Kompleks gensidig afhængighed tvinger Kina og USA til at samarbejde

På det nyligt afholdte G20-topmøde i Bali er billedet af Xi Jinping og Joe Biden, der med store smil giver hånd, et signal om afspænding mellem Kina og USA. Deres mere end tre timer lange møde førte til løfter om samarbejde på områder som klima, global økonomisk stabilitet, sundhed og fødevaresikkerhed, og det er ikke en tilfældighed.

De to landes sprængfarlige forhold er nemlig også bundet sammen af en kompleks indbyrdes afhængighed, og det tvinger dem til at samarbejde for hver især at varetage deres nationale interesser.

Men hvad betyder kompleks gensidig afhængighed, og hvordan er USA og Kina egentlig afhængige af hinanden?

'Kompleks gensidig afhængighed' er et begreb, som blev opfundet af de amerikanske politologer Robert Keohane og Joseph Nye til at beskrive et net af sammenflettede interesser mellem lande i international politisk økonomi. Det er ikke et simpelt spørgsmål om for eksempel at sælge energi for at købe fødevarer eller at sælge billige produkter for at få højteknologiske investeringer.

I modsætning til Europas meget omdiskuterede afhængighed af russisk olie og gas, som i sig selv er en stor udfordring, gør de sammenfiltrede interesser mellem Kina og Vesten og deres indlejring i den globale økonomi det meget vanskeligt og dyrt for begge sider at afkoble deres økonomier fra hinanden.

Et kapløb om at fastholde hinandens flaskehalse

Et godt eksempel på det er det teknologisk område: Mikrochips har været en flaskehals i Kinas teknologiske fremskridt, og kinesiske firmaer som Huawei blev hårdt ramt af USA’s forbud mod at sælge avancerede chips til Kina. Det pressede Kina til at investere kraftigt i indenlandsk innovation, og Kina formåede for nylig at lave 7 nanometer (nm) chips, men det vil stadig tage tid for Kina at indhente 5nm- og 3nm-teknologierne.

Kina køber nu 5nm-chips fra Taiwan og Sydkorea, men hvis Kina skulle tage Taiwan med magt, ville virksomheden ifølge Mark Liu, formand for det taiwanske firma TMSC (verdens mest avancerede chipproducent), ikke kunne operere på grund af sin afhængighed af globale forsyningskæder.

Samtidig sætter Kina hele tiden nye internationale 5G- og 6G-standarder, hvilket betyder, at vestlige lande ved afkobling vil mangle alternativer til dele af deres telekommunikationsinfrastruktur.

Har brug for hinanden i avancerede og grønne industrier

På samme måde er USA afhængig af Kina for levering af sjældne jordarter, batterier og andre komponenter til højteknologisk produktion. Når det drejer sig om sjældne jordarter, der er vigtig i avancerede og grønne industrier, tegner Kina sig for 60% af minedriften og omkring 85% af den globale forarbejdningskapacitet. Desuden er produktionen af ​​batterier til elektriske køretøjer og grøn energilagring helt domineret af kinesiske virksomheder.

Det vil tage år for andre lande at etablere deres egen produktion, og det kan bremse den grønne omstilling.

Samtidig har Kina et problem med overkapacitet i produktion af solpaneler, vindmøller og elbiler, fordi hjemmemarkedet kan ikke absorbere hele produktionen. Uden vestlige markeder vil Kinas vækst og beskæftigelse blive påvirket, hvilket bringer den sociale stabilitet i landet i fare. På et tidspunkt, hvor Kinas økonomi allerede er ramt af amerikansk handelskrig, COVID-nedlukning, Ruslands krig i Ukraine, og arbejdsløsheden er stigende, er det nødvendigt for Kina at stabilisere den økonomiske vækst, bl.a. ved at øge udenrigshandelen. Som det fremgik af kommunistpartiets 20. kongres i oktober, er udvikling Kinas førsteprioritet.

Fejlvurdering skal undgås

En asymmetrisk indbyrdes afhængighed kan gøre den ene part sårbar, mens en mere afbalanceret, kompleks indbyrdes afhængighed forhindrer tvang og konflikt, fordi det simpelthen bliver for dyrt og vanskeligt for begge parter. Det er klogt at diversificere forsyningskæderne, men det er risikabelt at skære drastisk ned på båndene—det kan få uoverskuelige konsekvenser for både økonomier, samfund, miljø og sikkerhed.

Forholdet mellem USA og Kina er i dag både præget af konkurrence og dyb indbyrdes afhængighed, ikke kun på det økonomiske område, men også i håndteringen af ​​globale udfordringer som klimaændringer som Xi og Biden derfor drøftede på G20. Globale udfordringer drejer sig også om de store sikkerhedspolitiske problemer: USA og Kina er nødt til at finde fælles forståelse i håndtering af konflikter om Iran, Nordkorea, Ruslands krig i Ukraine, og Taiwan.

Fejlvurderinger skal med Bidens ord undgås. Fejlvurdering på grund af enten selvtilfredshed eller frygt var præcis, hvad Keohane og Nye advarede om kunne føre til alvorlige konflikter i et forhold med kompleks indbyrdes afhængighed, især mellem en etableret magt som USA og en opstigende magt som Kina.