DIIS Policy Brief

Det grønlandske samfunds robusthed... hvis søkablerne knækker

Så godt som al digital kommunikation til og fra Grønland løber gennem to søkabler. Hvis begge kablerne går ned, bliver det næsten umuligt for befolkningen i Grønland at sende mails, betale med kort i butikkerne, tjekke Facebook, læse onlinenyheder og meget andet. Det gør det grønlandske samfund sårbart.
søkabler-illustration-grønland
Illustration: Sara Maritta Brasse

Læs på grønlandsk (oversættelse Tukummeq Maliina Møller-Steffens)

Internettet er uundværligt for dagligdagen i 2023 i Grønland, og derfor har internetnedbrud store konsekvenser. Den  grønlandske teleinfrastruktur er sårbar og har lille redundans – altså få alternative forbindelser til det globale internet, få alternative strømforsyninger til teleanlæggene, få teknikere og reservedele tilstede på de mange lokationer med kritisk infrastruktur.

Anbefalinger
  • Telepolitik herunder ønsker til forsyningssikkerhed, serviceniveau og teknologivalg skal prioriteres højere på den politiske dagsorden i Grønland.
  • Sæt flere politisk definerede målsætninger og krav til internet-forsyningssikkerheden.
  • Lav øvelser og risikoanalyser af internet-forsyningssikkerheden jævnligt.

Sandsynligheden for internet-blackouts er derfor langt større end i eksempelvis EU, der er forbundet med omkring 250 søkabler foruden et utal landkabler. Grønlands teleinfrastruktur består af de to søkabler, der forbinder landet til henholdsvis Canada og Island samt ét søkabel op langs Grønlands vestkyst.

Uden for søkablets rækkevidde leveres internettet gennem en radiokæde bestående af radiosendere på de højeste fjeldtoppe og geostationære satellitter højt over de nordligste og østligste egne. Den nye satellit, Greensat, vil fra i sommeren 2023 i meget beskedent omfang også kunne fungere som redundant forbindelse for hele Grønland, hvis søkablerne er i stykker.

I skyggen af Nordstream-eksplosionerne og afsløringer af Ruslands kortlægning af infrastrukturen på havbunden langs Norges kyst og i de indre danske farvande, bliver der rejst krav  om større militær beskyttelse af Grønlands søkabler. Men mindst lige så vigtigt er det at øge samfundets modstandsdygtighed over for nedbrud - for i praksis kan man ikke bevogte tusindvis af kilometer kabler mod fjendtlige anslag.

Dertil kommer at også vejr, vind, trawleruheld og brande flere gange de senere år har fået de grønlandske kommunikationslinjer til at bryde sammen. Samtidigt kan reparationerne tage lang tid, eksempelvis på grund havis eller dårligt vejr.

Overordnet kan man tale om tre måder at hæve internet-forsyningssikkerheden i Grønland:

  1. Sikre søkabler bedre mod både fjendtlige angreb, uheld og naturkræfter.
  2. Øge samfundets modstandsdygtighed over for nedbrud, så konsekvenserne afnedbrud bliver mindre.
  3. Etablere flere alternative internetforbindelser.

I dette brief opstilles tre anbefalinger til, hvordan Grønland kan højne samfundsberedskabet og minimere konsekvenserne, hvis nedbruddet kommer – uanset om det er som følge af uheld, tekniske fejl eller sabotage. Vi fokuserer i dette brief altså på konsekvenserne af internetnedbrud, men i mange tilfælde vil konsekvenser af en cyber- og informationssikkerhedsbrist være det samme –dette brief er derfor også bredere relevant. 

Telekommunikation i Grønland

Udbud af telekommunikation i Grønland er delvist monopoliseret, hvor Tusass - et offentligt aktieselskab - har eneret på anlæg og drift af telekommunikationsinfrastruktur såsom søkabler, satellitter og sendemaster, mens andre teleselskaber på nogle områder kan udbyde konkurrerende ydelser ved brug af denne infrastruktur.

Denne konstellation betyder, at Tusass er en helt central aktør, hvis der sker nedbrud i Grønland, hvor teleinfrastrukturen er påvirket.

Anbefaling 1: Mere debat om telepolitik og forsyningssikkerhed

De fleste betragter internet-forsyningssikkerhed og -beredskab som et tørt, teknisk og komplekst emne, og det nyder derfor sjældent stor politisk bevågenhed. Beredskab får vi forhåbentlig ikke brug for, og det er derfor mere attraktivt at investere i noget, der uden tvivl kommer vælgerne til gavn. Lige nu er der meget lidt politisk debat i Grønland om prioriteringerne på teleområdet. Det er dog vigtigt med en demokratisk samtale om fundamentale spørgsmål som hvilket niveau af samfundsrobusthed, der er ønskeligt, og hvilket serviceniveau, man vil tilbyde.

Centralt for debatten om internet-forsyningssikkerhed i Grønland er søkablerne, Greenland Connect, der forbinder Grønland med omverdenen. Søkabler har en forventet levetid på cirka 25 år. Da Greenland Connect blev anlagt i 2008, har de derfor en begrænset fortsat levetid. Kablerne kostede dengang 800 millioner kroner. Siden da er prisen for nye søkabler steget betydeligt. Med en befolkning på 56.000 vil et nyt kabel give så store ekstraudgifter for den enkelte kunde, at det er svært at forestille sig, at der vil opstå efterspørgsel i markedet på ekstra søkabler. Politisk kan det dog besluttes, at for eksempel det danske forsvar skal finansiere nye søkabler, ligesom der kan gives et politisk mandat til Tusass som offentligt ejet aktieselskab skal prioritere etableringen redundante forbindelser højere.     

Politisk bør man proaktivt diskutere samfundskonsekvenser af ny teknologi, før teknologien pludselig er blevet så dominerende, at den fratager politikerne handlerum. Nye teknologier, for eksempel satellitter i lavt kredsløb, kan hurtigt vise sig at skabe konkurrence til den nuværende infrastruktur. Den amerikanske virksomhed Starlinks lavtgående satellitter forventes at dække Grønland i løbet af 2023. Dermed ser det ud til at blive teknisk muligt - men ulovligt - for grønlandske borgere at købe satellitbaseret internetopkobling direkte fra Starlink til priser, der kan konkurrere med Tusass’ udbud. Det kan ændre de grundlæggende vilkår, strukturer og risici for telekommunikation i Grønland. Det er derfor vigtigt, at telepolitiske emner som samfundsrobusthed, serviceniveau og teknologivalg kommer på den politiske dagsorden i Grønland.

kort-teleinfrastruktur-grønland
Grønlands teleinfrastruktur består af de to søkabler, der forbinder landet til henholdsvis Canada og Island samt ét søkabel op langs Grønlands vestkyst. Illustration: Tusass A/S

Anbefaling 2: Stærkere politisk mandat 

Det er et centralt ansvar for den grønlandske regering, Naalakkersuisut, at beskytte borgere og virksomheder. Da det grønlandske samfund er afhængigt af digitale tjenester for at fungere, har myndighederne også et ansvar for at forhindre nedbrud i telekommunikationsinfrastrukturen og dermed sikre, at kritiske samfundsfunktioner kan fungere selv ved langvarige nedbrud.

Derfor er det vigtigt, at politikerne i højere grad tager opgaven med at beslutte målsætninger, minimumskrav og ønsket niveau af robusthed på sig, så det vigtige arbejde med at sikre samfundsrobustheden sker ud fra et politisk mandat – og på grønlandske præmisser.

I denne debat vil der være inspiration at hente ved at kigge mod de beredskabsløsninger og -tilgange, der er implementeret i andre lande. I EUregi udvikles store lovkomplekser, der er krævende for enkeltlande at udarbejde, f.eks. NIS2. Finland og Sverige øger borgernes kriserobusthed og uafhængighed for at minimere ressourcebelastningen i en krisesituation. For at undgå uklarhed om ansvarsfordeling myndigheder i mellem, har man i Finland samlet ansvaret for beredskabet i en central regerings-sikkerhedskomité, som koordinerer med de implementerende myndigheder.

Flere initiativer, der øger fokus på teleberedskab, er allerede søsat. I marts udkom ny politik for de selvstyreejede aktieselskaber, hvori Naalakkersuisut forpligter selskaberne til at udarbejde en handlingsplan for øget cybersikkerhed. En opdatering af teleloven er efter sigende også undervejs med et øget fokus på beredskab og sikring af samfundskritisk teleinfrastruktur. Det er afgørende, at Naalakkersuisut følger op med specificeringer og krav, samt tydeliggør rolle- og ansvarsfordelingen mellem de forskellige sektorer og enheder, der indgår i teleberedskabet.

Som eksempel har Naalakkersuisut hjemmel til at fastsætte regler om, at udbydere af teletjenester og teleinfrastruktur skal lave planer for og sikre samfundsvigtig telekommunikation. Men Naalakkersuisut har ikke udnyttet den hjemmel, og der hersker uklarhed om beføjelser og ansvarsfordeling, særligt mellem Tusass og myndighederne, når der pludselig opstår en nødsituation, som for eksempel et søkabelbrud, hvor internetadgangen skal prioriteres.

Det er i den forbindelse vigtigt, at Naalakkersuisut sørger for at have de nødvendige ressourcer til samfundsberedskabet på telekommunikationsområdet til rådighed. Det kan i dag være svært for den lille gruppe medarbejdere i digitaliseringsstyrelsen og telestyrelsen, som arbejder med cyber- og informationssikkerhed, at løfte de mange opgaver på et område med stigende kompleksitet og vigtighed.

Anbefaling 3: Jævnlige øvelser og risikoanalyser

En konkret opgave, der bør opprioriteres for at sikre telekommunikationsområdets modstandsdygtighed, er øvelser og jævnlige risikoanalyser. På nuværende tidspunkt er der hverken jævnlige øvelser eller analyser af risikofaktorer på telekommunikationsområdet i Grønland. 

I Naalakkersuisuts kommende digitaliseringsstrategi 2023-2026, er der et øget fokus på beredskab og cyber- og informationssikkerhed sammenlignet med tidligere strategier. Her nævnes for første gang en målsætning om at yde rådgivning til udarbejdelse af beredskabsplaner og –øvelser, kortlægning af samfundsvigtig kommunikationsinfrastruktur og udformning af et cirkulære om tekniske sikkerhedstiltag for offentlige myndigheder og vejledning til private virksomheder. Det er vigtigt.

Risikoanalyser er centrale for at sikre optimal beredskabsplanlægning. Gennem øvelser – såvel som ved virkelige hændelser – kan man afdække flaskehalse og ukendte sårbarheder, som kan være næsten umulige at opdage ved skrivebordet. Det er vigtigt at afholde øvelser jævnligt, da teknologier såvel som mandskab ændres. Samtidig er det også vigtigt at involvere alle væsentlige aktører, eksempelvis teleudbyderne, i øvelserne.

-

Selvom man kan minimere risikoen for nedbrud ved at beskytte de nuværende kommunikationslinjer mod blandt andet fjendtlige angreb og øge antallet af alternative kommunikationslinjer, for eksempel ved at anlægge flere søkabler, så er der også behov for at sikre samfundets robusthed i tilfælde af nedbrud. Risikoen for internetnedbrud vil nemlig ikke forsvinde helt og konsekvenserne vil være store. Derfor er det vigtigt politisk at diskutere og definere grønlandske målsætninger og prioriteringer for beredskab og samfundets robusthed.

cover-søkabler-grønland
Det grønlandske samfunds robusthed... hvis søkablerne knækker