Gåden om den danske terrorist

Sociologen Aydin Soei har i mere end 10 år undersøgt de vrede unge mænds miljøer i Nordvest kvarteret og omkring Blågaards Plads. Det har han gjort gennem feltarbejde, interviews med de unge, frontarbejdere, myndigheder og gennem studier af et stort materiale, der omfatter alt fra akademiske studier, politirapporter, udskrifter fra domstole til sociale udviklingsplaner. Der er ingen tvivl om, at Soie herigennem har opbygget en unik kompetence og viden om, hvad der rører sig i miljøerne, hvad der er baggrunden for de unge mænds vrede mod majoritetssamfundet. Han analyserer også de forskellige myndighedsindsatser og konkluderer, at de hårde metoder ofte mere bliver en del af problemet end dets løsning.

Der er grundlæggende to fortællinger i den store bog, han udgav i sensommeren. Den ene er fortællingen om udviklingen af bandemiljøet, om hvordan bandemedlemmerne bliver stadig yngre, om deres vrede, og om hvordan svigtende og fraværende fædre bidrager til problemerne. Den anden er historien om Krudttønde og Synagoge terroristen Omar El-Hussein, der logisk sættes ind i den bredere fortælling. Der er meget, vi bliver klogere på. F.eks. har det kaldt på undren, at de sociale myndigheder og PET intet foretog sig, da Omar blev ”løsladt til ingenting”, som en sagsbehandler udtrykker det. Forklaringen er simpel: de anede ikke, at han var blevet lukket ud på gaden, for det havde Landsretten ikke fundet anledning til at informere dem om.

DIIS-forsker Lars Erslev Andersen anmelder den vigtige bog i tidsskriftet Socialkritik.