Myanmar: Et lille skridt nærmere en national fredsaftale

Lederne af de væbnede etniske grupper i Myanmar mødtes i weekenden for at diskutere det udkast til en national våbenhvileaftale, som regeringen underskrev den 31. marts med repræsentanter for 16 af de i alt 20 etniske grupper. Det skete efter syv forhandlingsrunder siden november 2013. Landets reformvenlige præsident U Thein Sein overværende ceremonien.

FN har kaldt udkastet for et ’historisk og betydningsfult skridt’ på vejen mod at afslutte 60 års borgerkrig og etniske konflikter i Myanmars grænseområder. Aftalen er ikke offentligt tilgængelig, men ifølge diverse kilder lægger den grundlaget ikke blot for en afslutning på væbnet kamp, men også for en fremtidig politisk dialog. Det sidste er vigtigt for de mange etniske organisationer, der i årtier har kæmpet for en politisk aftale om en føderal stat og for beskyttelse af de mange etniske minoriteter.

Selv om der er grund til optimisme, så er det stadig meget usikkert om alle de etniske ledere vil godkende udkastet fra den 31. marts. Før det sker, kan aftalen ikke træde i kraft, forklarer Helene Maria Kyed i P1 Morgen.

Et centralt problem er, at væbnede kampe mellem militæret og nogle af de etniske grupper fortsætter i Kachin og Shan-staterne på grænsen til Kina. Regeringen har på forhånd udtalt, at den ikke vil godkende tre af de grupper, som lige nu er involveret i kampene i Kokang i Shan-staten. Militæret advarede sågar i går om, at medier, der publicerer udtalelser fra den mest dominante væbnede gruppe i Kokang, Myanmar National Democratic Alliance Army (MNDAA), kan blive dømt for ulovlig omgang med illegale grupper. Denne position skaber stor utilfredshed blandt nogle af de etniske grupper, som er inviteret til at underskrive aftalen. Holdningen er, at ingen aftale kan underskrives før alle grupper er med.

Omvendt kan man forvente, at mange af de etniske ledere er ivrige for at få en aftale på plads snarest, især inden valget i november. Daw Aung San Suu Kyis party, NLD (National League for Democracy), står til at vinde regeringsmagten. Det er meget uklart, hvor stor politisk anderkendelse NLD vil give de væbnede grupper. Grupperne står sikkert til at få større udbytte af forhandlingerne med den nuværende regering, som også har militære rødder. Hertil kommer, at de væbnede gruppers legitimitet i stigende grad trues af nye politiske partier, der også repræsenterer de etniske minoriteter. De væbnede aktører står til at tabe meget, hvis aftalen ikke giver dem politisk status og fremtidige positioner i de etniske områder, hvor de i årtier har haft deres egne ’mini-stater’ med beskatning, handel, naturressourceudvinding, skoler, udviklingsprojekter, domstole osv. Meget er derfor på spil.

Mødet i weekenden, som er blevet forlænget indtil den 6. maj, reflekterer de komplekse interesser og stridigheder, der kendetegner fredsforhandlingerne. Det bliver afholdt af United Wa State Army (UWSA), som netop er en af de grupper, der ikke var med til at skrive under på udkastet fra 31. marts, men som med dets 20.000 tropper er Myanmars største etniske væbnede gruppe.

UWSA har kun inviteret lederne af 12 etniske grupper, og mens de har udelukket 7 af de 16, regeringen underskrev med i marts, så har de taget de 3 grupper med, som regeringen netop vil udelukke pga. de nuværende kampe. Det kan forventes at skabe yderligere splid og udskyde den endelige aftale. Kun endnu et møde mellem alle lederne kan ligge grundlaget for, at processen kan komme videre mod en reel politisk dialog. Spørgsmålet er om det kan nås inden valget i november.