Hybridkrigen raser

Begrebet ”hybridkrig” er blevet en del af vort fælles ordforråd. Det betegner en konflikt, hvor traditionelt militære og ikkemilitære virkemidler kombineres for at opnå maksimal effekt. Især informationsteknologien spiller en væsentlig rolle og tjener som en force multiplier. Effektiv brug af informationsteknologien kan opveje mange mangler på den fysiske kampplads og måske endog afgøre konflikten, før de første skud er løsnet.

Ifølge chefen for den russiske generalstab, Valerij Gerasimov, er hybridkrigen bl.a. kendetegnet ved, at den er ikkeerklæret, at grænserne mellem det militære og det civile udviskes, og at kampene udkæmpes både i de fysiske arenaer og i informationsrummet. Mange ser tanker som disse omsat til egentlig russisk handling i Krim og Østukraine, og Gerasimovs tanker er derfor siden blevet til ”Gerasimovdoktrinen”. Man har dog i flere år talt om denne militære udvikling, som derfor er forholdsvis kendt. Det nye er dog bl.a. Ruslands meget effektfulde brug af informationsteknologien, som er blevet anvendt på alle stadier af de nævnte konflikter.

Russiske eksperter beskriver ofte essensen af hybridkrigen som ”kontrolleret kaos”, og man skal forestille sig en ”kaosknap”, som man kan dreje på, hvis man ønsker at påvirke et andet land. Det væsentligste forsvar mod dette er en socio-politisk robusthed – an slags kognitiv firewall – som ikke lader informationsstrømmen svække den indre sammenhængskraft i mållandet. Såvel EU som NATO har nu særlige enheder, som arbejder med dette.