Klimaopportunisme vinder frem på den politiske kampplads

I disse dage overvejer det Hvide Hus, om USA skal trække sig ud af den globale klimaaftale. Overvejelserne handler dels om at støtte den amerikanske olie- og kulindustri, men Trumps klima-retorik er samtidig del af en større tendens, hvor klimaet inddrages i populistiske og autoritære dagsordener.

Det skriver DIIS forsker Mikkel Funder i denne analyse i Jyllandsposten. I Vesten har Trump og flere europæiske populister italesat klimadagsordenen som en elitær konstruktion, der ikke har noget med almindelige menneskers liv at gøre. Omvendt er politiske eliter i nogle asiatiske og afrikanske lande begyndt at bruge klimaet som påskud for øget statslig kontrol over mennesker og ressourcer.

Disse strategier står dog ikke uimodsagt og møder modstand fra en række forskellige aktører, efterhånden som klimaet vokser som kampplads rundt omkring i verden. Også internt i det Hvide Hus er der modstridende opfattelser af den rigtige vej frem for USA i den internationale klimaftale. Udfaldet af Trumps overvejelser er derfor ikke så forudsigelige, som man kunne tro.

Alligevel er der grund til at holde et vågent øje med udviklingen af denne klimaopportunisme. Jo mere klimadebatten kommer til at handle om andre politiske agendaer, jo større er risikoen for, at fakta træder i baggrunden.