Fire sundhedsministre, 300.000 døde og trusler om diktatur. Sådan ser Bolsonaros Brasilien ud et år efter COVID-19 ramte

Opdatering: Siden artiklens udgivelse har Bolsonaro og den nye sundhedsminister, Marcelo Queiroga, meldt ud at de vil udbrede COVID-19-vaccinationsprogrammet for den brasilianske befolkning. Artiklen skal læses i lyset af denne nye udvikling.

Efter et år med coronavirussens hærgen i Brasilien er de menneskelige omkostninger fatale. Brasilien er det land med flest døde af COVID-19 efter USA, og pandemien slår i rasende fart nye rekorder i både antallet af døde og smittede. Nu er hospitalsvæsenet i knæ over hele landet, og i flere af Brasiliens 26 delstater melder guvernører om et reelt kollaps, mens de øvrige er skræmmende tæt på. Under den nye bølge er der igen kø til både intensivpladser, respiratorer og gravsteder.

Selvom Brasilien oplever den hidtil værste fase af coronapandemien, holder præsidenten, Jair Bolsonaro, fast i sin anti-videnskabelige tilgang til kampen mod COVID-19. Han har nu cementeret sin politiske linje med endnu en udskiftning på ministertaburetten i sundhedsministeriet – den fjerde siden pandemiens begyndelse. Et kort øjeblik så fyringen ellers ud til at være for at rette op på den katastrofale håndtering af pandemien, fordi der netop var massivt pres på den afgående sundhedsminister, Eduardo Pazuello, pga. hans ansvar for eskaleringen af smitte- og dødstal.

Den brasilianske Højesteret har endda indledt en undersøgelse af Pazuellos rolle i sammenbruddet af sundhedsvæsnet i millionbyen Manaus i Amazonas, tilbage i januar. Her blev ministeren underrettet om, at der manglede iltflasker og iltapparater 10 dage inden, den første COVID-patient døde af iltmangel – men først herefter skred han til handling.

Bolsonaro har nøje udvalgt den nye sundhedsminister, Marcelo Queiroga, der efter udnævnelsen har udtalt til pressen, at sundhedspolitikken er præsidentens beslutning og ikke ministerens. På trods af hans lægefaglige baggrund, har Queiroga lovet præsidenten at være imod social distancering og nedlukninger samt at indordne sig Bolsonaros politik.

Præsidenten har dog ændret sin holdning en smule siden krisen startede, hvor han nægtede at anerkende virussens eksistens og affejede den som fake news og medieskabt hysteri. Nu anerkender Bolsonaro trods alt, at virussen findes og er dødelig. Men ellers er hans holdning til pandemien uændret. Han mener stadig, at landet ikke må gå i stå, og at folk skal holde op med at ’klynke’, som han sagde for nylig i en tale den 4. marts. Her gentog han, hvad han så ofte har sagt: at situationen var beklagelig, men at vi jo alle skal dø en dag. Hermed trivialiserede han de mange ofre til COVID-19.

Vaccinemodstand

Mens de fleste andre lande kæmper for at komme først i vaccinekapløbet, er Bolsonaro ikke bare imod vacciner. Han har også gjort meget for at kæmpe imod selve udrulningen af vacciner. Han vil ikke selv lade sig vaccinere og mener, at det er op til den enkelte, om man har lyst.

Brasilien har ellers forudsætningerne for at klare sig godt i det globale vaccinekapløb. Landet har selv kapaciteten til at producere vacciner, og seruminstituttet i São Paulo, Instituto Butantã, har udviklet en coronavaccine, Coronavac, i samarbejde med det kinesiske laboratorie, der producerer den kinesiske vaccine Sinovac. Det er en situation, som mange regeringsledere ville misunde Bolsonaro. Dette understreges kun yderligere af Brasiliens stærke tradition gennem årtier for at udrulle vaccinationsprogrammer og slå dødelige sygdomme ned. Fx har landets børnevaccinationsprogram høstet meget ros. Det inkluderer 9 gratis vacciner og har nedbragt børnedødeligheden betydeligt.

Men allerede tilbage i juli måned afviste det brasilianske sundhedsministerie et tilbud på 160 millioner doser af Coronavac vaccinen, som blev tilbudt flere gange de efterfølgende måneder af seruminstituttet i São Paulo. Bolsonaro kæmper også imod, at borgmestre og guvernører skal have lov til at købe vaccinerne til deres befolkninger, og så har han modarbejdett godkendelsen af brug af udenlandske vacciner i Brasilien som fx Pfizer-vaccinen.

Det gør han b.la. ved at nedlægge veto i kongressen, og flere af Bolsonaros skænderier med guvernører og borgmestre om deres beføjelser er endt hos den brasilianske Højesteret. Senest har han indledt en sag mod de guvernører, der har indført udgangsforbud som ét af flere tiltag for at bremse smitten. Det mener Bolsonaro er grundlovsstridigt – det er en beføjelse der kun er forbeholdt præsidenten, og et tiltag han ikke vil acceptere i kampen mod corona.

Når der alligevel er lidt skub i vaccineudrulningen i landet, skyldes det, at nogle guvernører indkøber vacciner, selvom det udløser store politiske slagsmål med Bolsonaro og siden hen også sundhedsministeriet. Da den første vaccine, Coronavac, blev godkendt den 17. januar, modtog den første brasilianer sit indledende vaccinestik samme aften. Det var en sort 54-årig kvinde fra en fattig bydel, der er blandt frontpersonalet på et hospital i São Paulo. Det var ikke Bolsonaro der blev fotograferet sammen med hende, men São Paulos guvernør, João Doria, som solede sig i opmærksomheden og de efterfølgende gode meningsmålinger. Doria er blevet en af Bolsonaros ærkerivaler under pandemien. Siden da har Bolsonaro indimellem givet efter for presset for at købe vacciner, for så at svinge tilbage til hans anti-vaccine politik.

Derfor går det langsomt med udrulningen af vaccinerne. I starten af marts meddelte sundhedsministeriet, at 70 pct. af brasilianerne tidligst vil være færdigvaccineret i december 2021 og muligvis først til april 2022. Kun 1,79 pct. af befolkningen var færdigvaccineret per 16. marts, og knap 5 pct. havde fået deres første stik.

Omvendt var Bolsonaro hurtig til at få sat gang i produktionen af malariapræparaterne klorokin og hydroxyklorokin, som han hævder kan kurere COVID-19 – trods manglende evidens og WHO’s advarsler mod deres bivirkninger. Sammen med den tidligere sundhedsminister, Pazuello, har han også brugt tid på at undersøge og promovere andre, ikke-videnskabeligt anerkendte medikamenter: senest en næsespray fra Israel, en af Brasiliens tætte allierede. To sundhedsministre før Pazuello blev fyret, bl.a. fordi de ikke ville promovere malariapræparaterne.

Bolsonaros svar på kritik

Samtidig er økonomien i recession, og nogle prognoser siger, at Brasiliens økonomi i 2021 vil falde ned på en 14. plads på listen over verdens største økonomier. Fattigdommen stiger stødt, og det samme gør arbejdsløsheden, mens inflation i fødevarepriserne udhuler husholdningsbudgetterne. Som svar på kritikken mod Bolsonaro for denne udvikling, skyder han skylden på nedlukningerne, social distancering og alle de guvernører og borgmestre, der mod Bolsonaros linje har benyttet disse tiltag.

Valget af den nye sundhedsminister udløste også massiv kritik, og denne gang også fra støttepartierne i den brasilianske kongres. De havde selv kandidater til posten, som Bolsonaro slet ikke tog i betragtning.

Stærke kritikere af Bolsonaros håndtering af coronakrisen opsummerer hans coronapolitik med ét ord: folkedrab. Bolsonaro har reageret på kritikken ved at minde om, hvor ”let det er at indføre diktatur i Brasilien, hvis det er det, befolkningen ønsker”, som han fx sagde den 11. marts i hans ugentlige live session på YouTube. Han har længe udfordret demokratiet og flirtet med truslen om at afvikle det – en trussel, han har fremsat flere gange alene i 2021. I så fald er det ’corona eller kolera’.

Det virker nu ikke til, at militæret reelt står klar til at indlede et militærkup på Bolsonaros kommando, selvom Bolsonaro fremlægger det sådan. Alligevel er de udtagelser i sig selv dybt problematiske, og bekymringerne for, om Bolsonaro kan og vil gøre alvor af truslen, tager til. Bekymringerne går især på, hvis han taber næste præsidentvalg, som er allerede i 2022.

Brasiliens tidligere præsident, Lula, er netop vendt tilbage i kampen om præsidentposten. Lula førte stort i meningsmålingerne i 2018, og han fører også i de aktuelle valgprognoser. Lula måtte trække sig fra præsidentkampen i 2018, fordi han fik en dom for korruption og blev fængslet under en retssag, som nu er blevet annulleret pga. uregelmæssigheder i dommens og anklagernes arbejde. Flere højtstående militærfolk er indædte modstandere af Lulas kandidatur til præsidentposten – en holdning de også gjorde klart ved sidste valgkamp.

I den seneste meningsmåling er Bolsonaros popularitet dalet til 22 pct. Det er hans laveste måling til dato. Selvom hans trusler om at afvikle demokratiet i øjeblikket ser ud til kun at være trusler, så har Bolsonaro allerede placeret flere militærfolk i regeringen og embedsværket, end der var under militærdiktaturet fra 1964 til 1985. Militærets aktive rolle i brasiliansk politik er således taget til under Bolsonaro, men den står de til at tabe igen, hvis Bolsonaro ikke bliver genvalgt.

Denne artikel blev bragt i Ræson den 24. marts, 2021.