Militæret tager magten i Myanmar

I de tidlige morgentimer 1. februar anholdt militæret i Myanmar præsident Win Myint og statsleder Aung San Suu Kyi sammen med en lang række parlamentsmedlemmer og omkring 100 civilsamfundsledere og aktivister. Hærchefen har overtaget magten, dannet en ny regering og udpeget en ny præsident. Militæret har erklæret undtagelsestilstand, som vil vare et år, og de vil afholde et nyt valg - denne gang organiseret af militærets ledelse. Det handler alt sammen om at demonstrere, hvem der har magten.

Allerede d. 3. februar – blot to dage efter militærkuppet - blev der rejst tiltaler mod Aung San Suu Kyi og Win Myint. Det kan føre til tre års fængsel, og at de må forlade deres parti, Den Nationale Liga for Demokrati - NLD. Sker det, vil Aung San Suu Kyi være udelukket fra at stille op til et nyt valg. Militærkuppet sker efter, at NLD i november sidste år fik sin anden store valgsejr i det andet demokratiske valg siden afslutningen af over 50 års militærdiktatur.  

Uventet kup

Det har længe stået klart, at militæret kunne finde på at tage magten, hvis de følte sig presset. Men at de rent faktisk gjorde det, var der ikke mange der havde forudset. Tværtimod er det ofte blevet fremhævet, at militærets position fortsat var stærk under Aung San Suu Kyis ledelse de sidste fem år, og at militærets topfolk har nydt godt af at sanktioner er blevet løftet, og der er blevet åbnet for udenlandske investeringer.

Det var militæret selv, der satte gang i den demokratiske åbning i 2011. Det skete efter at de havde udarbejdet den forfatning, som sikrede, at militæret - trods demokratiske valg – kunne bibeholde en væsentlig politisk magt. De blev sikret 25 procent af pladserne i parlamentets to kamre og fortsat kontrol over ministerier med ansvar for forsvaret, politi, domstole og grænseovervågning.

Anklager om valgsvindel

Militærets officielle forklaring på magtovertagelsen bygger på anklager om valgsvindel ved valget, i november sidste år. Anklagerne er blevet afvist af valgkommissionen.  Men militæret har med henvisning til forfatningen erklæret, at en undtagelsestilstand er nødvendig, fordi landets suverænitet og sammenhængskræft er truet, da valget ikke er foregået efter reglerne og befolkningens ønske, og fordi valgkommissionen har nægtet at handle på valgsvindel.

Nok var der problemer med vælgerlisterne ved valget i november. Men det har der også været ved tidligere valg organiseret af militæret. Og både internationale og lokale valgobservatører godkendte valget som frit og retfærdigt.

Mellissa Crouch, der er juridisk ekspert i Myanmars forfatning, vurdere, at anklager om valgsvindel ikke giver belæg nok til at erklære undtagelsestilstand. For ifølge forfatningen kan militæret ikke tage magten, uden at den siddende præsident godkender overdragelsen. Det har han ikke gjort – han er tværtimod blevet arresteret.

Meget tyder på, at kuppet handler om militærets ære og behov for at demonstrere, hvem der reelt har magten. Militæret ser sig selv som ’landets fader’ og ’ejer’ af forfatningen. Militæret forventede, at det parti, der støtter militæret og består ar tidligere militærfolk USDP, ville gå så meget frem ved valget, at de kunne få større indflydelse og dermed også større parlamentarisk styrke til at modvirke reformer, der kunne skade militærets position.

Men den jordskredssejr, som Aung San Suu Kyi og NLD fik ved det første frie valg i 2015 og gentog ved valget i november, var et slag i ansigtet på militæret og understregede i stedet hendes enorme popularitet - selv efter 5 svære år ved magten med begrænset politiske spillerum.

Hærchefen, Ming Aung Hlaing, så angiveligt gerne sig selv som præsident. Men USDP’s valgnederlag gjorde den drøm uopnåelige. I hvert fald på demokratisk vis, da kun det parti, der har flertal i parlamentet, kan udpege præsidenten.

I slutningen af januar truede hærchefen indirekte med, at militæret ville tage magten, hvis ikke anklagerne om valgsvindel blev taget alvorligt. Måske brugte han disse trusler mod Aung San Suu Kyi for at sikre sig en position i toppen af det politiske liv. Men hun gav ham ikke noget, og det kan have været det, der fik hammeren til at falde.

Men der er også en anden mulig forklaring: For Ming Aung Hlaings rolle i overgrebene mod rohingyaerne har medført internationale anklager mod ham om folkedrab. Han kan have set militærkuppet som en udvej for ham personligt. Han har meldt ud, at han nu vil udskrive et nyt valg med en ny valgkommission. En valgkommission, som han allerede har udpeget, og som vil give ham og militæret gode muligheder for at styre valget.

Aung San Suu Kyi derimod risikerer tre år i fængsel. Begrundet i anklager om, at der er fundet ulovligt importeret kommunikationsudstyr i hendes bolig.

Svære alliancer

Der hersker næppe tvivl om, at militæret vil forsøge at bruge et nyt valg til at genvinde æren og befæste deres magtposition ved at skræmme oppositionen, civilsamfundet og politiske aktivister. Der er også den mulighed, at militæret har tænkt sig at skabe alliancer med nogle af de etniske mindretalspartier og muligvis de etniske væbnede grupper i konfliktområderne, som har følt sig forrådt af Aung San Suu Kyis regering. For selvom, militæret har spillet en stor rolle i at modvirke fred, så har Aung San Suu Kyi heller ikke formået at forsvare eller samle mindretallene eller dele magten med de etniske mindretalspartier, og mange våbenhvileaftaler er brudt sammen.

I de seneste dage er det dog blevet tydeligt, at heller ikke militæret vil få let ved at skabe alliancer med de etniske mindretal: flere af de etniske væbnede grupper har erklæret deres modstand mod militærkuppet og krævet løsladelse af de anholdte politikere, ledere og aktivister.

Men flere af grupperne er internt splittede, og det giver eventuelt militæret mulighed for at lave aftaler med forskellige fraktioner. Det forlyder allerede, at et fremtrædende medlem fra det største parti i Rakhine-staten, Arakan National Parti, har sagt ja til at være med i et nyt råd, nedsat af militæret. Samtidig har 70 af de NLD-parlamentsmedlemmer, der vandt ved valget i november 2020, angiveligt dannet et slags selvorganiseret parlament, som de erklærer, er det legitime og lovlige grundlag for en regering.

Folkelige protester

I militærets officielle erklæring refereres til demonstrationer og folkelig modstand mod valgresultatet. Og nok har der været demonstrationer, men deltagelsen har været lav, og de færreste, ønsker sig tilbage til fortidens militærdiktatur. De fleste er chokerede, bange og vrede, og det har skabt stor nervøsitet, at militæret også har arresteret aktivister og ledere af civilsamfundsorganisationer.

Alligevel er der er en udbredt stemning for at protestere, og NLD har på Facebook opfordret til ikke-voldelig civil ulydighed. Den 2. februar kl. 20.00, begyndte folk i Yangon at banke på potter og pander fra åbne vinduer og alterner – en praksis, der bliver brugt når man vil drive onde kræfter på flugt.

Aktionen var organiseret via Facebook og blev gentaget de følgende dage til trods for, at militæret efter den første aktion kom med en udtalelse om, at folk hverken skulle protestere eller udtrykke sig kritisk i medierne.

Kuppet har også ført til fredelig modstand i den offentlige sektor. Den 3. februar strejkede sundhedspersonale på flere hospitaler i landet, og samme aften viste et klip på Facebook en gruppe kvindelige sundhedsansatte der sang i protest foran et hospital. Dagen efter stillede ansatte i landbrugsministeriet sig op foran ministeriet for at vise deres modstand. Det samme gjorde personalet i det nationale luftfartsselskab. Der har også været demonstrationer i flere byer.

Mulighederne for mobilisering af modstand er langt større i dag end under militærkuppet i 1990, hvor Aung San Suu Kyi blev sat i husarrest af militæret. I dag har befolkningen via internettet adgang til uafhængige medier, de har kontakt til udlandet, og kan hurtigt mobilisere sig via sociale medier. De er dermed langt mere oplyste, og forholder sig derfor langt mere kritisk til militærets meldinger.

Militæret har svaret igen ved at lukke ned for Facebook. Det har fået folk til at bruge andre medier, krypterede meddelelser og udenlandske VPN-adresser for at omgå systemet. Frygten er, at militæret lukker helt ned for internettet. De seneste dage er også flere demonstranter blevet anholdt.

Fortsat demokratistøtte

Danmark og andre vestlige lande har sammen med FN været meget kritiske over for udviklingen i Myanmar de sidste fem år. Militærets overgreb på ronhingyaerne og Aung San Suu Kyis manglende vilje til at stoppe og offentligt fordømme overgreb har vakt stærk kritik. En kritik, der hidtil primært har været rettet mod Aung San Suu Kyi, som tidligere nød international anseelse som demokratiikon og menneskerettighedsforkæmper. Det har ført til, at hun har mistet en stor del af den internationale opbakning og at der er blevet truet med at skære i udviklingsstøtten til landet - blandt andet fra dansk side.

Men knap 60 år med militærdiktatur har sat sig sine spor, og internationalt har man tilsyneladende overset det enorme pres Aung San Suu Kyi har været under. Hun har med stor sandsynlighed hele tiden arbejdet ud fra en frygt for, at militæret igen ville gribe magten, hvis ikke hun trådte varsomt.

Hvis det internationale samfund ønsker demokrati og en bæredygtig udvikling i Myanmar, kræver det, at der nu bakkes tydeligt op om den demokratisk valgte regering, og at der sendes klare signaler om, at problemet ligger hos militæret.

Danmark har ligesom resten af EU og USA fordømt militærets magtovertagelse og krævet løsladelse af de anholdte og genindsættelse af den civile regering. USA har endvidere truet med sanktioner mod militæret. Det kan have en vigtig signalværdi, men det tætte forhold til Kina gør, at det næppe vil være militærtoppen, der kommer til at lide under sanktionerne.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har meldt ud, at Danmark nu suspendere stat til stat bistanden. Men han har også lovet, at Danmark ikke vender ryggen til de demokratiske kræfter og befolkningen i Myanmar.

Vi har tidligere set, hvordan militærregimet har haft negative konsekvenser for folks levevilkår i landet. Det er derfor vigtigt at vedblive med at arbejde med støtte til befolkningens sundhed, uddannelse og levevilkår.

Det er vigtigt for støtten til demokrati i Myanmar, at Danmark fastholder en fuld diplomatisk repræsentation, der kan sikre maksimal udnyttelse af de diplomatiske muligheder for i samarbejde med andre landet at lægge pres på militæret. Støtte gennem ambassaden til civilsamfund, frie medier, fagbevægelserne samt privat sektor programmerne bør fortsætte og gerne styrkes. Samtidig er der behov for en klar udmelding om, at man er klar til at genoptage stat til stat bistanden, når situationen tillader det.

En sådan udmelding vil være et afgørende signal til de demokratiske kræfter om, at vi står på deres side i kampen for demokrati og grundlæggende rettigheder. Det er også vigtigt at huske på, at en fattig, isoleret og udsultet befolkning er nemme ofre for militæret undertrykkelse og forsøg på at vinde dele af befolkningen gennem del og hersk strategier.

Artiklen har været bragt i Globalnyt i redigeret form.

Helene Maria Kyed besøgte Deadline den 4. februar for at fortælle om militærkuppet i Myanmar. Se indslaget her.