Krim – konturer af en løsning?
5. marts 2014
Krim har stået i centrum for en stor del af verdens opmærksomhed de sidste uger. Russiske ”selvforsvarsstyrker” har besat lufthavne, ukrainske militære stillinger, afvæbnet andre styrker og ser ud til at fortsætte den langsomme kvælning af ukrainske styrker. Og alt sammen uden at løsne et eneste skud – med undtagelse af få varselsskud op i luften.
Udviklingen på Krim er fortsat ustabil og usikker. Det relativt høje spændingsniveau kan udløse en utilsigtet konfrontation, som ikke umiddelbart lader sig styre. Ingen af partnerne har interesse i en optrapning, for det er ikke sikkert, de formår at kontrollere den.
Men ser man bort fra sådan en udvikling, kunne et scenarie være, at Rusland stille og roligt fortsætter sin langsomme kvælning af tilbageværende ukrainske militære enheder på Krim frem mod den planlagte folkeafstemning om øget selvstyre i Ukraine 30. marts 2014.
Afhængig af ”udrensningen” af de ukrainske styrker vil man muligvis se, at de russiske ”selvforsvarsstyrker” langsomt siver væk, og Sortehavsflådestyrken forbliver i barakkerne.
Emnet for folkeafstemningen er endnu ikke kendt. Men man kan formentlig godt gå ud fra, at den ender med et ja til øget selvstyre. Hvad dette øgede selvstyre skal bestå i, er endnu uvist. Men det kunne måske betyde, at de russiske styrker på Krim får større bevægelsesfrihed, flere baser og landtransportveje fra Rusland til Krim (gennem det østlige Ukraine).
Fra russisk side er der en interesse i at bevare Krim under Ukraine. Det vil nemlig give Rusland en ny ”frossen konflikt” som i Abkhasien og Sydossetien, Transniestra og Nagorno-Karabakh.
Rusland bruger disse ”frosne konflikter” som løftestang eller indflydelseskanal på de respektive landes indenrigspolitik. I tilfældet Krim vil en ”frossen konflikt” formentlig blokere for ukrainsk EU- og NATO-medlemskab, fordi ingen medlemslande ønsker at importere en ”frossen konflikt”.
Rusland vil med denne løsning også få opfyldt sit strategiske mål: at bevare Sortehavsflådebasen. Og måske med endnu større sikkerhed og fleksibilitet omkring basen.
Kom Krim under Rusland, ville Rusland gå glip af løftestangen til at påvirke ukrainsk indenrigspolitik og miste et effektivt redskab til at blokere for ukrainsk EU- og NATO-medlemskab.
Tiden må vise, om det bliver en løsning som beskrevet ovenfor eller en anden, der findes på Krim.