Artikel

Slut med europæisk afhængighed af russisk gas?

Med Ruslands invasion af Ukraine ligner Nord Stream 2, gasledningen der løber fra Rusland til Tyskland, et stendødt projekt. Nord Stream 2 har været en kile i forholdet mellem blandt andre Danmark og USA på den ene side og Tyskland på den anden. På den baggrund er det en sejr for Vestens sammenhold mod Rusland, at Tyskland tirsdag satte den planlagte åbning af Nord Stream 2 på pause. Spørgsmålet er, om Tyskland – og dermed store dele af Europa - for alvor er klar til at gøre sig uafhængig af russisk gas.
Gasledningen Nord Stream 2
USA har været stærkt utilfredse med udsigten til, at Nord Stream 2 ville gøre Tyskland – og dermed store dele af Europa – særdeles afhængige af russisk gas og dermed også af Putins uforudsigelige magtluner. Foto: MillerZ/Shutterstock

Gasledningen Nord Stream 2 har i årevis været en særdeles øm tå i Tysklands forhold til sine allierede. Gas spiller en enorm rolle i tysk energiforsyning, også som springbræt ind i den grønne omstilling. Tyskland er allerede stor-importør af russisk gas gennem Nord Stream 1, og udsigten til en fordobling af gas-import fra Rusland gennem den nye rørledning har længe været et kerneelement i tysk energipolitik.
Men langt fra alle vestlige lande er begejstrede for projektet. USA har været stærkt utilfredse med udsigten til, at Nord Stream 2 ville gøre Tyskland – og dermed store dele af Europa – særdeles afhængige af russisk gas og dermed også af Putins uforudsigelige magtluner. Danmark har som overvejende selvforsynende, og dermed energi-uafhængigt land, også været kritiske overfor projektet. Nord Stream 2 løber tæt forbi Bornholm, hvilket i nogle år gav Danmark anledning til at forhale projektet – til Tysklands udtalte irritation.

Tyskland har løbende insisteret på, at Nord Stream 2 alene er et spørgsmål om handelspolitik, ikke sikkerhedspolitik. Selv da Biden på et fælles pressemøde med den tyske kansler Olaf Scholz i meget klare vendinger slog fast, at Nord Stream 2 ville være stendød i tilfælde af et russisk angreb mod Ukraine, stod Scholz ved siden af og famlede efter en diplomatisk grimasse, der kunne passe. Kansleren foretrak tydeligvis at træde vande frem for at træde i karakter.

Vestens interne uenighed om Nord Stream 2 har været et ubehageligt symbol på den splittelse, Rusland hele tiden søger at skabe internt i Europa og i forholdet mellem EU og USA. Derfor var det en stor sejr for Vestens sammenhold, at Tyskland tirsdag endelig besluttede at sætte projektet på pause. Nu kan Vesten skabe fælles front mod Rusland i forhold til krigen i Ukraine.

Tysk energi-knibe

På nuværende tidspunkt er det klart, at Nord Stream 2 er parkeret på ubestemt tid. Gasledningen indgår som en del af Vestens sanktioner mod Putin. Konfronteret med Ruslands invasion af Ukraine virker det meget svært at forestille sig, at vi igen skulle åbne for et projekt, der vil resultere i russiske milliard-indtægter. Mange vil endvidere pege på, at vi med Nord Stream 2´s død står over for en gylden mulighed for at løse to af vores største problemer på én gang. Ved at udbygge Europas grønne energi kan vi gøre os fri af russisk gas og dermed sikre en langt større uafhængighed af Rusland i det hele taget.

Spørgsmålet er imidlertid, om Tyskland og Europa for alvor er klar til at gøre sig uafhængig af Putins gas.
Den nye tyske regering har forpligtet sig på en grøn omstilling, men netop her var den russiske gas tiltænkt en nøglerolle som overgangsenergi. Udfordringen med grøn energi er, at vi stadig mangler effektive måder at lagre den på. Derfor har vi stadigvæk brug for stabile energikilder, når solen ikke skinner eller vinden står stille. Frankrigs løsning på dette problem er atom-kraft. Tyskland har de seneste år afkoblet deres atomkraftværker, og selvom de i princippet nok kunne starte reaktorerne igen, så virker det ikke længere som en reel mulighed. Dertil er den politiske modstand internt i Tyskland blevet for stor.

Et andet alternativ er øget import af flydende naturgas fra blandt andet USA, men det vil kræve etableringen af ny infrastruktur, der er både bekostelig og har meget lavere kapacitet end Nord Stream 2.

En tredje mulighed er kulkraft. Det er en lettilgængelig energiform, der ikke vil kræve ny infrastruktur, men det er samtidig den mest problematiske i forhold til den grønne omstilling. Det var netop dette problem den russiske gas (også) skulle være med til at løse, indtil den vedvarende energi er blevet en mere stabil energiform.

Svær at skrotte

Det er med andre ord ikke så ligetil for Tyskland at gøre sig fri af den russiske gas. Så længe krigen står på og Nord Stream 2 ligger brak, vil tyskerne, udover den fortsatte import af russisk gas via Nord Stream 1, skrue op for de fossile brændsler.

På lidt længere sigt er det imidlertid meget sandsynligt, at Nord Stream 2 faktisk vil blive til noget. Europas efterspørgsel på gas er enorm og Ruslands ønske om at eksportere ligeså. Dertil kommer et tredje forhold, nemlig at Nord Stream 2 faktisk ligger klar. Situationen ville nok være anderledes, hvis det første spadestik endnu ikke var taget. Men efter 3-4 års anlægsarbejde ligger gasledningen blot og venter på, at der bliver åbnet for hanen. Når man først har bygget infrastruktur-projekter i den størrelse og til den pris, er det svært pludselig at skrotte dem. Også det forhold medvirker til, at det nok er meget for tidligt at erklære Nord Stream 2 for død og Europa fri af Putins gas.

Regioner
Rusland Tyskland

DIIS Eksperter

Trine Villumsen Berling
Global sikkerhed og verdenssyn
Seniorforsker
+45 9132 5437
Slut med europæisk afhængighed af russisk gas?
Jyllands-Posten, 2022