Livestreaming

DIIS og Udenrigsministeriet event

Afghanistan – hvad nu?

Seminar om den fremadrettede udviklingsindsats i Afghanistan
Taliban stops people at borde to Pakistan from Afghanistan
Ved at trykke på afspil, accepterer du cookies fra den eksterne video-udbyder.

Se optagelsen af seminaret her
 

Situationen i Afghanistan har ændret sig markant efter Talibans overtagelse den 15. august 2021. Kvinder, minoriteter, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og de, der har samarbejdet med den vestlige koalition, er kommet under voldsomt pres. Samtidig peger tørke, COVID-19, den kommende vinter samt et muligt finansielt kollaps alle i retning af en alvorlig humanitær situation i de kommende måneder.

Danmark har, på linje med andre ligesindede lande, skruet op for den humanitære indsats og sat store dele af den langsigtede udvikling i bero. Gennem EU kigger Danmark nu mod Talibans overholdelse af en række centrale pejlemærker, der vil være afgørende for indsatsen fremover. Situationen stiller Danmark og danske partnere over for en række nye dilemmaer i forhold til den fremadrettede indsats.

Formålet med seminaret er at samle danske udviklingsaktører og interessenter, italesætte problematikkerne og udforske mulige veje frem. Arrangementet afholdes af Udenrigsministeriet, og Udviklingsministeren lægger for med en skitsering af den danske tilgang. Centrale dilemmaer belyses af førende aktører på området, efterfulgt af spørgsmål. Arrangementet afholdes hos og modereres af DIIS.

Talere
Flemming Møller Mortensen, Udviklingsminister
Mette Knudsen, Ambassadør, Deputy Special Representative, UNAMA
Charlotte Slente, Generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp
Heidi Christensen, Forkvinde for Læger Uden Grænser
Klaus Løkkegaard, Sekretariatsleder for DACAAR
Jesper Højberg, Administrerende Direktør for International Media Support
Kristian Fischer, Direktør for DIIS

Program

13.30-13.35    Velkomst

Direktør Kristian Fischer, DIIS

13.35-13.45    Afghanistan, hvad nu?

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen

13.45-14.00    Situationen i Afghanistan

Deputy Special Representative ved UNAMA, Ambassadør Mette Knudsen

14.00-14.25    Hvor går grænsen – er der røde linjer for humanitær bistand?

      • Charlotte Slente, Generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp
      • Heidi Christensen, forkvinde for Læger Uden Grænser
      • Replikker ved udviklingspolitiske ordførere

14.25-14.40    Spørgsmål fra salen

                      Moderator: Kristian Fischer

14.40-15.05    Det lange træk – hvad gør vi med levevilkår og ytringsfrihed?

      • Klaus Løkkegaard, Sekretariatsleder for DACAAR
      • Jesper Højberg, Administrerende Direktør for International Media Support
      • Replikker ved udviklingspolitiske ordførere

15.05-15.20    Spørgsmål fra salen

                      Moderator: Kristian Fischer

15.20-15.30    Afrunding og afsluttende spørgsmål

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen

Videoen blev optaget mandag den 4. oktober 2021 kl. 13.30-15.30 på DIIS 

Um logo
Regioner
Afghanistan