DIIS Impact

Nye udviklingsmål gavner også Danmark

Tilbage i år 2000 vedtog verdens ledere otte mål, som på dansk er blevet til 2015-målene. Det er ikke alle de otte mål, der er nået, men alligevel har de haft stor betydning ved at skabe international opmærksomhed om, i hvilket retning verden bør udvikle sig. På FN’s generalforsamling i september næste år skal der vedtages nogle nye udviklingsmål til at afløse 2015-målene.

Da de første udviklingsmål blev formuleret, havde de ikke meget med Danmark at gøre – det får de nu.

Verden er ikke længere delt skarpt op mellem lande, der skal udvikles, og andre lande, der bare kan læne sig tilbage med hænderne i skødet, mener seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra DIIS.

- Når klimaforandringer, illegale kapitaloverførsler og epidemier bliver centrale udviklingsproblemer, får selv de rige lande deres at se til. Samtidig er verden blevet mindre, så udviklingsproblemer ét sted ofte påvirker andre lande negativt. Verdens tilstand bliver derfor i stadig højere grad Danmarks anliggende, siger han.

Forhandlingerne om udviklingsmålene er så småt begyndt, så derfor er det nu, at folketingets partier skal samle sig om et stærkt mandat, som regeringen og diplomaterne kan arbejde efter, skriver Lars Engberg-Pedersen i sit DIIS-impact.

Regioner
Danmark

DIIS Eksperter

Lars Engberg Petersen
Bæredygtig udvikling og regeringsførelse
Enhedsleder, seniorforsker
+45 3269 8695
none
FNs bæredygtige udviklingsmål
Danmark har meget at vinde ved 2030-mål