Stortinget og Folketinget til DIIS-seminar om verden i en opbrudstid

Valget af Trump i USA og Storbritanniens beslutning om at forlade EU er bare nogle af de begivenheder, der har sat den etablerede verdensordens principper under pres. Der er sket meget, siden ambassadør Peter Taksøe-Jensen i maj sidste år fremlagde sin rapport om dansk diplomati og forsvar i en brydningstid – og usikkerheden og uforudsigeligheden lægger også pres på vores nabolande.

På den baggrund lagde DIIS d. 10. marts hus til et lukket seminar med International Avdeling fra det norske Storting og Internationalt Sekretariat fra det danske Folketing. Oplægsholderne var seniorforskerne Louise Riis Andersen og Vibeke Schou Tjalve samt lektor ved Juridisk Fakultet Anders Henriksen.

Blandt emnerne var Vestens placering midt imellem universel idealisme og snæver ’realpolitik’, presset på den internationale retsorden og menneskerettighederne og samspillet mellem indenrigspolitiske målsætninger i hhv. Norge og Danmark og vores fælles internationale rammevilkår.

I Norge har regeringen siden efteråret 2015 arbejdet på en ny udenrigs- og sikkerhedspolitik. Resultatet – den såkaldte ’Veivalg’-rapport’ - forventes at udkomme sidst i måneden og vil formentligt indeholde væsentlige pejlemærker for Norges fremtidige balancering af sit globale, transatlantiske, europæiske, nordiske og arktiske engagement. Senere på året ventes også den danske regering at fremlægge en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, der kan lægge sporene for efterårets forhandlinger af et nyt forsvarsforlig.

Hverken norsk eller dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik er med andre ord indstillet på automatpilot i disse år – der skal træffes valg. I modne demokratier som Danmark og Norge er det - som vi tidligere har skrevet om i bla. en rapport og en kommentar - valg, der bør træffes efter bred offentlig debat og i grundigt samråd med de folkevalgte parlamenter. ’Den nationale interesse’ giver ikke bare sig selv. Det gælder ikke mindst i en opbrudstid som den aktuelle, at et begreb som den nationale interesse skal meningsudfyldes – analyseres, diskuteres, forhandles - for at få konkret politisk indhold.