Etiopiens nye krig påvirker somaliernes skæbne på Afrikas Horn

Den 4. november, da verden havde blikket stift rettet mod det amerikanske valg, erklærede Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, en seks måneder lang undtagelsestilstand i Tigrayregionen. Dette blev efterfulgt af en militær offensiv mod Tigrayfolkets Befrielsesfront (TPLF), som lige nu udfolder sig på tragisk vis.

Kampene i Tigray har konsekvenser for den i forvejen skrøbelige geopolitiske balance på Afrikas Horn. Der er tegn på, at konflikten allerede er blevet internationaliseret, da tropper fra Eritrea efter sigende har krydset grænsen ind i Tigray. Ydermere dikterer Etiopiens forfatning, at hvis den demokratiske proces svækkes i Addis Ababa, kan de enkelte føderale stater gå deres egne veje. Borgerkrig i Tigray - og svækkelse af den etiopiske stat - kan således føre til, at andre etiopiske regioner som Oromia udnytter krisen og kræver større autonomi.

Krisen kan specielt få konsekvenser for de somalisk beboede områder på Afrikas Horn, der dækker Somalia, Somaliland, Djibouti og dele af Etiopien og det nordøstlige Kenya - men hvordan?

Ogaden-regionen, der grænser op til Somalia, har været kontrolleret af Etiopien siden slutningen af det 19. århundrede og var genstand for krig mellem de to lande i slutningen af 1970'erne, hvor Ogadens somalieres ønske om løsrivelse fra Etiopien var på sit højeste. Somalia tabte krigen, og i 1984 opstod Ogadens Nationale Befrielsesfront (ONLF), der siden 1994, hvor Somalia var kollapset, kæmpede for større selvbestemmelse og autonomi. Efter adskillige reformer foretaget af Abiy Ahmed erklærede ONLF våbenhvile i august 2018, underskrev en officiel fredsaftale, lovede at stoppe kampene og blive til et politisk parti

Indtil videre har ONLF presset på for fred i Tigray, men der er en sandsynlighed for, at ONLF vil ændre taktik, hvis krisen forværres, og sætte yderligere spørgsmålstegn ved Addis Ababas autoritet. Det kan meget vel have den konsekvens, at pansomaliske drømme genoplives - drømme, der ikke kun findes i Ogaden.

Somaliland er afhængig af Etiopien. Somaliland, der har løsrevet sig fra Somalia, men endnu ikke er anerkendt internationalt, har længe støttet sig til Etiopien politisk og økonomisk. Et vigtigt element i denne relation er grænsehandel med husdyr fra Etiopiens Haud-region, der bevæger sig gennem havnen i Berbera og derfra videre til markeder i Golfstaterne.

Der har været en stærk forbindelse mellem de to, og Etiopien har været en vigtig støtte i forhold til Somalilands ønske om uafhængighed fra Mogadishu. Under Abiy Ahmed har Somaliland imidlertid fået relativt mindre opmærksomhed, da hans fokus har været på den regionale integration af Etiopien og en stærkere relation til Mogadishu. Det er usandsynligt, at Etiopien skærer båndene over til Somaliland, men der er en mulighed for, at de svækkes, hvis en krig i Tigray fører til forsoning med Eritrea eller styrker relationen mellem Addis Ababa og Mogadishu.

Konsekvensen af etiopisk borgerkrig er måske størst i selve det ustabile Somalia, hvor etiopiske styrker har været til stede siden 2006. Den Afrikanske Unions Mission i Somalia (Amisom) er begyndt at trække sig ud af Somalia på grund af aftagende international interesse i landets langvarige konflikt. Krisen har desuden ført til, at Etiopien har trukket tropper ud af Somalia, der ikke er med Amisom.

Dette sker i en kontekst af øgede spændinger i forhold til det kommende valg i Somalia, en global pandemi og den planlagte tilbagetrækning af amerikanske specialstyrker fra Somalia. Enhver form for svækkelse af den somaliske regering i Mogadishu vil blive udnyttet af al-Shabaab - både til at genvinde territorium og destabilisere det valg, som gruppen anser for illegitimt.

Etiopiens militære tilstedeværelse i Somalia er kontroversiel. Den har fremmedgjort store dele af den somaliske befolkning, der ser naboens handlinger som imperialistiske med det formål at holde Somalia svagt og fragmenteret. Samtidig har etiopiske styrker fremmet en form for stabilitet i Somalia ved at støtte regionale ledere i landet og holde al-Shabaab i skak.

Hvad kan den samlede virkning af disse forskydninger af magtbalancer være for somaliere i regionen? På den ene side kan Tigray-krisen styrke idéen om national forening af somaliere på Afrikas Horn, der på nuværende tidspunkt synes urealistisk, men ikke er opgivet. Den er især stærk i dele af Ogaden og Somalia. Desuden er spørgsmålet i den nuværende situation, om Addis Ababa vil være i stand til at opretholde et forenet Etiopien og samtidig afværge ønsker om løsrivelse, der bygger på et stærkt historisk fundament. På den anden side kan mindre etiopisk opmærksomhed på Somalia, Somaliland og Ogaden have den modsatte effekt: at jihadistiske organisationer som al-Shabaab genvinder styrke, der kan føre til yderligere splittelse. Begge er en trussel mod Etiopien som regional stormagt og Afrikas Horns stabilitet, der i det hele taget er udfordret.

Denne analyse er blevet bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten