”Elimineret” men Islamisk Stat fortsætter jagten på nyt territorie

Interview af Anne Blaabjerg Nielsen

I marts 2019 mister Islamisk Stat deres sidste bastion Baghouz i Syrien til kurdisk ledede militser. Seks måneder senere erklærer den amerikanske præsident Donald Trump IS for ”eliminerede”, efter at kalifatets selvudnævnte kalif Abu Bakr al-Baghdadi har sprunget sig selv i luften under et amerikansk angreb.  

I IS’ egne medier er fortællingen dog en ganske anden. Kort efter tabet af IS’ sidste stykke land dukkede den daværende leder Abu Bakr al-Baghdadi op i en video med beskeden om, at IS var langt fra besejrede: 

Islamisk Stat har siden kalifatets stormagtsdage i 2014-16 været kendt og berygtet for deres effektive markedsføring i et væld af velproducerede videoer og glittede magasiner. Billeder af bestialske mord, voldtægter og tortur viste sig uhyggeligt effektivt i stand til at rekruttere fremmedkrigere fra hele verden, og forskere såvel som efterretningstjenester har af samme grund fulgt IS’ professionelle propagandamaskine tæt. Men hvad sker der med den samme propagandamaskine, når organisationen bag ikke længere har held på slagmarken? Det har en ny DIIS-rapport set nærmere på. 

”I deres storhedstid drev IS en kæmpemæssig propagandamaskine med egentlige mediehuse, der producerede lydfiler, videoer, grafikker og magasiner – både fysisk og digitalt. I dag kører det på nogenlunde samme måde, men materialet deles primært i lukkede onlinegrupper. Grunden til, at IS’ propaganda har været genstand for så stor interesse fra forskere og efterretningstjenester er et forsøg på at forstå, hvordan organisationen har fået så meget opbakning, og hvad deres strategier, planer og ressourcer er. Propagandamaterialet er på den måde førstehåndskilder, hvor vi har adgang til IS’ egne ord og verdenssyn,” fortæller Telli Betül Karacan, forskningsassistent på DIIS og forfatter til rapporten, ”Reframing Islamic State: Trends and themes in contemporary messaging”.

Rapporten er en del af det femårige forskningsprojekt, ”Transnational Jihad”, der undersøger, hvordan jihadistiske bevægelser er i stand til at vinde udbredelse rundt omkring i verden ved at udnytte lokale konfliktdynamikker.  

”Med rapporten har jeg specifikt villet undersøge, hvordan IS ser sig selv efter tabet af deres sidste territorie og ikke mindst deres meget markante lederskikkelse. Hvad kan IS’ propagandamateriale fortælle os om en mulig genopbygning af organisationen, og hvilke lande og områder de nu har rettet deres fokus imod?” siger hun. 

Udgangspunktet for analysen er propagandamateriale publiceret efter Baghdadi’s død i oktober 2019 til april 2020. I alt 27 udgivelser af det arabisksprogede nyhedsbrev Al-Naba og de første tre numre af det nyligt udgivne engelsksprogede magasin Sawt al-Hind. Materialet er skaffet via den amerikanske organisation SITE Intelligence, der sporer onlineaktiviteter hos bl.a. jihadistiske organisationer og fra Jihadology.net, hvor forskeren Aron Zelin har dedikeret en hjemmeside til at dele alle IS’ primære kilder på hjemmesiden. 

”Al-Naba er IS’ officielle nyhedsbrev og er blevet udgivet konsistent hver uge siden 2015 med det formål at opdatere organisationens medlemmer på IS’ operationer rundt om i verden, men det indeholder også religiøse essays, udlægninger af nyheder og infografik. På den måde er Al-Naba en af de få offentligt tilgængelige kilder, vi har til IS’ interne kommunikationsstrategi,” siger Telli Betül Karacan. 

Sawt Al-Hind, eller ”Hindustans stemme”, er et glittet månedligt online propagandamagasin, der minder om sine forgængere Dabiq og Rumiyah - begge online magasiner, som IS brugte som rekrutteringskanaler fra ca. 2014-17. Magasinet bliver produceret af pro-IS ”al-Qitaal Media Centre”, med base i Kashmir.  

”Der findes en gammel islamisk apokalyptisk legende om, at Indien skal erobres, inden det sidste og afgørende slag skal stå i byen Dabiq i det nordlige Syrien. IS’ fokus på Indien er på den måde ikke nyt, men magasinet er i sig selv tegn på, at IS lægger mere energi her. Det faktum, at magasinet er på engelsk, peger desuden på en målgruppe, der strækker sig ud over Indiens grænser,” siger hun. 

Det virtuelle kalifat lever videre 
Interviews, artikler, og rapporteringer fra slagmarken giver et indtryk af en organisation, der naturligvis er langt fra sine velmagtsdage, men som langt fra ser sig selv som besejret, fortæller Telli Betül Karacan: 

”Som citatet fra Abu Bakr al-Baghdadi antyder, så tager IS aldrig ordet ”besejret” i deres mund. I stedet for læner de sig op ad teologiske referencer med budskabet om, at der blot er tale om mindre tilbageslag og en test fra Gud.  IS er først rigtigt eliminerede, når deres motivation er væk - og den er ifølge dem selv ikke forsvundet, de kæmper stadig,” siger hun og uddyber: 

”Efter Baghdadis død er det bemærkelsesværdigt, at IS allerede en uge efter har fundet deres nye leder Abu Ibrahim Al-Hashemi al-Qurashi. Han er forinden blevet godkendt i et styrelsesråd - en såkaldt shura - hvorefter organisationens støtter opfordres til at sværge troskab over for den nye kalif, da troskab er knyttet til organisationens leder og derfor kræver genfornyelse. Det sker gennem en massiv markedsføringskampagne på tværs af IS’ mange platforme, og i Al-Naba ser vi efterfølgende minutiøse optegnelser af provinser og territorier, hvor man så at sige har fornyet sit medlemskab til organisationen.” 

Jagten på nye territorier 
Materialet afspejler desuden en intensiveret jagt på nyt territorie uden for IS’ kerneområder i Irak og Syrien - særligt på det afrikanske kontinent. I Al-Naba giver IS hver uge detaljerede rapporter om angreb flere steder.  

”Det ser ud til, at den nye ledelse fortsætter med en gammel og velafprøvet strategi, hvor IS udnytter ustabiliteten og konfliktdynamikkerne i lokalområder til deres fordel. Når de lokale sikkerhedsmyndigheder er svage eller pressede i et land, øges tilstedeværelsen af jihadisterne i ly af det opståede sikkerhedsvakuum, hvilket også var en dominerende strategi i Irak under organisationens spæde år. Det samme mønster ser vi også nu i f.eks. Mozambique, Burkina Faso, Niger og Mali,” siger Telli Betül Karacan. 

Jagten på nye territorier er også gået til Sydasien, og selvom det ud fra analysen af Sawt al-Hind ikke er muligt at sige, om interessen for Indien er stigende, så er udgivelsen af et så regionsspecifikt magasin tankevækkende, siger hun:  

”Sawt al-Hind har en stærk ideologisk stemme med en gennemgående fortælling om muslimer, der bliver undertrykt i Indien. Det er også en velafprøvet strategi, når det handler om at radikalisere og mobilisere muslimer rundt omkring i verden. Budskabet rettet mod vestlige muslimer er: ”I bliver aldrig en del af de her lande, men slut jer til os så vil I leve som helte.” I Indien handler det særligt om landets kontroversielle ”Citizenship Act”, som er blevet kritiseret for at være diskriminerende over for muslimer og andre ikke-hinduer.”  

En strategi, som også kommer til udtryk i Sawt al-Hind og på mange andre online platforme, er opfordringen til individualiseret jihad, hvor muslimer opfordres til jihad, uanset om de har forbindelser til organisationen eller militær erfaring:  

”Læserne får råd til, hvordan man kan bruge sine bare hænder til at smide tunge objekter fra bygninger, bruge køkkenknive, økser og hammere til at angribe sine fjender eller køre dem ned med et køretøj. Det gælder dog ikke kun i Sawt al-Hind - en lang række jihadistiske chatfora giver lignende råd, og det peger på, at selvom IS intensiverer sine angreb og stadig forsøger at radikalisere muslimske mindretal rundt om i verden, så har de endnu ikke ressourcerne at orkestrere angreb i Vesten, fra deres centraladministration - hvorfor selvstændig og individuel jihad lige nu er vejen frem.” 

Har propagandamaskinen hold i virkeligheden? 
Skal man tro IS’ egen fremstilling har organisationen vist sig uhyggeligt modstandsdygtig oven på deres totale tab af territorie og flere markante ledere, men hvordan ser realiteterne ud uden for den glittede propagandamaskine? Meget tyder på, at der er grund til at tage IS’ egne budskaber og fremstillinger særdeles alvorligt, påpeger Telli Betül Karacan.  

”Krydstjekker man de ugentlige rapporter fra Al-Naba er der bestemt tilfælde af overdrivelser f.eks. af antal døde i forbindelse med angreb, og andre operationer i Afrika har været svære at få bekræftet, men i rigtig mange tilfælde stemmer tallene ret godt overens. Ser man på de officielle meldinger om aktivitet og angreb i afrikanske lande, underbygger det også ret utvetydigt IS’ øgede fokus på den afrikanske region i deres propaganda. 

Samtidig ved vi, at der er en sammenhæng mellem opfordringer til jihad og faktiske terrorhandlinger. På dagen for udgivelsen af det andet nummer af Sawt al-Hind, blev et sikhtempel i Kabul f.eks. bombet af en indisk mand, der kaldte angrebet en hævn for de undertrykte muslimer i Kashmir. Samme narrativ, som magasinet gentagende gange har fremført.”