Online-radikalisering - et misforstået begreb
Blodige krigsbilleder, avanceret videopropaganda, realtidsopdateringer fra en væbnet konflikt og ekstreme meningsudvekslinger på sociale medier. Ekstremister og terrorister har taget de mange nye medieflader til sig. Og fænomenet online-radikalisering vinder stadig mere frem i forsknings- og policyverdenen. Men hvad betyder ”online-radikalisering” egentlig, og hvordan påvirker begrebsforståelsen vores opfattelse af unges flirt med ekstremismen på internettet?
En ny DIIS-rapport holder de mest fremherskende definitioner og antagelser i litteraturen om online-radikalisering op mod den alsidige radikaliseringslitteratur. Rapporten peger bl.a. på, at radikaliseringsbegrebet i litteraturen om online-radikalisering ofte beskrives implicit og med afsæt i en række forsimplede modelantagelser, som mange radikaliseringsforskere allerede har bevæget sig væk fra. Litteraturen om online-radikalisering postulerer således en sammenhæng mellem radikalt onlineindhold og politisk vold, der forudsætter, at internettets mange ekstremistiske fora har en direkte påvirkning på unge menneskers handlingsvilje. Men denne påvirkningsrelation er endnu ikke empirisk påvist, og ”viljen til vold” forbliver et ubesvaret mysterium. Litteraturen om online-radikalisering ender derfor ofte i tendentiøse trusselsbeskrivelser og uvidenskabelige cirkelslutninger.
Rapporten er første rapport i en serie af tre, der konkluderer et litteraturstudie i online-radikalisering. Rapporten fokuserer primært på definitoriske spørgsmål og antagelser. Rapporten kan således med fordel læses sammen med del to i serien – DIIS Report 2014:08 – der mere bredt kortlægger fremherskende forklaringsmodeller og trusselsbeskrivelser.
