Farlig tiltro til fejlbarlig teknologi

Mere end ti år efter dens introduktion som afgørende for krigen mod terror og den heraf affødte vestlige sikkerhedsarkitektur, bør vi da ikke revurdere i hvilken forstand brugen af biometrisk teknologi kan siges at have øget vores sikkerhed? I en netop udgivet DIIS rapport stiller projektforsker Katja Lindskov Jakobsen spørgsmålet, hvad biometrisk teknologi har betydet for vores sikkerhedstænkning og deraf afledte praksisformer. Har biometrisk registrering af fingeraftryk, ansigtstræk, gangart og andre biologiske karakteristika levet op til de løfter om bedre sikkerhed, som teknologien blev tilskrevet? Har biometrisk registrering været med til at producere en mere sikker verden, eller kan den i visse henseender have været med til at producere nye former for usikkerhed?

Nærværende rapport giver et overblik over den biometriske teknologis tekniske og politiske løfter og begrænsninger. Særligt påpeges det, at selvom biometri anvendes som sikkerhedsteknologi i stadigt flere sammenhænge - f.eks. også i forbindelse med bekæmpelse af pirateri - må dette ikke få os til at glemme, at biometrien stadig på mange måder er en fejlbarlig teknologi. Hvis den biometriske teknologis begrænsninger (f.eks. den statistiske usikkerhed ved teknologiens svar på hvem der udgør en "farlig" personlighed) negligeres, kan dette medføre nye former for usikkerhed, og det kan i den forstand være farligt blindt at sætte sin lid til biometri, som nøglen til bedre sikkerhed.