne kapital til produktudvikling, og de fleste familier ville aldrig få mulighed for at købe for eksempel bolig og bil. I dag spekulerer kreditorer imidlertid i at udbyde kredit til dårligt stillede befolkningsgrupper, der ofte har svært ved at betale lånet tilbage. Renten er høj, og fordi det tager lang tid at betale af på lånene, tjener udlånerne godt på dem. Også selvom mange af disse lån aldrig bliver betalt helt tilbage, som det er tilfældet i Brasilien blandt Maria og hendes naboer.

Mad på kredit

Udbuddet af hurtig kredit er siden midten af 00´erne blevet en integreret del af mange latinamerikanske økonomier, for eksempel i Brasilien. Adgang til kredit er gennem en årrække blevet promoveret af blandt andre centralbanken som et middel til ”at reducere ulighed og bygge et mere inkluderende samfund”. Men på grund af den udbredte fattigdom i Latinamerika er hundredetusindevis af familier i dag helt afhængige af forskellige former for kredit, blandt andet overtræk på kreditkort, til basale fornødenheder. Kreditten løser et problem her og nu, men skaber kun større økonomisk nød på lidt længere sigt, når renterne slår igennem og gælden skal betales af.

Når kreditkortet er løbet tør, låner folk ofte andre familiemedlemmers eller naboers kreditkort. På den måde bliver individer, familier og hele kvarterer indrulleret i en gældsspiral, hvor alle skylder penge til alle - og i sidste ende til bankerne og andre private låneudbydere. Det skaber selvforstærkende økonomiske problemer, men også konflikter i familier og i de lokale fællesskaber. Gæld skaber bånd mellem mennesker, og til finansielle institutioner, som forstærker eksisterende ulige magtforhold i et samfund. På det lokale niveau er begge parter imidlertid underlagt det globale finanssystem, der profiterer på kombinationen af digitalisering og den stigende afhængighed af kredit.

Moralen afkoblet

Traditionelt har moral spillet en central rolle i forhold til gæld. Det afspejles også i sproget, som det at ’skylde’ penge der henviser til individets moralske forpligtelse. Typisk var der en grad af personligt kendskab mellem långiver og låntager, men i den digitale tidsalder bliver denne moral forandret med de stadig hurtigere og digitaliserede måder at optage gæld. De er præget af en langt højere grad af distance og upersonlige relationer, der er meget langt fra tidligere tiders moralsk funderede gældsforhold.

Fattige personers forsøg på at betale af på – den til tider ubetalelige – kreditkortgæld kan minde om den praksis tilbage i vikingetiden, hvor man betalte danegæld for at skåne landet fra at blive hærget, om end det ikke var nogen garanti. Et forsøg på forsoning, med vikinger dengang og finansielle aktører i dag, er nøglen her snarere end at betale noget lånt tilbage.

Ny form for fattigdom

Udbredelse af de hurtige lån promoveres gerne som en del af løsningen på fattige menneskers problemer, men den øgede gældsætning har store sociale konsekvenser. Og den hurtige kredit ændrer og udvider også selve vores definition af økonomisk fattigdom. At være fattig er ikke længere blot et spørgsmål om, hvor lidt man tjener. I lige så høj grad handler det om, hvor meget man skylder og på hvilke betingelser.