Det nordiske i dansk aktivisme

Ny artikel analyserer det nordiske element i dansk aktivisme inden for tre forskellige arenaer: Den politisk-militære, den politisk-diplomatiske og den økonomiske.

Analysen styres af en teoretisk definition af aktivisme som både internationalt aktiv og frivillig. Dermed sondres mellem fire idealtyper: Den ”rene” dansk-nordisk aktivisme forstået som frivilligt engagement i et nordisk aktivistisk samarbejdsprojekt (1), den pånødede (og dermed ikke fuldt aktivistiske) danske deltagelse i et nordisk aktivistisk samarbejdsprojekt (2), den danske afvisning af nordiske initiativer (3) og endelig fraværet af nordiske initiativer (4).

Artiklen finder, at om end udviklingen hen over disse arenaer sker en anelse forskudt – nedgangen i nordisk økonomisk aktivisme indtræffer allerede i 1960’erne og 1970erne, hvorimod nedgangen i den politisk-militære og den politisk-diplomatiske primært finder sted i 1990erne og 2000erne – så præges udviklingen ligeledes af fællestræk: For det første, at samarbejdet fungerer bedst, når det er uformelt og pragmatisk, og for det andet at fremtiden for dansk-nordisk aktivisme måske er at finde i de lidt større regionale sammenslutninger, der måtte være modtagelige for nordiske tanker og værdier. Dette gælder fx sammenslutninger, der ud over de nordiske lande også inkluderer fx de baltiske lande og/eller europæiske lande som Storbritannien, Holland, Polen og Tyskland. Og det gælder mulighederne for samarbejde internt i EU.

Artiklen, der er skrevet af seniorforsker Mikkel Runge Olesen, indgår i et ”særnummer” om dansk udenrigspolitisk aktivisme bragt i tidsskriftet Politica redigeret af Rasmus Brun Pedersen og Jens Ringsmose.