Corona-krisen er Kinas chance for at demonstrere blød magt

Mens han viste live-billeder af et kinesisk fly, der læssede medicinsk udstyr og læger af i Rom den 12. marts, erklærede den italienske udenrigsminister Luigi Di Maio følgende ien video, han lagde ud på Facebook: "Det er det, vi kalder solidaritet. I dag er Italien ikke alene". Da Italiens anmodning om hjælp fra EU ikke blev besvaret, trådte Kina til og erklærede, at de ville betale Italien tilbage for den støtte, det sydeuropæiske land gav Kina for ikke så længe siden. Og det var ikke det eneste, der skete den dag. Det var nemlig den dag, hvor Kina endelig kunne se vejen til målet for dets lange march mod globalt lederskab – nemlig ved at opnå det, som landet har manglet mest indtil nu: "blød magt". Det var det øjeblik, hvor genrejsningen af Kina for alvor fik verdens opmærksomhed.

Blød magt

Kina har længe stræbt efter en status som en ansvarlig stormagt, men dets ledere har tydeligvis erkendt, at landet mangler blød magt - dvs. kulturel og idémæssig indflydelse - for at kunne blive respekteret som en sådan i hele verden. Det skyldes ikke mindst, at Vesten kritiserer Kinas autoritære, nationale politiske system og advarer om de strategiske ambitioner, der skulle ligge bag aktiviteterne hos landets oversøiske virksomheder.

Nu kom Kinas chance for at vise, at dets nationale system fungerer for det kinesiske folk, at lande med forskellige politiske systemer kan samarbejde med hinanden, og at det, der ligger bag Kinas globale aktiviteter, ikke er andet end sympati.

Udover støtten til Italien har Kina for nylig sendt medicinsk udstyr og hærdede eksperter til andre lande, der er hårdere ramt af coronavirus, herunder Spanien, Iran og Irak. Foruden åndedrætsværn og masker omfattede udstyret også kinesisk medicin. Japan er endda heller ikke blevet glemt: De to gamle, regionale rivaler har støttet hinanden, som var de brødre. Den kinesiske milliardær og forretningsmand Jack Ma fra Alibaba Group sendte mandag den 16. marts desuden millioner af testkit og beskyttelsesudstyr til USA såvel som Afrika og Europa. Kina har doneret 20 millioner USD til WHO til håndteringen af epidemien, og den kinesiske præsident Xi Jinping og hans sundhedsfaglige embedsmænd har efter anmodning haft travlt med at tale i telefon med forskellige lande for at fortælle om Kinas erfaringer med at bekæmpe virussen. Beijings budskab er tydeligt, nemlig at 'et fællesskab for menneskeheden baseret på en fælles skæbne', som det blev introduceret af det kinesiske kommunistparti, er den korrekte tilgang til internationalt samvær - i modsætning til de snævertsynede, nationalistiske, fremmedfjendske og endda racistiske synspunkter, som lederen af verdens nuværende hegemoni, USA, repræsenterer.

Ledelsens legitimitet

Mens Kina opnår mere blød magt og vinder folks hjerter ved at hjælpe andre lande med at bekæmpe virussen, forbedrer den kinesiske præsident Xi Jinping også ledelsens legitimitet over for sit publikum i hjemlandet. Landets ledelse er tidligere blevet kraftigt kritiseret af offentligheden og dele af eliten på grund af dens håndtering af virussen i starten af udbruddet.

Svaghederne i det fragmenterede, autoritære styre blev fuldstændigt blotlagt af krisen. Fragmenteringen resulterede i ineffektiv gennemførelse af centrale ordrer i nogle provinser, herunder epicentret Hubei-provinsen, grundet uduelige embedsmænd, bureaukrati, statsmonopol og subnationale, offentlige institutioners mørklægning af oplysninger i starten og nogle regeringskontorers gensidige udpegning af syndebukke. Det autoritære styres censur af whistleblowers modtog stærk og sjælden kritik fra et stort antal kinesiske netbrugere.

Den dobbelte sundhedsmæssige og økonomiske krise vil kunne afspore målet om at fordoble Kinas reelle BNP mellem 2010 og 2021 og blive et moderat velstående samfund, hvilket er det, kommunistpartiets legitimitet er mest afhængig af.

Genoprettelseskurven

Mens Kina nu rider på krisens genoprettelseskurve, understreger ledelsen det autoritære systems berettigelse: Det handler ikke blot om evnen til at bygge hospitaler på få dage, men også om top-down-koordinering af ressourcer og personale, hurtig indsættelse af militært og medicinsk personale i epicentret, hurtig udskiftning af embedsmisbrugende embedsmænd med kvalificerede embedsmænd, der sendes ind med faldskærm fra andre provinser, og, vigtigst af alt, en føjelig og modstandsdygtig befolkning, der udholder ulemperne og bærer omkostningerne ved en generel nedlukning.

Nøgleordene i Kinas officielle kommunikation er nu: tillid og ansvar.

Mens det meste af verden fokuserer på at håndtere pandemien, er der i baggrunden gang i et hurtigt skift i verdensordenen, hvor Kina bevæger sig i retning mod at blive en global leder. Samtidig med at Kina rækker en hjælpende hånd ud til andre lande, definerer landet også det, der er en fælles fremtid for menneskeheden: økonomisk og økologisk indbyrdes afhængighed, teknologisk samarbejde og accept af forskellige kulturer og politiske systemer.

En kæmpe udfordring

Det er dog stadig for tidligt for Beijing at udråbe sig selv til sejrherre med hensyn til såvel den nationale kamp mod virussen som statussen som global leder. En stor del af den kinesiske befolkning i de marginaliserede og sårbare dele af samfundet er dem, der har lidt mest under krisen, og det er en kæmpe udfordring for den kinesiske regering at tage sig af dem og at stimulere økonomien tilbage på sporet uden tunge miljømæssige eller effektivitetsmæssige omkostninger.

Nogle kinesiske borgere er bange for, at den øgede overvågning, censur og dataindsamling vil fortsætte, efter at den sundhedsmæssige krise er overstået. Udover at beklage sig over regeringens oversøiske bistand, kan Kinas befolkning også beklage sig over, at landet tager for meget internationalt ansvar på bekostning af sine egne borgere.

Internationalt set vil de lande, der først opfinder vaccinerne og lægemidlerne, vælge den næste bløde magt, og på længere sigt vil USA ikke holde op med at forsøge at hindre Kinas genrejsning. En anden amerikansk præsident vil dog betyde, at Kinas chance for at udfylde tomrummet, der er opstået i fraværet af en global leder, vil blive mindre. Men indtil videre mener præsident Xi, at dette er Kinas tid.

Yang Jiang er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hun forsker i Kinas politiske økonomi og økonomisk diplomati.