Mario Draghi har fået Italien tilbage i det gode selskab i EU

Ikke nok med at Mario Draghi, Italiens premierminister, har formået at samle en bred samlingsregering i et notorisk tumultarisk italiensk politisk klima, er han også lykkedes med at indynde sig hos EU-ledelsen i Bruxelles. Den forhenværende direktør for den Europæiske Centralbank er et kendt navn i EU og har stort kendskab til EUs interne systemer og rationaler. Dette parløb med EU har han bragt med sig, efter han i foråret 2021 blev premierminister i Italien.

Italienske sejre i EU

Efter i årevis at have forårsaget hovedpiner i Bruxelles, modtager Italien nu skulderklap af EU-ledelsen. Draghi og formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, er kammeratlige, hans nationale politiske udspil bliver accepteret af EU, og når Draghi udtaler sig om europæiske anliggender, spidser europæerne ører og oversætter hans udtalelser til avisoverskrifter. Det skete for eksempel, da von der Leyen blev ydmyget af den tyrkiske præsident Erdogan, der ikke havde sørget for en stol til hende ved et statsvisit af hende og formanden for det Europæiske Råd, Charles Michel, og hun derfor på akavet vis måtte tage sig til takke med først at stå, siden at sidde afsondret fra de andre på en sofa. Snart efter brugte Draghi store ord og kaldte Erdogan en diktator, hvilket kontinentets medier naturligvis hæftede sig ved.

Da Italien fremlagde deres forslag til implementering af EU’s genopretningspakke, frygtedes det, at EU, vanen tro, ville vende tommelfingeren nedad og bede italienerne genoverveje planen. Typisk har EU været utilfredse med italienernes risikovillighed, når det kom til økonomiske investeringer, og arret af eurokrisen har EU bedt Italien holde igen, mens italienerne omvendt har ønsket at bruge flere penge for at få vendt den forgældede skude. Men frygten for EU's afvisning viste sig uindfriet, da Draghi med en tidligere bankmands økonomiske næse fremlagde en plan, som vakte applaus i EU. Draghi gav tilmed von der Leyen sit ord på, at han nok personligt skulle sørge for, at Italien ville gennemføre de nødvendige reformer, som planen beroede på. Von der Leyen kvitterede med at blåstemple planen.

Udskiftning af EU's lederskab?

Draghis optræden i EU-regi vækker jubel blandt de italienske medier og politikere, der fremlægger det som en national sejr over et formynderisk EU. Selvom hans indflydelse på EU formentlig overdrives i Italien, kan italienernes drømme om mere magt i EU-regi godt blive til virkelighed. I efteråret træder Angela Merkel tilbage som kansler i Tyskland, og snart skal også den franske præsident, Emmanuel Macron, rette sit fokus på sit genvalg i 2022.

Det efterlader et tomrum i det uformelle lederskab af EU bestående af medlemslandenes ledere. Draghi og italienerne håber, det vil skabe plads til Italiens premierminister, og at det vil bringe Italiens interesser på dagsordenen i en fælles europæisk kontekst. Blandt de væsentligste politiske temaer, Italien og Draghi ønsker opprioriteret, er en fælleseuropæisk handlingsplan for de migranter og flygtninge, der krydser Middelhavet, og et endeligt opgør med EU’s præference for sparsommelighedspolitik. En politik Italien i årevis har raset mod.

Draghis ambitioner om at præge EU er dog under tidspres. Senest i 2022 skal Italien til valg, og Draghi har ikke udtrykt ønske om at opstille ved denne lejlighed. Desuden består hans regering af ideologisk set forskellige partier, og den interne polemik kan meget vel fremprovokere et valg. Draghis europæiske projekt kan også få en ende, hvis han formår at udskifte sin position som Italiens premierminister til en om muligt finere titel som landets præsident.

Det er langt fra det mest sandsynlige udfald, men det er på den anden side endnu mere tvivlsomt, om Draghis regering overlever helt til 2022. Eftersom landets nye status i EU er betinget af Draghis personlige relation til von der Leyen og EU-organisationen, må italienerne håbe, at han hurtigt kan få positioneret Italien i toppen af det europæiske hierarki, inden han bliver afløst.