Radikalisering har fået for mange betydninger

Ordet radikalisering bruges flittigt i den politiske debat på både nationalt og lokalt niveau. En lang række videnskabelige discipliner har også taget begrebet til sig. Radikalisering anvendes derfor i forbindelse med alt fra problemstillinger omkring integration og sociale forhold til spørgsmål om statens sikkerhed. Begrebet bruges om risikoadfærd for sårbare unge og som en slags diagnose for holdningsmæssigt afvigende individer og miljøer.

Men er det overhovedet muligt at svare på, hvad radikalisering er, og hvorfor den foregår? Og hvilke faldgruber er der i debatten, når begrebet anvendes med alt for stor betydningsforskel om ”dem”, vi ikke bryder os om?

Et nyt Policy Brief udreder enkelte af radikaliseringsbegrebets mest centrale betydninger og problemstillinger. Briefet svarer på radikaliseringens hvad, hvorfor og hvordan og kommer med fire anbefalinger til en mere konkret og kritisk brug af begrebet.