Nyt amerikansk forsvarsbudget afspejler et øget fokus på Kina

Der var en stor pose penge til militæret, da forsvarsminister Chuck Hagel i går præsenterede Pentagons forslag til forsvarsbudget for 2015. Forsvaret har ellers har været på skrump i årene efter finanskrisen. Budgettet bliver hævet med 26 milliarder dollars i 2015 og 36 milliarder dollars fra 2016. I 2015 bliver de samlede udgifter (uden visse poster såsom atomvåben og veteranudgifter) på 522 milliarder dollars. Det amerikanske forsvar skal have færre soldater, men bedre udstyr. Man skal have færre folk i uniform og bruger i stedet  pengene på udvikling af nye fly og køb af ubåde og destroyere.

Det større budget afspejler, at budgetkrigen mellem demokrater og republikanere i Kongressen er overstået. I Obamas første periode kunne de to partier ikke enes om, hvor man skulle skære i statens budgetter. Det ledte til, at der blev gennemført massive besparelser efter grønthøstermetoden. Disse besparelser ramte forsvaret hårdt. Før jul lykkedes det dog partierne at blive enige om en reduktion af besparelserne for 2015 og 2016, og den optimisme, der lå i den aftale, afspejles i det nye forsvarsbudget. F.eks. regner Pentagon med, at grønthøsterbesparelserne bliver droppet efter 2016, selvom der endnu ikke ligger en aftale.

Udover at kaste flere penge efter militæret er budgettet for 2015 også et tegn på, at Obamas strategiske skift fra Mellemøsten og Europa til Østasien fortsætter. Den letteste måde at spare penge ville være at pensionere et eller flere af flådens elleve hangarskibe, men disse overvejelser er udskudt, for flåden er essentiel for en eventuel fremtidig konflikt med Kina. Til gengæld skal man ikke bruge en stor hær til at foretage oprørsbekæmpelse a la Irak og Afghanistan. Hæren er allerede blevet reduceret fra 570.000 til 490.000 mand – og i fremtiden skal der være yderligere 50.000 mand færre. Hæren bliver dermed skåret ned til den mindste styrke siden Anden Verdenskrig. Samtidig afskaffer man A-10-antitankflyet, der ellers har vist sit værd i Irak og Afghanistan. I stedet bliver der investeret i flåden. Man afsætter penge til at købe nye ubåde og destroyere – skibe, der er særligt velegnede til at imødegå en kinesisk trussel. Disse prioriteringer sender et kraftigt signal til USA’s allierede i Østasien om, at man også i fremtiden vil kunne stå dem bi, hvis Kina spiller med musklerne.

Der bliver stadig truffet svære valg for at få budgettet til at hænge sammen. Pentagon beskærer lønpakker og sygeforsikring for de ansatte i forsvaret – en besparelse, der ikke ligefrem giver god presse. En række våbensystemer må også lade livet: Koldkrigs-kapabiliteter, såsom U-2-spionflyet og det førnævnte A-10 fly, bliver slagtet. Andre programmer bliver skåret, fordi de simpelthen anses for at være overflødige. F.eks. overvejer man at udskyde F-35C-programmet, flådens nye generation af hangarbaserede fly, der længe er blevet kritiseret for at være unødvendige. Analytikere har længe fremhævet netop disse områder som unødvendigt fedt, som Pentagon kunne skære fra, uden at det ville mindske kampstyrken betydeligt. Desuden lægger man elleve cruisere på land og beskærer de såkaldte kystkampsskibe (littoral combat ships). Forsvarstoppen har vist sig villig til at tage et opgør med interessegrupper, men der er potentiale for yderligere besparelser.

Det ventes, at budgettet vil møde hård modstand, når det skal godkendes i Kongressen. Der er midtvejsvalg i november, hvor hele Repræsentanternes Hus og 36 senatssæder er på spil. Få kongresmedlemmer vil acceptere besparelser, der rammer netop deres vælgere. F.eks. har Kongressen tidligere tvunget forsvaret til at omstøde oplægninger af cruisere, og medlemmerne vil formentlig forsøge at tvinge Pentagon til at droppe de nye oplægningsplaner. Der vil formentlig blive indført rettelser i det endelige budget, og nogle af de mest upopulære besparelser vil ikke overleve mødet med det politiske system. Formentlig bliver disse rettelser ikke andet end kosmetiske, og man vil i fremtiden få et amerikansk militær, der er skræddersyet til at operere i Sydkinesiske Hav snarere end i Afghanistan.