Fra kvindekamp til et blik på køn
DIIS introducerer en ny seminarrække om køn og (u)sikkerhed, og to af forskerne bag fortæller her, hvorfor vi skal blive ved med at tale om køn og ligestilling både i den offentlige debat og i forskningen - og ikke mindst, hvad Danmark kan lære af lande, hvor man har måttet kæmpe langt hårdere for kvinders rettigheder.
Hvorfor er der behov for en seminarrække med fokus på køn og (u)sikkerhed?
”Jeg ser både nogle samfundsproblematikker og nogle opmærksomhedsproblematikker udfolde sig lige nu, når det handler om køn og ligestilling. Vi har nogle autoritære ledere og en højrefløj, der truer de landvindinger, som aktivister har kæmpet for at opnå. Samtidig er Danmark på mange måder sakket bagud på ligestillingen, og derfor vil vi gerne vise, at Danmark og det globale Nord generelt faktisk kan lære noget af det globale Syd, hvor de har skullet kæmpe langt hårdere for de rettigheder de har, og måske netop derfor ikke forfalder til at hvile på laurbærerne,” siger DIIS-seniorforsker Robin May Schott, der blandt andet forsker i kønsrelateret vold både under krig og ’fred’, og er en af arrangørerne bag seminarrækken ”Gender and (in) security”.
Seminarrækken består af i alt 7 seminarer og webinarer, hvor forskere, praktikere og aktivister diskuterer, hvordan køn spiller en rolle på områder som fredsskabelse, politisk ekstremisme, migration, overvågning og aktivisme.
- 29/9 Looking inward: migration smuggling and gender in the Global North
- 23/10 Antifeminisme er i fremmarch
- 27/10 Treacherous Sea of Data: Race, gender, and inequality in emerging tech
- 4/11 Gender, Peace and Security
- 9/12 Violence against women and 16 days of activism: How to mobilize against gendered violence?
- 15/12 Gender, Security and Right-Wing Extremism
”En anden væsentlig grund til, at vi tager emnet op nu, er, at FNs ”Women Peace and Security Agenda” i år kan fejre 20-års jubilæum. Med denne dagsorden begyndte FN tilbage i 2000 at sætte fokus på køn og kvinder som vigtige aktører i bl.a. fredsskabende aktiviteter. Vi har traditionelt fokuseret på mænd som aktører i krigs- og fredsindsatser, men har fundet ud af, at hvis man vil sikre bæredygtige fredsindsatser, så skal kvinder med ind i billedet. Kvinder er ikke alene mødre og døtre, men også aktivister og nogle gange med til at kæmpe, ” siger Ninna Nyberg Sørensen, medarrangør og seniorforsker på DIIS, hvor hun forsker i international migration, konflikt og udvikling.
”Med titlen ”Gender and (in)security” ønsker vi desuden at pege på, at selvom der er kommet dette internationale fokus på køn og sikkerhed, så har nogle af de tiltag, som ellers skulle fremme sikkerhed, den modsatte virkning. Det kan for eksempel være vold begået af fredsbevarende soldater, vold, som er indlejret i nationalistiske, konservative, antidemokratiske ideologier eller reproduktion af uligheder gennem teknologier, som sælger sig på at være fremmende for en demokratisk dialog,” tilføjer Robin May Schott.
Fra kvinder til køn
Der hersker ikke nogen tvivl om, at kønsdebatten har fået en opblomstring i de senere år med fjerdebølgefeminismen og #MeToo debatten, der omsider er nået til Danmark. Kan man tale om tilsvarende udviklingsbølger inden for forskningen?
”Forskningen var tidligere meget fokuseret på at synliggøre kvinder; for eksempel kvinders deltagelse i lønnet og ulønnet arbejde, migration og udvikling. Udgangspunktet for feministisk forskning var med andre ord: Verdenshistorien har handlet om mænd, nu skal vi fremhæve kvinderne. Men langsomt begyndte kønsforskning at blive en linse, hvorigennem vi kan forstå alle mulige samfundsforhold. Og det blik har åbnet op for en lang række nye indsigter – ikke alene om kvinder men også om mænd og den maskuline identitet,” fortæller Ninna Nyberg Sørensen og fortsætter:
”Ved at se på køn i stedet for kvinder er det blevet muligt at vise kvinder som andet og mere end søde, kærlige og passive. Vi ser i også, at kvinder udøver magt - og også negativ magt! Gabriella Sanchez, der er hovedtaler på vores seminar om køn og smugling af migranter, har for eksempel gjort op med myten om, at alle menneskesmuglere er mænd. Nogle er kvinder og har måske ovenikøbet vist sig at være bedre menneskesmuglere, men de er også ”in it for the money”.
Denne vinkel er både interessant men også befriende, for når det er muligt at italesætte kvindelige aktører som deltagere på lige fod med mænd, bliver det også nemmere at undgå den modstand, som den tidlige feminisme mødte, hvor man nemt kunne blive anklaget for kun at fremhæve kvinderollens positive sider. Litteraturen om menneskehandel viser desuden, at langt de fleste af dem, der er udsat for menneskehandel, er mænd, der udnyttes som arbejdskraft. Sexarbejderkategorien fylder i forhold til antal langt mindre, men det er jo interessant, at det er den, vi hele tiden taler om, og den man politisk mobiliserer omkring.”
Hvor skal slaget slås?
I nævner FN’s resolution, der introducerer spørgsmål om køn i forhold til konflikter og fredsskabelse og har også et seminar dedikeret til at diskutere den – hvorfor er netop denne resolution så vigtig?
”Man kan ikke underdrive vigtigheden af at få debat og aktivisme om køn forankret i samfundet. Det jeg synes er så vigtigt med FN’s Women, Peace and Security Agenda er, at man får nogle dagsordener forankret i en institution. Her er der selvfølgelig fare for, at det bliver bureaukratiseret og udvandet, men så har man til gengæld en aftale i ryggen, som en lang række lande har forpligtet sig på. Aktivistiske dagsordener uden en institutionel forankring har jo også en risiko for at løbe ud i sandet,” påpeger Robin May Schott.
FN’s Women, Peace and Security Resolution var den første aftale i FNs Sikkerhedsråd, hvor man så på, hvordan krig særligt påvirker kvinder, og hvordan kvinder kan bidrage til fredsbevarende indsatser.
Aftalen fokuserer blandt andet på: Kvinders rolle i konfliktforebyggelse, deres deltagelse i fredsopbygning, beskyttelse af kvinders rettigheder under og efter konflikt og kvinders særlige behov i forbindelse med hjemsendelse, rehabilitering, reintegrering og genopbygning efter en konflikt.
”Men selv når dagsordener som retten til abort og rettigheder for seksuelle minoriteter er blevet forankret i samfundets institutioner og love, er det stadig vigtigt at holde fast. Og her kan vi i det globale Nord lære noget af det globale Syd,” supplerer Ninna Nyberg Sørensen:
”Historien om ligestilling er ikke en progressiv udvikling, hvor de rettigheder, der én gang er opnået, er nogle vi kan bygge ovenpå. I Latinamerika, hvor jeg har arbejdet meget, har jeg set, hvordan det er lykkedes kvinder at opnå retten til abort, i hvert fald medicinsk abort, men at denne ret pludseligt kan trækkes tilbage - selv under såkaldte ikke-autoritære regimer. Så vi kan ikke tage én gang opnåede rettigheder for givet, for forskellige styrkeforhold på et givent tidspunkt i et givent samfund kan betyde, at udviklingen pludselig går en anden vej.
Det er også vigtigt at have for øje her i Danmark. For vi er ikke nødvendigvis så langt fremme med ligestillingen, som mange måske tror, når vi sammenligner os med andre lande. Hvor vi i Danmark stadigvæk diskuterer for og imod kønskvoter, har et land som Mexico egentlig en meget mere progressiv kønspolitik, hvor 40 procent af parlamentarikerne skal være kvinder. Et nationalt statistisk bureau vurderer også årligt alle statens finanser i forhold til, hvor meget der går til mænd, og hvor meget der går til kvinder. Som bistandsdonor støtter Mexico desuden kvinders rettigheder i hele Latinamerika og også nogle Afrikanske lande.
Det kan måske lyde paradoksalt for et land med så høj en grad af vold og drab på kvinder. Men Mexico har jo netop den progressive kønspolitik, fordi landet har fostret nogle ekstremt aktive feminister, som har kæmpet både mod vold og for kvinders rettigheder, og nu sidder de så i parlamentet, hvor de presser på. Og deres erfaringer kan vi lære af her i Norden, hvor nogen vil mene, at vi måske er kommet nemmere til det niveau af ligestilling, vi siger, vi har.
Lige nu står vi i et afgørende øjeblik på mange måder
Men hvad er det så, der truer ligestillingen i disse år?
”Lige nu står vi i et afgørende øjeblik på mange måder. Vi ser en voksende tendens, hvor autoritære ledere i lande som Polen, Ungarn, Brasilien, Uganda – og også USA - forsøger at sætte et modsætningsforhold op mellem familieværdier og for eksempel kvinders ret til abort og LGBTQ+ -rettigheder, og det giver bagslag i forhold til kønsdebatten og ligestillingen,” siger Robin May Schott og fortsætter:
”Der er også en anden fare, der bliver tydelig under coronapandemien. Flere DIIS-forskere - for eksempel Sine Plambech og Helene Maria Kyed - har peget på, hvordan en krise, som en pandemi jo er, forværrer eksisterende uligheder. Hvis man bor tæt sammen i en lille lejlighed, er der ikke alene større risiko for at blive smittet, men også for at vold i familien eskalerer. Og i mange lande, også i Danmark, har krisecentrene oplevet en forværring af vold mod kvinder og børn.”
Hold fast i samtalen
Så vi sidder altså her i 2020, hvor dele af befolkningen i mange lande støtter politikere, der ønsker at rulle en stor del af ligestillingsrettighederne tilbage. Dertil kommer de strukturelle uligheder, der stadig hersker mellem mænd og kvinder på eksempelvis løn og samfundets magtpositioner. Lærer vi slet ikke af historien, og nytter det overhovedet at blive ved med at tale om feminisme og ligestilling?
”En af de ting jeg finder frustrerende, når jeg arbejder med disse emner er, at der er nogle ting, der ændrer sig, men der er også rigtig mange gentagelser. Som hvorfor vi stadig accepterer vold mod kvinder, både i krig og i fredstid? Det gør mig rasende, at vi ser vold over alt, som åbenlyst er så uacceptabel.
At det forekommer igen og igen skyldes måske, at hver generation er nødt til at lære det igen og igen. Sådan burde det ikke være, men måske er hver generation nødt til at erfare og indse det på dens egne præmisser. Jeg synes, Ninna sagde det så fint før, at kamp om rettigheder altid er aktuelt. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter samtalen, så vi hele tiden får nuanceret vores blik,” siger Robin May Schott.
Hvilken rolle skal denne seminarrække spille?
”Ved at tage fat i emner, der spænder vidt fra teknologi, migration, højrefløj, aktivisme og fredsskabelse, vil vi gerne vise kompleksiteten, når det handler om køn. Samtidig vil vi gerne undgå en konstellation, hvor feminister i Nord siger ”nu skal I høre, hvad vi gerne vil lære jer”. Tvært imod vil vi sætte lys på alle de meget forskellige udviklinger, vi ser rundt omkring i verden, for at højne bevidstheden om vores egne begrænsninger,” siger Ninna Nyberg Sørensen, og Robin May Schott supplerer:
”Ja, det globale perspektiv er helt afgørende, og jeg tror også i lyset af, hvad der er sket i Europa og USA de sidste fem plus år, så er vores forståelse af os selv som foregangslande i krise. Men krise er også en åbning. Etymologisk betyder ordet krise vendepunkt. Hvilken vej vi vender os, det er endnu ikke afgjort, men derfor har vi også et stort ansvar for at bruge den opmærksomhed, der lige nu er til at kæmpe for menneskerettighederne både for mænd, kvinder og børn.”
Læs mere om seminarrækken og de enkelte seminarer.
DIIS Eksperter
