Artikel

Kina fortsætter den selvhævdende kurs i Det Sydkinesiske Hav

Men møder begrænset modstand fra nabolandene

Efter flere år med stridigheder mellem Kina og flere nabolande omkring en række småøer i Det Sydkinesiske Hav har situationen siden sidste sommer været i Kinas favør. Det skyldes blandt andet et markant stemningsskift blandt de øvrige kyststater, hvor især Filippinernes leder Duterte har givet efter for Kina til fordel for kinesiske investeringer - men også at USA først og fremmest har vendt fokus mod Den Koreanske Halvø.

I denne analyse i Jyllands-Posten skriver forsker Andreas Bøje Forsby om, hvordan Kina fortsat konsoliderer sin position i Det Sydkinesiske Hav. Kina bruger især sin økonomiske tyngde, men søsætter desuden nye, potente flådefartøjer og fortsætter befæstningen af sine kunstige øer.

Selv om Det Sydkinesiske Hav ligger fjernt fra den hjemlige danske andedam, er der grund til at betragte Kinas adfærd i Det Sydkinesiske Hav som en slags lakmusprøve for, hvordan et opstigende Kina vil opføre sig, når der er centrale kinesiske interesser på spil, skriver Andreas Bøje Forsby.

DIIS Eksperter

Andreas Bøje Forsby
Udenrigspolitik og diplomati
Seniorforsker
+45 6177 7111
Kina viser magt i Det Sydkinesiske Hav
Jyllands-Posten, 2017-09-07T02:00:00