Hvem skal eventuelle EU-sanktioner mod Ukraine rettes imod?

Tilhængere af sanktioner håber dermed på at presse styret i Kiev til at afstå fra voldelig magtanvendelse og tvinge Janukovitj til substantielle indrømmelser og ægte forhandlinger om en politisk løsning.

Modstandere af sanktioner tvivler på deres effektivitet. Har de virket andre steder som fx i Belarus? Hvordan rammer man de rigtige og ikke den uskyldige civilbefolkning? Skubber de ikke bare styret væk fra Vesten og mod Rusland? Og lukker man ikke muligheden for dialog med styret?

USA har allerede indført sanktioner overfor ca. 20 personer (navne ikke offentliggjort), som angiveligt skulle have ansvar for den voldelige undertrykkelse af demonstranterne 21.-22. januar 2014. Sanktionerne består efter det oplyste primært af indrejseforbud i USA.

De sanktioner, der nu luftes fra forskelligt hold, omfatter især indrejseforbud og fastfrysning af tilgodehavender i vestlige banker. Formålet er at ramme den ukrainske elite, hvor det gør mest ondt. De har nemlig placeret deres formuer og investeringer i EU. Deres børn går især på europæiske eliteskoler. Og deres ferie- og indkøbsrejser går især til EU – i særlig grad til London og Wien.

Men hvem kunne i givet fald tænkes at være mål for amerikanske og europæiske sanktioner mod Ukraine? Det ville formentlig være præsident Janukovitj og inderkredsen omkring ham. Det vil sige den såkaldte ”familie”, en gruppe af unge forretningsfolk fra Janukovitjs hjemegn i den østlige sværindustriby Donetsk, Janukovitjs egen familie og yderligere nogle personer. ”Familien” består af:

• Oleksandr Janukovitj, præsidentens ældste søn. Han anses for leder af “familien”. Ingen har i de senere år beriget sig som Oleksandr. Han har overtaget statsvirksomheder til spotpris og er blevet tilgodeset med offentlige kontrakter. Hans venner besidder nøgleposter i politiet og skattevæsnet, der er berygtet for at bemægtige sig andre folks ejendom for efterfølgende at give dem til medlemmer af ”familien”.
• Viktor Janukovitj, præsidentens yngste søn. Parlamentsmedlem for Regionernes Parti. Han er med i “familien” men spiller ingen større rolle.
• Andriy Klyuyev, Janukovitjs stabschef. Han udgør en nøglefigur i Regionernes Parti og er mulig kommende premierminister.
• Serhiy Arbuzov, fungerende premierminister. Han og Oleksandr Janukovitj er “familiens” mest fremtrædende medlemmer. Arbuzov har gjort kometkarriere fra lokal bankdirektør i 2010 til 1. stedfortrædende direktør for Nationalbanken. I 2011 blev han direktør for banken.
• Serhiy Kurchenko, 28-årig milliardær med tilnavnet ”den gyldne dreng” og “The Gas King of All Ukraine”. Han har et kæmpe forretningsimperium.
• Rinat Akhmetov, Ukraines rigeste mand. Han har fulgt Janukovitj hele vejen fra Donestk til Kiev. Han er den største sponsor af Regionernes parti, men han må dog i stigende grad se sig marginaliseret i ”familien”.
• Dmytro Firtash, milliardær indenfor gas og kemikalieindustrien og eneste vestukrainske oligark i magtens inderkreds. Firtash ejer sammen med Gazprom gasselskabet RosUkrEnergo-gruppen, der har monopol på gasimport i Ukraine. Firtash oplever ligesom Akhmetov i stigende grad at blive marginaliseret i ”familien”

Derudover sidder en lang række af ”familiens” protegeer på forskellige nøgleposter i Ukraine. Det drejer sig bl.a. om:

• Igor Sorkin, nationalbankdirektør og en af Arbuzovs” mænd”.
• Yury Kolobov, finansminister, også en af Arbuzovs ”mænd”.
• Eduard Stavitsky, kulindustri- og energiminister.
• Oleksandr Klimenko, leder af told- og afgiftsministeriet.
• Vitaliy Zakharchenko, indenrigsminister.
• Hennadiy Reznikov, leder af den statslige specielle kommunikations- og informationsbeskyttelse.
• Ihor Kalinin, chef for efterretningstjenesten. Født i Rusland og arbejdede for KGB fra 1984 og senere for den ukrainske pendant, SBU.
• Volodymyr Rybak, parlamentsformand. Tæt allieret med Janukovitj. Parlamentsformand siden 2012.
• Guvernør Mikhail Dobkin fra Kharkiv-regionen. Udpræget Janukovitj-støtte

Herudover kontrollerer “familien” landbrugs-, forsvars-, økonomi- og naturressource og miljøministerierne og har indsat loyalister i strategiske stillinger i finanscentre, Nationalbanken, Finansministeriet og skattevæsenet. ”Familien” kontrollerer desuden retsvæsenet, herunder statsanklager og dommere samt politi- og sikkerhedsstyrkerne.

Hvis der overhovedet kan opnås enighed om vestlige sanktioner overfor Ukraine, vil det mest virkningsfulde ”våben” uden tvivl være indefrysning af magtelitens midler i vestlige banker samt en indsats for at blokere overførsler af illegalt tjente formuer fra Ukraine til vestlige banker.

Det forlyder, at ”familiens” protegeer i Nationalbanken og andre offentlige myndigheder bistår ”familien” med ”legalt” at overføre formuer til banker i EU. EU og EU’s medlemsstater har allerede nu redskaber til imødegåelse af hvidvaskning af penge i EU-banker. Et første skridt i retning af sanktioner - uden at tage skridtet fuldt ud nu - kunne være at benytte eksisterende love og regler til at klemme ”familien” lidt på maven.