Hvem har givet Vesten lov til at dømme andre stater som skrøbelige?
Efter afslutningen af Den Kolde Krig var verden vidne til, at regeringer i en række lande som Bosnien-Herzegovina, Somalia, Østtimor og Kosovo kollapsede med ustabilitet og borgerkrig til følge.
I Vesten etablerede vi begrebet fejlslagen stat for at sætte mærkat på disse lande og for at have et godt udgangspunkt for at kunne intervenere i lande, hvis statssystem og regering i vores øjne ikke fungerede, og hvor der var risiko for borgerkrig.
Ud over Somalia, hvis regering blev væltet i 1991 og først genetableret i 2012, har vi dog set meget få stater, hvor en væltet regering ikke relativt hurtigt blev erstattet af en ny, og dermed meget få såkaldte fejlslagne stater.
Men derfor kan lande stadig godt være ustabile og i vores øjne udgøre en trussel mod stabilitet og fred. Så op gennem 2000’erne blev begrebet fejlslagen stat udskiftet med skrøbelig stat og sidenhen skrøbelige situationer. Det skulle blandt andet give mulighed for at sætte ind med forebyggende indsatser, inden en stat kollapsede og måske endte som fejlslagen.
En skrøbelig stat defineres af OECD (organisation for økonomisk samarbejde og udvikling) som en stat, der er udsat for risici, og som ikke har den nødvendige kapacitet til at imødegå de risici.
Meget få ikke-skrøbelige stater
Men hvem vurderer, om en stat har den nødvendige og rigtige kapacitet til at imødegå risici? Og hvor store skal de risici være, før de er en trussel mod staten? I bund og grund er det Vesten, der bestemmer, hvornår en stat er skrøbelig. Markedsøkonomi og demokrati ser ud til at være lig med bæredygtig stat. Når man ser på et verdenskort, er stort set alle ikke-vestlige stater i nogen grad skrøbelige. Den kinesiske stat er for eksempel defineret som skrøbelig.
Værst ser det dog ud i Afrika, hvor 2/3 af landene nærmest ser ud til at være på randen af kollaps.
Men er de områder ikke også de mest ustabile? Jo i nogen udstrækning. Lande som Den Demokratiske Republik Congo, Mali, Somalia og Sudan er præget af voldsom konflikt grænsende til borgerkrig. Men et land som Israel må vel også i nogen grad siges at være præget af konflikt og ustabilitet, men landet er defineret som stabilt og bæredygtigt.
Vi tror, at begrebet skrøbelig stat er en politisk neutral betegnelse for lande, som opfylder nogle politisk neutrale kriterier.
Men det er Vesten, der bestemmer, om et statssystem er egnet og i stand til at håndtere eventuelle trusler udefra eller indefra og dermed hvilke stater, der er skrøbelige og hvilke der ikke er.
Er det så et problem? Ikke for os i Vesten. For os har begrebet skrøbelige stater givet mulighed for at intervenere i de lande, vi har ønsket at intervenere i. For eksempel i et land som Mali, hvor danske soldater for kort tid siden var sendt ned for at hjælpe landets militærjunta med at bekæmpe terror, indtil de blev sendt hjem igen, fordi det maliske styre faktisk ikke ønskede, at de var i landet.
Samtidig har det været med til at flytte fokus i udviklingsarbejdet fra faktisk at skabe udvikling til i stedet at intervenere for at sikre mod ustabilitet, som i Vestens øjne kan udvikle sig til en trussel mod os.
Begrebet skrøbelig stat har været så voldsomt kritiseret i akademiske kredse, at det i virkeligheden bruges mere til at tale op imod end at beskrive en empirisk realitet. Fordi det hverken gør os klogere på, hvilke udviklingsudfordringer et land står i, eller giver os en større forståelse af baggrunden for de udfordringer.
Men det er som om den erkendelse ikke er nået til politikere og internationale donorer. Derfor opfordrer vi til, at man gentænker den måde, vi inddeler verden på og den måde, vi laver udviklingshjælp på.
Vi skal væk fra at tro, at verden kan inddeles i kategorier og i stedet samarbejde på tværs af kloden for at udvikle en fælles og mere kontekstnær forståelse af udfordringer for enkelte land.
Og så skal vi afkoble udviklingsarbejde fra sikkerhedspolitik. Sådan at de udviklingsindsatser, vi laver, er langsigtede og noget, de lande vi arbejder i, faktisk ønsker og får gavn af.
DIIS Eksperter
