Demokratisk kultur kan anvendes som bolværk mod radikalisering

Demokratiets frihedsgrader ses ofte som et af problemerne i konfrontationen med radikalisme og politisk vold. Ytringsfrihed understøtter spredning af radikale ideer og forsamlingsfrihed understøtter radikale fællesskaber. Men frihedsgraderne kan også betragtes som en del af løsningen. Succeskriteriet for en effektiv forebyggelsespolitik er fraværet af politisk vold og kriminalitet samt øget demokratisk deltagelse.

Et nyt policy brief af Tobias Gemmerli argumenterer for en mere demokratisk tilgang til demokratiets udfordrere. De demokratiske frihedsgrader kan understøtte offentlig debat om radikale og antidemokratiske bevægelsers anklagepunkter og utopier. Og de kan invitere bevægelserne ud i det offentlige rum, hvilket kaster lys på modkulturernes virkemåder.

Briefet anbefaler derfor, at vi bliver bedre til at rumme reelle politiske uenigheder og støtte initiativer, der skaber rum for kritisk samfundsdebat. Vi skal tage radikale holdninger, frustrationer og kritikker alvorligt, give plads til lovlige radikale ytringer i den offentlige debat og fokusere på bekæmpelse af ulovlige handlinger. Endelig bør vi åbent adressere de dilemmaer og kompromisser, som er en del af moderne udenrigs- og sikkerhedspolitik.