DIIS Comment
Fem gode grunde til at samarbejde med muslimske bistandsorganisationer
Der er udbredt skepsis over for vestlig bistand i muslimske lande. Det kan forringe mulighederne for udviklingssamarbejde, hvor behovet er stort. Et øget samarbejde med muslimske bistandsorganisationer kan give adgang, hvor det ellers er vanskeligt, kan formidle udviklingsideer i et forståeligt sprog, kan bidrage til nytænkning af bistanden og gensidig læring og kan forbedre Danmarks image i den muslimske verden
20. oktober 2011
Mens mange vestlige bistandsorganisationer er tvunget til at rejse ud af Somalia, har Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) netop åbnet et kontor i Mogadishu. Herfra koordinerer organisationen, i samarbejde med en koalition af internationale og nationale muslimske bistandsorganisationer, distribuering af fødevarer og anden nødhjælp til mere end 360.000 internt fordrevne.
Nogle af disse muslimske bistandsorganisationer er oplagte samarbejdspartnere for Danida og danske ngo'er. De fleste af Danidas programsamarbejdslande har store muslimske befolkninger, og religionens praktiske og symbolske betydning for mennesker, samfund og udvikling i disse lande er uomgængelig.
Muslimske organisationer har været involveret i bistand til verdens fattigste i århundreder. Traditioner for velgørenhed (på arabisk sadaqa) har været en vigtig del af islam siden religionens tidligste dage, lige så vel som den oligatoriske skat (zakat) og den religiøse fond (waqf) historisk har fungeret som vigtige islamiske mekanismer for bistand. I dag er muslimske bistandsorganisationer en broget flok, inklusive små zakat-komiteer organiseret omkring den lokale moske, kvindegrupper, velgørenhedsafdelinger af det Muslimske Broderskab, internationale ngo'er og endelig interstatslige organisationer som Organisationen for Islamisk Samarbejde og den Islamiske Udviklingsbank (IsDB).
Fælles for alle disse meget forskellige organisationer er, at der i de seneste 30 år er blevet stadigt flere af dem. F.eks. mener man, at antallet af lokale og nationale muslimske ngo'er i Afrika er seksdoblet mellem 1980 og 2000, og mere end 15 procent af alle afrikanske ngo'er er i dag muslimske. Antallet af internationale muslimske ngo'er er også støt stigende, og de enkelte organisationer vokser hastigt. I de sidste ti år er f.eks. Islamic Reliefs budget steget fra 20 til næsten 100 millioner dollars. Også den interstatslige bistand vokser: OIC har netop etableret et særligt kontor for at styrke de 57 medlemslandes humanitære bistand, og IsDB har lanceret en ny fond, den Islamiske Solidaritetsfond for Udvikling, der indtil videre har modtaget 1,6 milliarder dollars fra medlemslandene.
De seneste år har flere europæiske donororganisationer vist en stigende interesse i at inkludere muslimske organisationer i bistandsarbejdet. Den engelske pendant til Danida, Department for International Development (DfID), har f.eks. indgået rammeaftaler med både Islamic Relief og Muslim Aid og har netop underskrevet en samarbejdsaftale med IsDB. Tysklands Gesellschaft für Internationale Zuzammenarbeit (GTZ) lancerede allerede i 2003 projektet Islam and Development Cooperation in Africa, blandt andet med det formål at undersøge muligheder for samarbejde med lokale muslimske organisationer i Afrika. Og i Schweiz arbejder Swiss Agency for Development and Cooperation (SDC) sammen med Islamic Relief, International Islamic Charitable Organisation, World Assembly for Muslim Youth og en række andre muslimske organisationer i netværket Humanitarian Forum (som DfID for øvrigt også er en del af).
I Danida har der – ud over enkelte dialogprojekter i Mellemøsten – ikke været nogen diskussion af mulighederne for et samarbejde med muslimske organisationer. Det kan der være flere grunde til. For det første har dansk bistand historisk været baseret på sekulære principper om adskillelse af religion og bistand. For det andet har muslimske organisationer, især efter 11. september, haft et dårligt ry på grund af enkelte organisationers dubiøse forbindelser til militante islamistiske grupper. Og for det tredje er der ikke mange danske muslimske bistandsorganisationer, der kan fungere som kontakt mellem Danida og muslimske organisationer i andre lande.
Men der er mange gode grunde til at samarbejde med muslimske bistandsorganisationer. Lad os se på de fem vigtigste:
Et samarbejde med muslimske organisationer kan give adgang. Der er mange områder i verden, hvor vestlige bistandsorganisationer bliver mødt med skepsis, frygt og modstand, hvad enten det skyldes en kolonial fortid, mere nylige erfaringer med militære interventioner eller ideologiske uenigheder. Her kan muslimske organisationer have held med at få adgang til områder, der er lukket land for vestlige organisationer. Et aktuelt eksempel er Somalia, hvor al-Shabab kontrollerer store områder af landet og har forment vestlige bistandsorganisationer adgang. Her er det f.eks. lykkedes OIC at få adgang, og organisationen distribuerer nu, sammen med en koalition af internationale og nationale muslimske organisationer, nødhjælp på vegne af blandt andre World Food Programme. Et andet eksempel er Afghanistan. Her har amerikanske og europæiske militære interventioner øget mange afghaneres skepsis over for vestlige bistandsorganisationer, og medarbejdere fra internationale muslimske organisationer fortæller, at de bliver modtaget af befolkningen på en helt anden måde end mange andre organisationer.
Muslimske organisationer kan oversætte udviklingsideer til et religiøst sprog. Det sekulære sprog, som vestlig bistand ofte er formuleret i, er fremmed for mange mennesker i den tredje verden. Her kan muslimske organisationer fungere som oversættere og formidlere. I Bangladesh organiserede Islamic Relief f.eks. et kursus for 40 imamer. Her lærte imamerne om børns rettigheder og sundhed og diskuterede, hvordan disse kunne relateres til islamiske traditioner og doktriner. Sammen med Islamic Relief udarbejdede de ti tekster, som kunne bruges ved fredagsbønnen i moskeen. Som en medarbejder i Islamic Relief udtrykker det: "Folk lytter mere, hvis man siger til dem, at Profeten Muhammed anbefaler amning, end hvis man siger, at professor dit eller dat har sagt det."
Muslimske organisationer kan bidrage til nytænkning af bistand. Muslimske organisationer kan, ligesom religiøse organisationer generelt, bidrage med alternative fortolkninger af gængse bistandsideologier. Størstedelen af verdens fattigste er religiøse, og for dem handler udvikling og bistand i lige så høj grad om håb, retfærdighed og fællesskab som om økonomisk vækst. Ved at bringe spirituelle værdier og principper på banen udfordrer de muslimske organisationer ikke blot materielle forestillinger om udvikling; de bidrager også til at sætte de fattige og deres livsanskuelser i centrum. Helt konkret kan muslimske organisationer være med til at introducere nye måder at lave bistand på. F.eks. har mange muslimske organisationer stor succes med islamiske mikrolån. Udover at der ikke kræves renter, adskiller disse lån sig fra konventionelle mikrolån ved at bygge på islamiske finansieringsmodeller som f.eks. musharakah, hvor risikoen ved investering deles mellem långiver og låntager.
Muslimske organisationer kan lære af samarbejde med danske organisationer. Mange muslimske organisationer udtrykker stor interesse for at lære af vestlige og internationale organisationer. Som en leder i den kuwaitiske organisation International Islamic Charitable Organisation siger: "Samarbejder med internationale organisationer kan hjælpe os til at blive mere professionelle hvad angår gennemsigtighed og finansielle mekanismer." Men også værdimæssigt kan samarbejde åbne for nye indsigter. Medarbejdere fra Det Muslimske Broderskabs velgørenhedsorganisation i Jordan fortæller f.eks., hvordan det mangeårige samarbejde med UNICEF har ændret deres og organisationens syn på kvinder: "I gamle dage ville vi jo nærmest ikke se på kvinder uden tørklæde – sådan er det slet ikke mere."
Muslimske organisationer kan forbedre dansk image i den muslimske verden. Endelig kan samarbejde med muslimske organisationer bidrage til at forbedre Danmarks image i den muslimske verden. Skønt tegningesagen ikke længere kan hidse mange mennesker op, har den sammen med en stadigt strammere indvandringspolitik og vedholdende rygter om diskriminering af danske muslimer givet Danmark et dårligt ry blandt muslimer i den tredje verden. Et samarbejde med velrenommerede muslimske bistandsorganisationer vil kunne bidrage til at ændre synet på Danmark både på officielt plan og blandt folk på gaden.
Nogle af disse muslimske bistandsorganisationer er oplagte samarbejdspartnere for Danida og danske ngo'er. De fleste af Danidas programsamarbejdslande har store muslimske befolkninger, og religionens praktiske og symbolske betydning for mennesker, samfund og udvikling i disse lande er uomgængelig.
Muslimske organisationer har været involveret i bistand til verdens fattigste i århundreder. Traditioner for velgørenhed (på arabisk sadaqa) har været en vigtig del af islam siden religionens tidligste dage, lige så vel som den oligatoriske skat (zakat) og den religiøse fond (waqf) historisk har fungeret som vigtige islamiske mekanismer for bistand. I dag er muslimske bistandsorganisationer en broget flok, inklusive små zakat-komiteer organiseret omkring den lokale moske, kvindegrupper, velgørenhedsafdelinger af det Muslimske Broderskab, internationale ngo'er og endelig interstatslige organisationer som Organisationen for Islamisk Samarbejde og den Islamiske Udviklingsbank (IsDB).
Fælles for alle disse meget forskellige organisationer er, at der i de seneste 30 år er blevet stadigt flere af dem. F.eks. mener man, at antallet af lokale og nationale muslimske ngo'er i Afrika er seksdoblet mellem 1980 og 2000, og mere end 15 procent af alle afrikanske ngo'er er i dag muslimske. Antallet af internationale muslimske ngo'er er også støt stigende, og de enkelte organisationer vokser hastigt. I de sidste ti år er f.eks. Islamic Reliefs budget steget fra 20 til næsten 100 millioner dollars. Også den interstatslige bistand vokser: OIC har netop etableret et særligt kontor for at styrke de 57 medlemslandes humanitære bistand, og IsDB har lanceret en ny fond, den Islamiske Solidaritetsfond for Udvikling, der indtil videre har modtaget 1,6 milliarder dollars fra medlemslandene.
De seneste år har flere europæiske donororganisationer vist en stigende interesse i at inkludere muslimske organisationer i bistandsarbejdet. Den engelske pendant til Danida, Department for International Development (DfID), har f.eks. indgået rammeaftaler med både Islamic Relief og Muslim Aid og har netop underskrevet en samarbejdsaftale med IsDB. Tysklands Gesellschaft für Internationale Zuzammenarbeit (GTZ) lancerede allerede i 2003 projektet Islam and Development Cooperation in Africa, blandt andet med det formål at undersøge muligheder for samarbejde med lokale muslimske organisationer i Afrika. Og i Schweiz arbejder Swiss Agency for Development and Cooperation (SDC) sammen med Islamic Relief, International Islamic Charitable Organisation, World Assembly for Muslim Youth og en række andre muslimske organisationer i netværket Humanitarian Forum (som DfID for øvrigt også er en del af).
I Danida har der – ud over enkelte dialogprojekter i Mellemøsten – ikke været nogen diskussion af mulighederne for et samarbejde med muslimske organisationer. Det kan der være flere grunde til. For det første har dansk bistand historisk været baseret på sekulære principper om adskillelse af religion og bistand. For det andet har muslimske organisationer, især efter 11. september, haft et dårligt ry på grund af enkelte organisationers dubiøse forbindelser til militante islamistiske grupper. Og for det tredje er der ikke mange danske muslimske bistandsorganisationer, der kan fungere som kontakt mellem Danida og muslimske organisationer i andre lande.
Men der er mange gode grunde til at samarbejde med muslimske bistandsorganisationer. Lad os se på de fem vigtigste:
Et samarbejde med muslimske organisationer kan give adgang. Der er mange områder i verden, hvor vestlige bistandsorganisationer bliver mødt med skepsis, frygt og modstand, hvad enten det skyldes en kolonial fortid, mere nylige erfaringer med militære interventioner eller ideologiske uenigheder. Her kan muslimske organisationer have held med at få adgang til områder, der er lukket land for vestlige organisationer. Et aktuelt eksempel er Somalia, hvor al-Shabab kontrollerer store områder af landet og har forment vestlige bistandsorganisationer adgang. Her er det f.eks. lykkedes OIC at få adgang, og organisationen distribuerer nu, sammen med en koalition af internationale og nationale muslimske organisationer, nødhjælp på vegne af blandt andre World Food Programme. Et andet eksempel er Afghanistan. Her har amerikanske og europæiske militære interventioner øget mange afghaneres skepsis over for vestlige bistandsorganisationer, og medarbejdere fra internationale muslimske organisationer fortæller, at de bliver modtaget af befolkningen på en helt anden måde end mange andre organisationer.
Muslimske organisationer kan oversætte udviklingsideer til et religiøst sprog. Det sekulære sprog, som vestlig bistand ofte er formuleret i, er fremmed for mange mennesker i den tredje verden. Her kan muslimske organisationer fungere som oversættere og formidlere. I Bangladesh organiserede Islamic Relief f.eks. et kursus for 40 imamer. Her lærte imamerne om børns rettigheder og sundhed og diskuterede, hvordan disse kunne relateres til islamiske traditioner og doktriner. Sammen med Islamic Relief udarbejdede de ti tekster, som kunne bruges ved fredagsbønnen i moskeen. Som en medarbejder i Islamic Relief udtrykker det: "Folk lytter mere, hvis man siger til dem, at Profeten Muhammed anbefaler amning, end hvis man siger, at professor dit eller dat har sagt det."
Muslimske organisationer kan bidrage til nytænkning af bistand. Muslimske organisationer kan, ligesom religiøse organisationer generelt, bidrage med alternative fortolkninger af gængse bistandsideologier. Størstedelen af verdens fattigste er religiøse, og for dem handler udvikling og bistand i lige så høj grad om håb, retfærdighed og fællesskab som om økonomisk vækst. Ved at bringe spirituelle værdier og principper på banen udfordrer de muslimske organisationer ikke blot materielle forestillinger om udvikling; de bidrager også til at sætte de fattige og deres livsanskuelser i centrum. Helt konkret kan muslimske organisationer være med til at introducere nye måder at lave bistand på. F.eks. har mange muslimske organisationer stor succes med islamiske mikrolån. Udover at der ikke kræves renter, adskiller disse lån sig fra konventionelle mikrolån ved at bygge på islamiske finansieringsmodeller som f.eks. musharakah, hvor risikoen ved investering deles mellem långiver og låntager.
Muslimske organisationer kan lære af samarbejde med danske organisationer. Mange muslimske organisationer udtrykker stor interesse for at lære af vestlige og internationale organisationer. Som en leder i den kuwaitiske organisation International Islamic Charitable Organisation siger: "Samarbejder med internationale organisationer kan hjælpe os til at blive mere professionelle hvad angår gennemsigtighed og finansielle mekanismer." Men også værdimæssigt kan samarbejde åbne for nye indsigter. Medarbejdere fra Det Muslimske Broderskabs velgørenhedsorganisation i Jordan fortæller f.eks., hvordan det mangeårige samarbejde med UNICEF har ændret deres og organisationens syn på kvinder: "I gamle dage ville vi jo nærmest ikke se på kvinder uden tørklæde – sådan er det slet ikke mere."
Muslimske organisationer kan forbedre dansk image i den muslimske verden. Endelig kan samarbejde med muslimske organisationer bidrage til at forbedre Danmarks image i den muslimske verden. Skønt tegningesagen ikke længere kan hidse mange mennesker op, har den sammen med en stadigt strammere indvandringspolitik og vedholdende rygter om diskriminering af danske muslimer givet Danmark et dårligt ry blandt muslimer i den tredje verden. Et samarbejde med velrenommerede muslimske bistandsorganisationer vil kunne bidrage til at ændre synet på Danmark både på officielt plan og blandt folk på gaden.
Emner
Regioner
Danmark
Fem gode grunde til at samarbejde med muslimske bistandsorganisationer