Podcast

Kurdisk afstemning om uafhængighed møder dyb skepsis

Selv om kritikken er berettiget, er spørgsmålet, om ikke øget kurdisk selvstændighed kan skabe stabilitet i en plaget region?

"Ønsker du, at Kurdistan-regionen og de kurdiske områder uden for den regionale administration bliver en uafhængig stat?"

Sådan lyder spørgsmålet på den stemmeseddel, indbyggerne i det nordlige Irak kan få stukket i hånden den 25. september. Efter at Islamisk Stat er fordrevet fra størstedelen af områderne i den kurdiske provins i Nordirak,har regionens præsident, Massoud Barzani, annonceret en folkeafstemning om uafhængighed den 25. september.

Men kurderne skal kigge langt efter regional og international støtte til selvstændigheden:Regeringen i Bagdad kæmper naturligvis imod – men også Tyrkiet, Syrien og Iran frygter, at et ja til en kurdisk stat i Irak vil få deres kurdiske mindretal til at kræve større uafhængighed. Og i USA og Europa beder man kurderne om i det mindste at udskyde afstemningen – her er man bange for, at den kan antænde endnu en gnist i det mildt sagt ustabile Irak.

Der er også nok at være skeptisk over i forhold til en kurdisk stat, men spørgsmålet er, om den skepsis ikke er for snæversynet og kortsigtet, hvis vi ønsker os en mere varig stabilitet i regionen, siger DIIS-forsker Jakob Lindgaard i denne udgave af DIIS Podcast.

 

 

Regioner
Irak Syrien Tyrkiet Iran

DIIS Eksperter

Jakob Lindgaard
Udenrigspolitik og diplomati
Senioranalytiker
+45 6077 8532
Kurderne i Irak holder kontroversiel folkeafstemning om selvstændighed