DIIS Policy Brief

Mere kontinuitet er vejen frem for nordisk forsvarssamarbejde

DIIS policy brief med anbefalinger til at styrke det nordiske forsvarssamarbejde NORDEFCO

Nøglen til succes i det nordiske forsvarssamarbejde NORDEFCO har været en pragmatisk tilgang til samarbejdet for at undgå et tungt bureaukrati. Det gør imidlertid også samarbejdet relativt afhængigt af individuelt initiativ, og dermed sårbart overfor personaleudskiftning. Hertil kommer, at samarbejdet til stadighed lider under diverse problemer i forhold til at håndtere skellet imellem nordiske NATO-lande og ikke-NATO-lande.

I dette policy brief anbefaler Mikkel Runge Olesen og Kristoffer Nilaus Tarp et øget fokus på kontinuitet i NORDEFCO-samarbejdet gennem tiltag i retning af større grad af erfaringsopsamling og gennem prioritering af udbygning af varige samarbejdsrelationer og løbende tillidsopbygning. At overvinde de største knaster kræver dog frem for alt politisk vilje og prioritering. De to forskere giver tre anbefalinger:

  • De nordiske lande bør arbejde for at fastholde ildsjælene i NORDEFCO. Desuden bør der være en mere systematisk proces for opgaveoverdragelse og bevarelse af kollektiv hukommelse.
  • Nordisk samarbejde om ømtålelige emner som for eksempel NATO-skellet kræver, at landenes forsvarsministre viser særlig politisk vilje til at prioritere NORDEFCO-samarbejdet.
  • Tillid er helt afgørende for NORDEFCO’s succes. Derfor bør tillidsbånd og varige samarbejdsrelationer tænkes ind som et supplement til eksisterende effektmål.
Regioner
Danmark

DIIS Eksperter

Mikkel Runge Olesen
Udenrigspolitik og diplomati
Seniorforsker
+45 2851 0502
Mere kontinuitet kan styrke nordisk forsvarssamarbejde
Mere kontinuitet kan styrke nordisk forsvarssamarbejde
NORDEFCO nu og i fremtiden