Brasiliens to ufattelige katastrofer bider ikke på Bolsonaro - endnu

For et år siden stod Amazons også i flammer. I år har brandene spredt sig til Pantanal syd for regnskoven, som er verdens største vådområde med høj biodiversitet og truede dyrearter som jaguarer, myreslugere og tapirer. Tørke har gjort det lettere for brandene at gribe om sig, og cirka 20 pct. af Pantanal er allerede brændt ned.

De styrelser og organisationer, der står for at føre tilsyn med de påsatte skovbrande og ulovlig skovrydning, er blevet massivt nedskåret. Lempelser af lovgivningen har yderligere forværret situationen, som gør det lettere at »udvikle Amazonas«, som Brasiliens præsident Jair Bolsonaro kalder det, og omlægge skovarealer til f.eks. landbrug og minedrift.

I Bolsonaros tale ved åbningen af FN's generalforsamling den 22. september vakte det derfor opsigt, da han sagde, at intet land har passet bedre på miljøet end Brasilien og forsøgte at bortforklare brandene ved at sige: »Vores skov er fugtig og tillader ikke spredning af ild« - og at det er indfødte folk, der »brænder deres jord i forsøg på at overleve i områder, der allerede er ryddet«.

Ved at benægte krisens eksistens og regeringens mangelfulde håndtering lader Bolsonaro til at have opgivet at rette op på sit blakkede internationale ry.

Loyale støtter
Brandene er stadig ude af kontrol, og det samme gælder coronavirus. Hvor vi i Europa bekymrer os om en såkaldt anden bølge, buldrer første bølge fortsat i Brasilien på syvende måned. Mange folk dør hver eneste dag, og Brasilien har en kedelig rekord som det land i verden med det andethøjeste antal døde af covid-19. Covid-19 har også sat en anden kedelig rekord som den hyppigste dødsårsag registeret på et enkelt år nogensinde i Brasilien. Den overgår altså store dræbere som kræft, blodproper, diabetes og drab.

Millioner af brasilianske børn og unge har ikke være i skole siden marts og kommer højst sandsynligt ikke tilbage, før det nye skoleår starter til februar. I begyndelsen af september blev det også officielt, at Brasiliens økonomi er gået i recession. Økonomien var ved at komme sig efter en dyb økonomisk krise, der startede i 2014 - og ulighed og fattigdom er vokset siden.

Selv om Bolsonaro og hans regering får massiv kritik både i ind-og udland for deres håndtering af coronakrisen og miljøkrisen, har hans tilhængere vist sig at være utrolig loyale. Også på trods af Bolsonaros utallige møgsager, kaotiske regeringsstil og manglende politiske tæft til at få gennemført sin politik og indfri sine valgløfter.

Bolsonaro har godt fat i sine kernevælgere, og selv under coronakrisen har han ikke været under 25 pct. i meningsmålingerne. Han er endda gået frem i august. Stigningen skyldes en øget opbakning fra landets fattige befolkning, der har modtaget nødhjælp. Til og med august har udbetalingerne holdt millioner af fattige brasilianere fra at falde langt under fattigdomsgrænsen. Bolsonaro var egentligt imod lovforslaget. Trængt op i en krog af en enstemmig kongres endte han med at godkende det. Ikke overraskende, har det vist sig at være en vindersag.

Med hans relativt stabile støtte i befolkningen og nylige stigning i popularitet er diskussionerne om impeachment afblæst. Der er fremsat over 50 anmodninger om rigsretssager mod Bolsonaro, men ifølge formanden for Brasiliens kongres, der har magten til at sætte dem i gang, er tiden ikke inde. Det er også skudt til hjørne, fordi Bolsonaro for nylig har øget sin støtte i kongressen med en koalition af centrumhøjre-partier, Centrão, som er kendt for at støtte enhver regering mod den rigtige form for modydelser af tjenester og betalinger - med andre ord den gamle, korrupte måde at lave politik, som Bolsonaro gik til valg på at ændre.

Hvad sker der, når pengene løber ud?
Nødhjælpen til fattige brasilianere er pr. 1. september halveret og løber til og med december. Millioner er uden arbejde og uden kompensation for tabt arbejde andet end denne halverede nødhjælp på cirka 338 kr. Det kommer man ikke kommer langt med i Brasilien, og slet ikke i storbyerne, hvor antallet af brasilianere, der bliver sat på gaden, fordi de ikke kan betale husleje, er stigende.

Med en pandemi, der stadig buldrer derudad, bliver situationen for mange fattige brasilianere med al sandsynlighed værre endnu, før den - forhåbentligt - bliver bedre. Medmindre Bolsonaro omlægger sin socialpolitik for at afværge den voldsomme stigning i fattigdom, der lurer lige om hjørnet, varer de gode meningsmålinger næppe ved året ud.

Denne analyse er en del af DIIS´ samarbejde med Jyllands-Posten, hvor den tidligere er blevet bragt