Hvad skal EU med en udenrigstjeneste?

Ifølge den rådsbeslutning, der grundlagde den fælles europæiske udenrigstjeneste i 2010, skal udenrigsrepræsentanten udarbejde en evaluering af tjenesten i midten af 2013. Denne evaluering er en afgørende anledning til at vurdere tjenestens styrker og svagheder og lede tjenesten på rette vej i udviklingen af en fælles udenrigspolitik. Tjenesten har ikke haft en nem start; den har skulle bygges op fra bunden, finde sin plads i et allerede eksisterende system for EU udenrigspolitik og samtidig levere hurtige resultater.

Artiklen diskuterer tre områder, som er særligt vigtige for tjenestens videre udvikling.

For det første er sammenhængen mellem de nationale diplomatier og tjenesten af afgørende betydning. Etableringen af tjenesten indeholder et stort potentiale for medlemslandenes nationale diplomatier, og selvom enkelte, tidlige erfaringer med nye samarbejdsformer på tværs af de nationale og det europæiske niveau allerede eksisterer, mangler tjenesten stadig tid, før den har udviklet sit fulde potentiale. Evalueringen er en oplagt mulighed til at stoppe op og spørge, hvordan medlemslandene bedre udnytter tjenesten i fremtiden, og hvad man kan gøre for at styrke linket mellem det nationale og det europæiske, når det kommer til udenrigspolitik.

Dernæst er evalueringen en nødvendig anledning til at søge afklaring på, hvordan man opnår den bedste arbejdsdeling mellem EU-institutionerne på udenrigsområdet. I de første år af tjenestens virke har der været gentagne konflikter omkring arbejdsdelingen. Eftersom EU-Kommissionen fortsætter med at have en betydelig rolle i udenrigspolitik inden for centrale politikker såsom udvikling, handel, energi og klima, er det altafgørende, at der arbejdes på, hvordan udenrigstjenesten ikke bidrager til rivalitet, men i stedet til det den er skabt til: nemlig at øge sammenhæng i EU-indsatsen på udenrigsområdet på tværs af institutionern.

Endelig er evalueringen også en unik mulighed for medlemslande, EU-institutionerne, tjenesten selv og andre interessenter til at diskutere, hvilken organisationsform man vælger til tjenesten. Eftersom tjenesten endnu ikke har nået sin endelige form, er det stadig muligt at forme hvilken type af organisation og kompetencer, man anser som nødvendige for at give udenrigstjenesten de bedste muligheder for at udfylde en overordnet strategisk og koordinerende rolle.