DIIS Policy Brief

Sikkerhed i Østersøregionen kræver samarbejde

Valget af Trump udfordrer Danmarks sikkerhedspolitiske linje

Trump har rejst tvivl om USA’s automatiske vilje til at komme andre NATO-lande militært til hjælp, hvis disse lande ikke har betalt deres fulde NATO-”kontingent”. Danmarks militærbudget er langt fra de ønskede 2% af BNP, og Danmark kan ikke længere automatisk regne med den amerikanske sikkerhedsgaranti.

I dette policy brief argumenterer major Steen Kjærgaard, analytiker i international sikkerhed på DIIS, for, at et forstærket nordisk sikkerhedssamarbejde kan medvirke til at fastholde USA’s interesse i nordens sikkerhed. USA har traditionelt set Norden som en enhed og efterspørger forøget regionalt ansvar for egen sikkerhed. Et forstærket sikkerhedspolitisk samarbejde har ydermere den effekt, at det kan danne basis for en genetableret dialog med Rusland om en forbedret sikkerhedssituation omkring Østersøen.

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen i 2017 vil udvikle en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, og policy briefet peger på muligheden for at foretage en genvurdering af det sikkerhedspolitiske landkort og dermed Danmarks strategiske situation.

none
Nødvendigt at samarbejde om sikkerhed i Østersøregionen
Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedsstrategi efter valget i USA