DIIS Comment
Hvem gavner formalisering af ejendomsret?
Den 12. oktober er udviklingsminister Søren Pind vært for en konference om ejendomsret og fattigdom med Hernando de Soto som hovedgæst. Erfaringer fra udviklingslandene viser, at individuelle skøder ikke nødvendigvis styrker de fattiges deltagelse i økonomisk vækst – tit endda tværtimod
30. september 2010
Udgangspunktet for Søren Pinds invitation til den peruanske økonom Hernando de Soto er dennes tanker om betydningen for økonomisk vækst af privat ejendomsret gennem udstedelse af individuelle skøder. de Soto's tanker har inspireret både udviklingsministeren og Venstres udviklingsordfører Karsten Lauritzen (se boks) og er afspejlet i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi. Heri hedder det, at "privat ejendomsret er afgørende for den enkeltes incitament til at investere i jord og anden ejendom og at det er en forudsætning for adgang til kredit." Den grundlæggende tanke i de Soto's arbejde er, at millioner af småbønder i den tredje verden råder over en kapital – nemlig deres jord – som de ikke får fuld glæde af. Da de ikke har skøder på jorden, kan de ikke stille den som sikkerhed, hvis de ønsker at opnå finansiering, f.eks. i form af kredit. Desuden, siges det, giver manglen på skøder anledning til usikkerhed, som igen mindsker tilskyndelsen til at foretage mere langsigtede – og potentielt miljøforbedrende – investeringer i f.eks. jordforbedring, træplantning, etablering af vandingsanlæg, m.m.
Tankerne om betydningen af privat ejendomsret til jord med tilhørende matrikulering og udstedelse af individuelle skøder er langt fra nye. F.eks. har Verdensbanken med afsæt i sådanne tanker siden 1990 støttet mere end 55 projekter i Latinamerika, Afrika og Asien og Østeuropa med et samlet budget på op mod en milliard kroner. Blandt andet derfor er det da også så heldigt, at der allerede findes en del dokumenterede erfaringer – både fra forskning og fra evalueringer – der belyser, hvorvidt de antagne sammenhænge mellem ejendomsret og fattigdom også gælder i udviklingslandenes landdistrikter.
"Lovens kæber bider kun de barfodede"
Det er svært at finde en landmand i den tredje verden der ikke vil sige 'ja tak', hvis nogen tilbyder hende eller ham et skøde på deres jord. Ikke desto mindre er der stor forskel på, hvad bedrestillede og mindre velstillede landmænd forventer at kunne bruge deres skøde til og dermed i hvor høj grad, det at have et skøde bidrager til øget ejendomsretslig sikkerhed. For det forudsætter jo, er, at skødeindehaveren har adgang til de retslige instanser, hvor ejendomsretslige tvister afgøres. I de fleste udviklingslande koster denne adgang penge – ofte mange penge i forhold til det, som en mindre velstillet landmand kan tjene på sin jord og ofte også i forhold til det, hun eller han kan forvente at få for sin jord, selv hvis der er skøde på den. Dertil kommer, at retsvæsenet mange steder er uigennemskueligt og ofte også er både politisk og økonomisk påvirkeligt. Som et mellemamerikansk mundheld siger "bider lovens kæber kun den barfodede." Selvom mange foretrækker at have et skøde frem for ikke at have det, så var det i et studie af landmænds oplevelse af ejendomsretlig sikkerhed ikke muligt at påvise nogen statistisk sammenhæng mellem det at føle sig ejendomsretslig sikker og det at have et skøde.
Investeringer bidrager til øget ejendomsretslig sikkerhed – snarere end omvendt
Dernæst har mange studier fra både Afrika og Latinamerika vist, at langsigtede investeringer f.eks. i form af træplantning, blandt landmænd ses som en måde at styrke ejendomsretslige krav og dermed som noget, der bidrager til følelse af ejendomsretslig sikkerhed, snarere end som et resultat af ejendomsretslig sikkerhed i form af skøder på jorden. Det er netop også derfor, at det er praksis mange steder, at den, der lejer eller på anden måde har brugsret til jord gennem en kortere periode, ikke må plante træer m.m., for ikke at give grundlag for krav om hævdvunden ejendomsret til jorden.
Hvem tør stille hele sit livsgrundlag på højkant?
Endelig tyder mange studier på, at kun for de bedststillede landmænd med store ejendomme betyder det at have skøde forbedrede muligheder for at kunne opnå ekstern finansiering. For landmænd med små ejendomme kan der ikke spores en sådan sammenhæng. Mange mindre velstillede landmænd i Nicaragua har fortalt os, at de ganske enkelt ikke tør stille alt, hvad de ejer, på højkant og derfor foretrækker enten at arbejde med de ressourcer, de allerede har til rådighed, eller med andre kreditformer, der ikke kræver, at de stiller hele deres livsgrundlag som sikkerhed.
Skøder på jorden kan skade de fattige mere end de gavner
Formaliseringen af privat ejendomsret vil først kunne bidrage til fattigdomsreduktion, når der sikres lighed for loven og lige adgang til markedet for landbrugsprodukter, for kredit og for andre landbrugsmæssige tjenesteydelser. Indtil da vil formaliseringen af privat ejendomsret især gavne dem, der har den bedste adgang til retsvæsenet og til markedets institutioner, og folk udefra, der derfor ikke som flertallet af udviklingslandenes landmænd med lokalsamfundet og dets institutioner i ryggen kan gøre hævdvundne krav på den jord, de dyrker gennem henvisning til at have dyrket jorden gennem generationer.
Verdens bedste bistand kan ikke bygge på ideer alene
Disse empirisk funderede resultater kommer forhåbentlig til at indgå i de overvejelser, udviklingsminister Søren Pind og hans ministerium skal have med Hernando de Soto den 12. oktober om mulighederne for at styrke de fattiges adgang til udvikling gennem formalisering af ejendomsretten til jord.
Denne kommentar bygger på forskning foretaget på DIIS samt på international forskning og evalueringer af f.eks. Verdensbankens mangeårige engagement i at støtte formaliseringen af ejendomsret til jord (se boks).
Tankerne om betydningen af privat ejendomsret til jord med tilhørende matrikulering og udstedelse af individuelle skøder er langt fra nye. F.eks. har Verdensbanken med afsæt i sådanne tanker siden 1990 støttet mere end 55 projekter i Latinamerika, Afrika og Asien og Østeuropa med et samlet budget på op mod en milliard kroner. Blandt andet derfor er det da også så heldigt, at der allerede findes en del dokumenterede erfaringer – både fra forskning og fra evalueringer – der belyser, hvorvidt de antagne sammenhænge mellem ejendomsret og fattigdom også gælder i udviklingslandenes landdistrikter.
"Lovens kæber bider kun de barfodede"
Det er svært at finde en landmand i den tredje verden der ikke vil sige 'ja tak', hvis nogen tilbyder hende eller ham et skøde på deres jord. Ikke desto mindre er der stor forskel på, hvad bedrestillede og mindre velstillede landmænd forventer at kunne bruge deres skøde til og dermed i hvor høj grad, det at have et skøde bidrager til øget ejendomsretslig sikkerhed. For det forudsætter jo, er, at skødeindehaveren har adgang til de retslige instanser, hvor ejendomsretslige tvister afgøres. I de fleste udviklingslande koster denne adgang penge – ofte mange penge i forhold til det, som en mindre velstillet landmand kan tjene på sin jord og ofte også i forhold til det, hun eller han kan forvente at få for sin jord, selv hvis der er skøde på den. Dertil kommer, at retsvæsenet mange steder er uigennemskueligt og ofte også er både politisk og økonomisk påvirkeligt. Som et mellemamerikansk mundheld siger "bider lovens kæber kun den barfodede." Selvom mange foretrækker at have et skøde frem for ikke at have det, så var det i et studie af landmænds oplevelse af ejendomsretlig sikkerhed ikke muligt at påvise nogen statistisk sammenhæng mellem det at føle sig ejendomsretslig sikker og det at have et skøde.
Investeringer bidrager til øget ejendomsretslig sikkerhed – snarere end omvendt
Dernæst har mange studier fra både Afrika og Latinamerika vist, at langsigtede investeringer f.eks. i form af træplantning, blandt landmænd ses som en måde at styrke ejendomsretslige krav og dermed som noget, der bidrager til følelse af ejendomsretslig sikkerhed, snarere end som et resultat af ejendomsretslig sikkerhed i form af skøder på jorden. Det er netop også derfor, at det er praksis mange steder, at den, der lejer eller på anden måde har brugsret til jord gennem en kortere periode, ikke må plante træer m.m., for ikke at give grundlag for krav om hævdvunden ejendomsret til jorden.
Hvem tør stille hele sit livsgrundlag på højkant?
Endelig tyder mange studier på, at kun for de bedststillede landmænd med store ejendomme betyder det at have skøde forbedrede muligheder for at kunne opnå ekstern finansiering. For landmænd med små ejendomme kan der ikke spores en sådan sammenhæng. Mange mindre velstillede landmænd i Nicaragua har fortalt os, at de ganske enkelt ikke tør stille alt, hvad de ejer, på højkant og derfor foretrækker enten at arbejde med de ressourcer, de allerede har til rådighed, eller med andre kreditformer, der ikke kræver, at de stiller hele deres livsgrundlag som sikkerhed.
Skøder på jorden kan skade de fattige mere end de gavner
Formaliseringen af privat ejendomsret vil først kunne bidrage til fattigdomsreduktion, når der sikres lighed for loven og lige adgang til markedet for landbrugsprodukter, for kredit og for andre landbrugsmæssige tjenesteydelser. Indtil da vil formaliseringen af privat ejendomsret især gavne dem, der har den bedste adgang til retsvæsenet og til markedets institutioner, og folk udefra, der derfor ikke som flertallet af udviklingslandenes landmænd med lokalsamfundet og dets institutioner i ryggen kan gøre hævdvundne krav på den jord, de dyrker gennem henvisning til at have dyrket jorden gennem generationer.
Verdens bedste bistand kan ikke bygge på ideer alene
Disse empirisk funderede resultater kommer forhåbentlig til at indgå i de overvejelser, udviklingsminister Søren Pind og hans ministerium skal have med Hernando de Soto den 12. oktober om mulighederne for at styrke de fattiges adgang til udvikling gennem formalisering af ejendomsretten til jord.
Denne kommentar bygger på forskning foretaget på DIIS samt på international forskning og evalueringer af f.eks. Verdensbankens mangeårige engagement i at støtte formaliseringen af ejendomsret til jord (se boks).
DIIS Eksperter
Billede/illustration af Lynggaardhansenfoto.dk
Hvem gavner formalisering af ejendomsret?