Podcast

Hvad kan man opnå med en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi?

Podcast: Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi udløber i år. Kommer der en ny - og hvad skal den i givet fald indeholde?

I det seneste tiår har verden forandret sig voldsomt - og det samme har Danmarks strategiske udfordringer. Fra at have sine sikkerhedsinteresser solidt forankret i NATO og ikke mindst i samarbejdet med USA, ser fremtiden lidt mere usikker ud med bl.a. en amerikansk præsident, der stiller nye vilkår for at levere en form for sikkerhedsgaranti.

Også EU-samarbejdet ændrer karakter i disse år med Storbritannien, der forlader samarbejdet, og forskellige populistiske kræfter, der udfordrer grundtankerne i unionen. Og på en række andre områder - som f.eks. klimaforandring og situationen i Arktis - er Danmark tvunget til at tænke i nye baner.

Blandt andet derfor blev en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi i 2017 taget i anvendelse - for første gang. Den udløber i år, og spørgsmålet er, om der kommer en ny, hvordan den hidtidige har fungeret - og hvad en ny strategi kunne indeholde.

De spørgsmål diskuterer DIIS-forsker Jessica Larsen, der netop har udgivet en rapport om de danske strategier, og journalist Tobias Havmand i denne podcast.

 

 

Regioner
Danmark

DIIS Eksperter

Jessica Larsen
Udenrigspolitik og diplomati
Seniorforsker
+45 9390 6099
Hvad kan man opnå med en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi?