Bog

Migrationsdebatten mellem myter, politisering og viden

Nyt temanummer af Social Kritik på gaden

Befolkningsbevægelser har mange, ofte overlappende baggrunde. De kan hænge sammen med krig, fattigdom, politisk forfølgelse, klimaforandringer eller eventyrlyst. De kan under visse historiske omstændigheder opfattes som et velkomment bidrag til verdens fortsatte udvikling, under andre som et problem eller en trussel.

De grundlæggende årsager til migration er også årsag til andre sociale fænomener, så vil vi forstå verden, kan det være en god idé at se nærmere på forskellige migrationsdynamikker og migrationspolitiske logikker.

I årets første nummer af Social Kritik - Tidsskrift for social analyse og debatsøger fem forskere at komme bag værdibaserede meninger og give et vidensbaseret bud på, hvilke tematikker der kan bringe migrations- og flygtningedebatten ind i et mere frugtbart terræn.

Ander Högberg skriver om nye tilgange til oprindelse og kulturarv, Jørgen Carling, om hvordan og hvornår migration opstår, Sara Vigil om de sammenhænge der kan, og ikke kan, etableres mellem migration og klimaforandringer, Priscilla Solano om transit migration og humanitær politik, og Liv Bjerre om forholdet mellem antallet og kapacitet i debatten om kvoteflygtninge.

Forskningskoordinator Ninna Nyberg Sørensen har redigeret temanummeret og bidrager med en kort introduktion.

Social Kritik nr. 153 april 2018 kan erhverves på www.socialkritik.dk for 110 DKK.

Regioner
Danmark

DIIS Eksperter

Ninna Nyberg Sørensen
Migration og global orden
Seniorforsker
+45 3269 8961
Migrationsdebatten mellem myter, politisering og viden
Social Kritik: Tidsskrift for social analyse og debat
Tema: Migrationsdebatten - mellem myter, politisering og viden