Tommestok og tryllestav

Den Ny Verden - Tidsskrift for internationale studier 2007:1

ISBN: 978-87-7605-220-1

DKK 25,- + kr. 30,- i ekspeditionsgebyr.
Ring 3269 8610 eller bestil on-line
DKK 25,- + kr. 30,- i ekspeditionsgebyr.
Ring 3269 8610 eller bestil on-line

---

Redigeret afHenrik Egelyng,Søren JeppesenogPeter Kragelund

Indhold:

Introduktion (pdf, 230 KB)

Henrik Egelyng
Udviklingens metermål.Fra omsætningsvækst til ægte fremskridt? (pdf, 181 KB)
Sammensatte udviklingsindikatorer med mange dimensioner har vundet betydning de seneste årtier, og mindst ét land - Kina - har ophøjet det grønne BNP til officielt politik og reelt forsøgt sig med at anvende samme grønne BNP operationel. Men økonomisk vækst - vækst i bruttonationalproduktet - synes dog fortsat at være det centrale mål for succes i nationernes udviklingsbestræbelser. Det inviterer til analyse, status og eftertanke i relation til de aktuelle og fortsatte bestræbelser på at opfinde og udbrede stadig flere alternative målestokke og måleenheder for udvikling.

Niels Kærgård, Martin Magelund Rasmussen og Henrik Egelyng

At måle udvikling.Hvordan økonomer måler nytte, bæredygtighed og lykke (pdf, 253 KB)

Samfundsvidenskaberne har brug for metoder til at måle samfundenes udvikling. I teorien prøver forskerne ofte at måle folks lykke eller, som økonomer formulerer det, deres nytte, men hverken lykke eller nytte er lette at måle. Normalt bruger økonomer nationalindkomsttal som udtryk for nytte, lykke og velfærd. Der er mange argumenter mod disse tal, men de fungerer rimeligt for veludviklede markedsøkonomier. Men for mindre udviklede økonomier er der endnu flere argumenter imod at bruge dem. I artiklen ses både på problemerne med nationalindkomsttal og på alternativer.

Thorkil Casse

Kvantitative metoder og den globale fattigdomsmålsætning: hvad er galt? (pdf, 243 KB)

Der er al mulig grund til at påskønne FNs målsætning fra år 2000 om halvering af fattigdommen på 15 år. Men de multilaterale bistandsorganisationer får problemer, når de skal sandsynliggøre, at målene kan nås. Oftest anvendes modeller, der bygger på Verdensbankens landestrategier, Poverty Reduction Strategy Papers. Men PRSP er lige så lidt som FNs 2015-mål prioriterede, og forsøg på prioritering, som Lomborgs Copenhagen Consensus, der ikke inddrager fattigdom, ender i en blindgyde. Vi må begynde med at forstå fattigdom i de enkelte lande. Det lyder uambitiøst, men FNs og Verdensbankens tiltag virker som en søgen i blinde. Vi må afklare hvordan fattigdom overhovedet måles - det ved vi ikke i dag.

Jesper Jespersen

Kan udvikling måles? Paradokser i udviklingsdebatten (pdf, 244 KB)

En forudsætning for måling af udvikling er klart definerede politiske mål, og bruttonationalproduktet er en elendig målestok, fordi den kun måler pengeøkonomisk aktivitet. En forudsætning for fremme af udvikling er, at den økonomiske politik hviler på relevant økonomisk teori. Og en forudsætning for udviklingspolitisk succes er politisk vilje og institutionelle strukturer, der understøtter en bæredygtig samfundsudvikling til fordel for de svageste. Disse tre forudsætninger opfyldes ikke af sig selv!

Peter Kragelund

Kontinuitet og forandring i den private sektor i Afrika syd for Sahara (pdf, 215 KB)

Globaliseringen kan igangsætte forandringer lokalt. Men på kort sigt berøres kun ganske få ledende lokalt-ejede virksomheder - massen af afrikanske virksomheder bliver kun berørt indirekte, og der opstår ikke en homogen privat sektor lokalt. Snarere bliver eksistensen af to parallelle systemer endnu mere åbenlys: et for eliten med et globalt udsyn og et for den store masse med et lokalt syn. På lang sigt kan globaliseringen dog være med til at slippe den private sektors potentiale løs. Det kræver, at ændringerne via institutionelle forandringer spredes fra eliten til massen af lokalt-ejede private virksomheder. Her kan bistand spille en vigtig rolle.

Henrik Schaumburg-Müller

Privatsektorudvikling - forskellige tilgange (pdf, 252 KB)

Bistandsorganisationerne støtter ivrigt privatsektorudvikling og har hjulpet flere ulande med strategier på området. Men hvad anser man for hensigtsmæssige tiltag, og hvilke teoretiske overvejelser gør man sig for denne støtte? En ny minimalistisk tilgang, der primært ser på de institutionelle omgivelser og en minimering af statslig regulering, står over for det synspunkt, at en dybtgående forståelse af ulandsvirksomhedernes potentialer og barrierer er nødvendig, og at der er brug for direkte støtte til virksomhedernes udvikling. Historien siger, at direkte indgreb er nødvendige for at opnå industrialisering.

Deborah Bräutigam

Katalysatorer og forbindelser.Gode uformelle institutioner og den globale økonomi i fattige lande (pdf, 230 KB)

Privatsektorudvikling afhænger både af formelle og af uformelle institutioner, men sidstnævnte er underbelyst i litteraturen. Uformelle institutioner som kæder, netværk og politiske alliancer kan virke katalyserende for at forbinde virksomheder i udviklingslande, tilføre ressourcer og påvirke politikker. Men hvordan fungerer det i praksis - og hvornår er uformelle institutioner ikke katalyserende for privatsektorudvikling? På baggrund af diskussionen påpeges, hvilken rolle internationale institutioner og donorer kan spille for at fremme uformelle institutioner der befordrer privatsektorudvikling.

Jørgen Dige Pedersen

Den anden bølge af indiske udlandsinvesteringer (pdf, 257 KB)

Indiske virksomheder begynder at gøre sig bemærket uden for landets grænser. De foretager nyinvesteringer i andre ulande og opkøber virksomheder i Europa og USA. Indiske investeringer i andre ulande startede for alvor i 1970erne, men de stagnerede i en årrække herefter. De seneste investeringer kan betegnes som den anden bølge af udlandsinvesteringer fra Indien. Om investeringerne i ulandene vil være udviklingsfremmende, er endnu svært at vurdere, men de er vigtige at holde sig for øje på linie med de kinesiske virksomheders fremmarch i bl.a. Afrika.