Republikanerne øjner sejr i november

D. 4. november er der valg til Kongressens to kamre. Republikanerne kontrollerer allerede Repræsentanternes Hus og går benhårdt efter at fravriste Demokraterne Senatet. Demokraterne står så dårligt i meningsmålingerne, at de ikke kan vinde, men spørgsmålet er, om deres nederlag bliver så stort, at Republikanerne kan tage Senatet og dermed magten i Kongressen. Hvis det sker, får Obama to sure år i Det Hvide Hus.

Der er tre grunde til at Republikanerne står stærkt:

• For det første er midtvejsvalg altid svære for det parti, der har magten i Det Hvide Hus. Kun tre gange i løbet af de sidste 100 år er præsidentens parti gået frem ved et midtvejsvalg. Dette gælder særligt præsidentens andet midtvejsvalg, hvor folk er ivrige efter at straffe ham for de mange dårlige sager, han uundgåeligt opsamler i løbet af seks år ved magten.
  
• For det andet er Obama enormt upopulær, og det smitter af på hans partifæller. Amerikanerne ser ham som medansvarlig for konflikten med Kongressen. Der har været mange problemer med implementeringen af Obamacare, og folk giver ham, med rette, skylden. Obama er nu lige så upopulær som George W. Bush var i sine sidste år i Det Hvide Hus, hvor Irakkrigen gik dårligt, og hvor orkanen Katrina havde ødelagt New Orleans.
  
• For det tredje er der mange demokratiske kandidater, der ikke er sikre på genvalg i 2014. For seks år siden fik demokraterne et rekordvalg på grund af finanskrisen og en generel utilfredshed med George W. Bush. Obama vandt Det Hvide Hus, og demokratiske senatorer vandt i konservative stater som Alaska og North Carolina. Nu er entusiasmen væk, og de konservative stater går tilbage til at stemme republikansk.
  

En republikansk sejr vil få store konsekvenser for Obamas eftermæle. I en præsidents sidste to år skal han ikke på valg igen, og han behøver ikke længere indynde sig. Det er en tid, hvor han er fri til at gennemføre de forslag, han selv prioriterer. Det er her, han skriver sit eftermæle. Bill Clinton forsøgte at skabe fred mellem israelere og palæstinensere. George W. Bush håbede, at han kunne reformere de sociale ydelser. Disse initiativer strander ofte, fordi det også er en tid, hvor han har mindre magt. Alle ved, at han snart ikke kan komme efter dem længere. De ser allerede videre mod næste præsident og lytter ikke til den nuværende. En republikansk Kongres vil gøre det endnu vanskeligere for Obama at tage initiativet. I stedet skal han bruge sin tid på at stoppe lovgivning, som går imod hans egen agenda. F.eks. vil en republikansk Kongres sandsynligvis afskaffe Obamacare. Så skal Obama enten nedlægge veto eller lade Demokraterne bruge en filibuster til at blokere forslaget. Obamacare vil nok overleve, men forløbet vil ikke være kønt, og det vil fjerne energi og fokus fra andre vigtige emner. Republikanerne kan også vedtage budgetter, der fjerner penge fra Obamas projekter, og forhindre, at han udnævner personer til ledige stillinger. I Det Hvide Hus ser man derfor med bekymring mod valget i november.

Republikanerne skal tage 21 ud af de 36 sæder, der er til valg, for at få flertal i Senatet. De er næsten sikre på 17 pladser og mangler derfor kun fire. Kampen står om seks stater: Alaska, Arkansas, Iowa, Louisiana, Montana og North Carolina. Her vil forløbet af selve valgkampen blive afgørende. I de næste otte måneder er det nyheder fra disse stater, man skal holde øje med. Hvor opstår der skandaler? Hvor effektiv er Obamas valgmaskine? Hvem kan samle flest penge fra donorer? Får partierne opstillet kandidater, der kan fange midtervælgerne? Meget kan ske, og kapløbet er stadig fuldstændig åbent.