Terroristen Omars sidste dage. Hvorfor blev han ikke stoppet?

Omstændighederne omkring Omar el-Husseins tid fra han blev løsladt fra fængslet til han gennemførte sine terrorhandlinger har været omgærdet med mystik. Mange spørgsmål er blevet stillet. Hvordan kunne en voldsdømt og indberettet radikaliseret person pludselig stå på gaden uden nogen som helst bevågenhed fra hverken politi, efterretningstjeneste eller sociale myndigheder? Sociologen Aydin Soie gav nogle af svarene i sin gode bog Omar – og de andre, der udkom sidste år. I en ny veldokumenteret bog af de tre journalister Mette Mayli Albæk, Louise Dalsgaard og Natascha Rée Mikkelsen Jagten på Omar el-Hussein får vi flere svar, men den rejser også nye spørgsmål til det danske beredskab forud for angrebene samt det allerede velkendte om, hvorfor der skulle gå fire timer før der kom bevogtning ved synagogen.

Med udgangspunkt i retsdokumenter og aktindsigt i bl.a. akutberedskabets radiokommunikation samt interview af personer i Omar el-Husseins miljø og omgangskreds får de tre journalister kortlagt hans færden op til angrebene ganske detaljeret. Det er fin undersøgende journalistik og vi bliver klogere. Bl.a. kan vi slå fast, at Omar el-Hussein ikke handlede i et øjebliks desperation, men at han faktisk gennemførte sine angreb helt overlagt. Dermed lukker de diskussionen om, hvorvidt hans handling skal forstås som terrorisme eller som ”skoleskyderi”: det var terrorisme.

Bogen rejser imidlertid også en række spørgsmålet til beredskabet. Om manglende koordination mellem myndigheder både mens Omar el-Hussein var fængslet og efter hans løsladelse, om hvorfor den risikovurdering, der blev foretaget forud for mødet i Krudttønden, ikke i højere grad tog bestik af erfaringerne fra Charlie Hebdo terrorismen i Paris kun godt en måned tidligere på trods af, at PET var opmærksom på en øget risiko samt andre relevante spørgsmål. De tre journalister har således både bidraget med ny viden om Krudttøndeskyderierne og rejser nye spørgsmål. DIIS-forsker anmelder bogen i Social Kritik 157 – 2019. Læs anmeldelsen her.