DIIS Policy Brief

Indspark til den nye danske udviklingsstrategi med fokus på kapacitetsopbygning i skrøbelige stater

Behov for nye tilgange

Kapacitetsopbygning i skrøbelige stater bør spille en central rolle i Danmarks kommende udviklingsstrategi, argumenterer analytiker, Kristoffer Nilaus Tarp, i dette Policy Brief. Hanfremhæver en række modeller som særligt relevante i denne sammenhæng, navnlig Syd-Syd samarbejde, hvor Danmark kan spille rolle som donor, myndighedssamarbejder samt rådgiver for nye donorer.

De globale bæredygtighedsmål fremhæver kapacitetsopbygning og Syd-Syd samarbejde som vigtige prioriteter, hvis de ambitiøse slutmål skal nås. I 2016 skal der udfærdiges en ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, og inden da fremlægger den udenrigspolitiske gransker sin udredning om Danmarks fremtidige udenrigs, sikkerheds- og udviklingspolitik. Nu er derfor et godt tidspunkt til at overveje, hvordan Danmark bedst støtter op om kapacitetsudvikling og Syd-Syd samarbejde.

Briefet bygger på resultaterne fra et forskningsprojekt forankret på DIIS og den norske søsterorganisation NUPI (Norsk Udenrigspolitisk Institut). DIIS og NUPI har undersøgt udviklingen indenfor Syd-Syd og triangulært samarbejde i skrøbelige stater siden 2011.

none
Nye tilgange til kapacitetsopbygning i skrøbelige stater
Tid til at opdatere værktøjskassen