Hvorfor mod-narrativer ikke er måden at imødegå terror-propaganda

Mod-narrativer eller mod-propaganda foreslås rutinemæssigt som en måde at imødegå de store mængder propaganda fra grupper som al-Qaeda og Islamisk Stat, som er lettilgængelige online, og ideen om at mod-narrativer kan forebygge terrorisme, ekstremisme og radikalisering vinder frem. Internationale organisationer som EU og FN inddrager i stigende grad mod-narrativer i deres CVE-strategier, hvilket medfører et pres på medlemsstaterne for at gøre det samme. Dette på trods af megen kritik og fraværet af dokumentation for at mod-narrativer overhovedet er en effektiv metode.

Med udgangspunkt i tre nye initiativer introduceret i den tredje danske handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering og ekstremisme fra 2016 gennemgår denne rapport de mange udfordringer, som er forbundet med brugen af mod-narrativer der går direkte i rette med en bestemt ideologi, både i en dansk sammenhæng og mere generelt i CVE.

Rapporten indentificerer en række udfordringer herunder:

• Dokumentation for at mod-narrativer er en effektiv metode til at minimere affekten af narrative og til at forebygge voldshandlinger er fraværende.
• Mod-narrativer er per definition reaktive. Anvendelse af dem er derfor i praksis en anerkendelse af den erklærede modstanders spilleregler. Derfor kan de ende med at underbygge præcis de narrativer, som de søger at kvæle.
• Konfrontatoriske mod-narrativer, som går direkte i rette med et narrativ og forsøger at udstille, rette eller latterliggøre det, risikerer at blive affejet.
• Generelle kampagner med mod-narrativer, rettet mod hele befolkninger, er ikke nødvendige fordi propagandaen fra grupper såsom al-Qaeda og Islamisk Stat kun appellerer til et fåtal. Ved at henvende sig til alle for at nå de få, risikerer man uønskede eller kontraproduktive bivirkninger.
• Manglen på viden om hvorfor og hvordan propagandaen fra grupper som al-Qaeda og Islamisk Stat tiltrækker visse målgrupper, gør det overordentlig svært at formulere attraktive alternativer, selv hvis disse målgrupper kunne identificeres.

Rapporten giver en række anbefalinger herunder:

• Inddrag erfaringer fra andre forebyggende indsatser, herunder at forsøg på at forebygge fremtidige problemer er risikabelt. Opvej altid de konkrete risici og sandsynligheden af dem mod de forventelige positive effekter og sandsynligheden af dem.
• Bryd ambitionen om at forebygge terrorisme ned til håndterbare delprojekter med klart identificerede delmål, målgrupper, metoder og aktører og medtag altid potentielle risici i planlægningen.
• Modgå ekstremistisk propaganda ved at tilbyde reelle alternativer i stedet for at gå ind i en diskussion.
• For at kunne tilbyde attraktive alternativer til individer, som allerede er tiltrukket af ekstremistisk propaganda, er det nødvendigt at identificere de frustrationer, som de forsøger at adressere gennem ideologien. Disse kan være indenrigs- eller udenrigspolitiske, individuelle eller personlige, og objektive eller subjektive. På dette grundlag kan passende alternative måder at adressere frustrationerne tilbydes.
• Inspiration til at tilbyde alternative måder at adressere individuelle og personlige frustrationer kan findes i de metoder, som allerede anvendes i Danmark. Der er imidlertid behov for at udvikle samfundsmæssigt acceptable måder at adressere indenrigs- eller udenrigspolitiske frustrationer, der kan stå som reelle alternativer til de måder, som præsenteres af grupper som al-Qaeda og Islamisk Stat.
• Med hensyn til den tidligere forebyggelse i den bredere befolkning bør fokus være på at styrke generelle ressourcer gennem kapacitetsopbygning og inklusion for at forebygge oplevelser af marginalisering og polarisering af samfundet og på at håndtere reelle sociale eller individuelle forhold, som i det lange løb kan gøre individer sårbare overfor alle mulige risici, herunder engagement i ekstremistiske miljøer.
• På dette generelle niveau kan alternativer tilvejebringes gennem støtte til åbne debatter om svære emner, såsom voldelige konflikter og international politik, hvor konstruktive måder at engagere sig kan præsenteres.

Rapporten er på engelsk.