Fred eller konflikt i Colombia

I det nordlige Colombia i departementet Chocó ikke langt fra Stillehavskysten og nær grænsen til Panama kan man køre i timevis på de dårlige jordveje langs kæmpeplantager med oliepalmer. Tidligere tilhørte store del af området småbønder, de fleste oprindelige folk, der dyrkede majs, kassava og holdt nogle få husdyr. Men for 15-20 år siden blev mange af småbønderne fordrevet for at give plads til plantagerne. Efter fredsaftalen er småbønderne vendt tilbage med krav om deres jorde. Men som dengang truer de paramilitære grupper dem, støttet af de store jordejere, og de har endda dræbt flere af deres ledere. 

Trusler og drab på bondeledere og menneskerettighedsforkæmpere har været dagligdagen i Colombia i de seneste år, skønt borgerkrigen sluttede for snart fire år siden. Hertil kommer drabene på medlemmer af den tidligere guerillagruppe FARC, som for nylig rundede 200. Og antallet af dræbte sociale ledere og menneskerettighedsforkæmpere skønnes over 700 siden fredsaftalen. Bag de mange drab står ikke mindst de paramilitære grupper, ofte støttet af hæren og de store jordejere.  

Netop forfølgelse af sociale ledere var det vigtigste punkt på Sikkerhedsrådets møde 14. juli om fredsaftalen. I FN’s Generalsekretærs kvartalsrapport til rådet blev de mange drab fremhævet som det største problem i gennemførelse af fredsaftalen. Og i sluterklæringen opfordres den colombianske regering til at styrke beskyttelse af de sociale ledere.

International prestige på spil

Fredsaftalen står højt på den internationale dagsorden. FN har en specialudsending i Colombia med en mission på over 500 medlemmer, der monitorerer aftalens gennemførelse. Også EU støtter klart aftalen – man har en særlig udsending for fred i Colombia. Både FN og EU har etableret fredsfonde. EU’s fond støttes økonomisk af flertallet af medlemsstaterne. Som eneste nordiske land udmærker Danmark sig ved ikke at støtte nogle af fondene.

Fredsaftalen blev underskrevet i november 2016 af den daværende regering og den største guerillagruppe FARC efter over 50 års borgerkrig – den længste og blodigste på kontinentet. Med ikke mindre end syv mio. internt fordrevne, 200.000 dræbte og 100.000 forsvundne. Kort tid efter afleverede ikke mindre end 90 pct. af FARC-kombattanterne våbnene og blev demobiliseret. FARC blev omdannet til et politisk parti, som dog kun fik ringe opbakning ved lokalvalget i oktober sidste år. Det skyldes utvivlsomt en stadig udbredt kritik af de mange gidseltagninger og bombeangreb, som FARC stod for under borgerkrigen. Og nu skal de tidligere FARC-medlemmer så integreres i det civile liv, hvilket ikke er uden problemer.  

Det skyldes ikke mindst regeringen i Colombia, som kom til magten for to år siden, og som er modstander af vigtige dele af fredsaftalen. Ledet af det højreorienterede parti Demokratisk Center med præsident Iván Duque i spidsen, har regeringen forsøgt at gøre op med fredsdomstolen, en hjørnestenen i aftalen, men indtil nu er det ikke lykkedes. Og når det kommer til jordreformen, der er helt afgørende for den langsigtede fred, har regeringen ingen skridt taget til fordeling af jord til de mange jordløse og småbønder. Colombia har den mest ulige fordeling af jord i Latinamerika: En pct. af de store jordejere kontrollerer over 80 pct. af jorden.

Store demonstrationer

Hvad er så udsigterne til endelig fred i Colombia? Gennemførelsen af fredsaftalen synes at køre i tomgang. 

Men der er måske kommet andre boller på suppen siden de massive demonstrationer i de sidste måneder i 2019. Som i andre latinamerikanske lande krævede demonstranterne i Colombia større politisk deltagelse og bedre fordeling af goderne. I Colombia var det første krav, at regeringen rent faktisk gennemførte fredsaftalen. For første gang er ungdommen kommet stærkt på banen til støtte for aftalen. Men coronavirus har sat processen på vågeblus. Spørgsmålet er, om demonstrationerne på ny starter op på den anden side af corona, som endnu ikke har toppet i Colombia.

Hertil kommer, at det politiske centrum, som støtter fredsaftalen, vandt lokalvalget i oktober 2019, ikke mindst i de største byer Bogotá og Medellín.

Samtidig synes regeringen svækket, bl.a. ved nye informationer om en korruptionssager, der involverer præsidenten. Og partiets stadig ubestridte leder, ekspræsident Alvaro Uribe, blev i starten af august sat i husarrest af en enstemmig højesteret under mistanke om støtte til paramilitære grupper. 

Alt i alt har man indtryk af en politisk svækket regering, der samtidig er under pres fra partiets mest radikale fløj for at obstruere nøgleelementer af aftalen. Og på den anden side forsøger at fremme et image som en regering, der respekterer fredsaftalen – til stadighed under pres fra de internationale aktører. 

Der bliver næppe under den nuværende regering at fredsaftalen bliver gennemført i sin helhed. Det mest sandsynlige er at regeringen forsøger at kravle over hvor gærdet er lavest og ikke tage fat på de mere grundlæggende reformer i aftalen.

Denne analyse er blevet bragt i Jyllands-Posten som del af et fast samarbejde.