Tidsskriftsartikel

Ensomme ulve er måske ensomme, men de er sjældent alene

Personer bag terrorisme begået på egen hånd kaldes ofte ”ensomme ulve”, men betegnelsen er misvisende

 

 

I en koordineret aktion mellem politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) blev en person 30. april anholdt og sigtet for at planlægge terrorisme mod et eller flere mål i Danmark. Mens hverken politiet eller PET på det efterfølgende pressemøde ville uddybe, hvad målet for terrorismen var, udtalte justitsminister Nick Hækkerup (S), at den anholdte planlagde et angreb med skydevåben rettet mod danskere og dansk politi. På pressemødet kom det frem, at PET vurderede, at den anholdte handlede på egen hånd.

En misvisende myte

I sine analyser betegner Center for Terroranalyse (CTA), der er en analyseenhed under PET, som står for udarbejdelse og offentliggørelse af trusselsvurderinger, terrorister, som handler på egen hånd, for ’soloterrorister’. Ofte vælger medier i stedet at kalde dem ”ensomme ulve”, hvilket også var tilfældet efter pressemødet 30. april.

Betegnelsen ”ensom ulv” er dog misvisende og kritiseres af forskere, der har analyseret en række sager, hvor personer har udført terrorisme på egen hånd, herunder den danske professor ved Statskundskab på Aarhus Universitet, Lasse Lindekildeog engelske Paul Gill fra University College i London. Dr. Gill har i samarbejde med en række kolleger publiceret en række grundige empiriske studier af Lone Wolf fænomenet, der alle konkluderer, at den ensomme ulv mest er en misvisende myte.

Der er undtagelser, hvoraf den mest kendte er den såkaldte Unabomber i USA, men personer, der planlægger eller udfører sjældent ugerninger på egen hånd, omend de godt kan være ensomme. De har altid kontakter til miljøer, der bekræfter dem i, at det, de planlægger er det rigtige at gøre. De har ofte fået hjælp til at fremskaffe materialer og våben. Og endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at de i mere end 60% af tilfældene har fortalt til enten nærtstående bekendte eller familiemedlemmer om deres planer inden udførelsen, uden at det har fremkaldt reaktioner, som myndighederne er blevet gjort opmærksomme på. Formentlig fordi de pågældende bekendte har opfattet udsagnene som useriøse, måske praleri, eller ikke har ønsket at bringe dem videre på grund af mistillid til politiet.

Tilbage står, at soloterroristerne i den fase, hvor de motiveres og planlægger deres ugerninger i langt størstedelen af tilfældene har været i kontakt med bekendte. Og ofte miljøer, selvom det ind i mellem hovedsaligt er sket online - som tilfældet var med Anders Breivik, der stod bag terrorismen i Oslo i juli 2011.

Når den misvisende betegnelse ”ensomme ulve” alligevel som regel trækkes frem og anvendes af medier og kommentatorer, når en terrorist har handlet på egen hånd, (altså ikke været organiseret i en gruppe - der af en eller anden grund ofte kaldes ’celle’), skyldes det formentlig, at den rummer megen fascination i form af uhygge og spænding: Billedet af den ensomme, der helt alene planlægger og udfører modbydelige voldshandlinger, er et kendt motiv i såvel spændingslitteratur som krimifilm. Det bygger myter op om personer, der strejfer rundt og helt undgår opmærksomhed både fra nære omgivelser og myndigheder for aldeles uventet at gennemføre deres onde handlinger.

Undtagelsen: Unabomberen

Men det er altså ifølge grundig forskning i langt de fleste tilfælde en myte. Det bedste eksempel på en ”ensom ulv” er som allerede nævnt the Unabomber.

Navneter en forkortelse for University and Airline Bomber med henvisning til, at unabomberen Theodore John Kaczynski sendte brevbomber mod netop luftfartsselskaber og universiteter. Kaczynski opnåede en ph.d. i matematik ved Universitetet i Michigan og fik stilling som adjunkt ved Berkeley Universitet i Californien. Hurtigt forsvandt han dog fuldstændig, og det viste sig senere, at han gennem 17 år havde levet i en selvbygget træhytte i en skov, hvorfra han havde sendt sine breve.

Han var imod udviklingen af teknologi, som han mente ville føre til menneskehedens undergang, hvilket han skrev et manifest om. Manifestet var i øvrigt til stor inspiration for Anders Breivik, der brugte noget af det i sit eget lange manifest. Det lykkedes efter 17 år for Kaczynski at få trykt sit manifest i The Washington Post, hvilket førte til hans afsløring, da broderen genkendte nogle af formuleringerne og gjorde FBI opmærksom på det. Kaczynski, der i dag er 77 år, afsoner fremdeles sin livstidsdom i et fængsel i USA. Hans historie er selvfølgelig dybt fascinerende i al sin bizarre uhygge og har således også givet anledning til megen skriveri, mindst et teaterstykke samt senest en populær serie på Netflix.

Ted Kaczynski er imidlertid en ener og i terrorismens historie et særdeles sjældent fænomen: myten om den ”ensomme ulv” er fascinerende som regel dog uden hold i virkeligheden.

 

En version af denne kommentar har været bragt i magasinet Ræson

 

Regioner
Danmark

DIIS Eksperter

Lars Erslev Andersen
Migration og global orden
Seniorforsker
+45 9132 5476
Ensomme ulve er måske ensomme, men de er sjældent alene
www.raeson.dk, 2020-05-04T02:00:00