Det dansk-amerikanske forhold under Trump

Ny artikel analyserer det dansk-amerikanske forhold før og efter valget af Trump. Artiklen fokuserer bl.a. på begrebet ”access”, forstået som graden af tilgængelighed til de amerikanske beslutningstagere for danske politikere og embedsmænd. Den konkluderer, at Danmark - efter den Kolde Krig som følge af den danske såkaldte ”aktivistiske udenrigspolitik” med ikke mindst et stort dansk engagement i militære interventioner uden for landets grænser - har nydt godt af hidtil uset ”access” i Washington. Det har bl.a. gjort det muligt for Danmark at tage problematiske emner op, fx i forbindelse med kriser som Muhammedtegningerne eller uenigheder om Thulebasen, direkte på præsident- eller udenrigsministerniveau.

Mens mediedækningen i kølvandet på Trumps valgsejr i stor stil har fokuseret på betydningen af valget af Trump for NATO og den transatlantiske alliance i det hele taget, så argumenterer artiklen for, at en langt mere sandsynlig effekt af valget af Trump skal findes på det praktiske niveau forbundet med netop denne ”access”. For mens afviklingen af NATO ville udgøre den største geopolitiske omvæltning siden den Kolde Krigs afslutning, så ligger den dog (endnu) næppe lige om hjørnet – dertil er amerikanernes egeninteresse i alliancen for stor. Langt mere sandsynligt er det derimod, at Trumps udenrigspolitik, særligt hvis den genstartede ”war on terror” viser sig i stor stil at udfordre internationale konventioner, kan gøre svært for Danmark at fortsætte med den aktivistiske udenrigspolitik – i hvert fald i så tæt parløb med USA som vi hidtil har set. Det kan så igen bevirke, at den favorable danske ”access” til amerikanske beslutningstagere kan komme i fare.

Artiklen, der er skrevet af DIIS-forsker Mikkel Runge Olesen, er en del af et ”special issue” om de nordiske landes forhold til USA bragt i det norske tidsskrift Internasjonal Politikk.

Forskningen er støttet af Det Frie Forskningsråd, bevillings-ID: DFF – 1329-00039.