Danmarks cybermilitær er endnu ikke klar til brug
Danmark er ét af omkring hundrede lande, der er i gang med at opbygge en militær cyberkapacitet. Cyberangreb har nogle klare fordele, men et nyt policy brief peger på, at der alligevel udestår en række problemstillinger, som Forsvaret bør forholde sig til, inden cybervåben gøres til en effektiv del af Danmarks militære værktøjskasse.
Skal cybervåben eksempelvis udvikles i fredstid, medfører det et konfliktpotentiale. Dette kan kun håndteres, hvis Forsvaret overvejer, hvordan potentielle fjender udvælges i fredstid, og hvordan man undgår, at den almindelige indhentningsvirksomhed forveksles med angrebsforberedende aktiviteter.
Udviklingen af en offensiv cyberkapacitet indeholder også et sikkerhedsdilemma: Enten offentliggør man de it-fejl og sårbarheder, der muliggør cyberangreb, så de kan blive rettet, eller også fortier man, at man har fundet dem, så fejlene kan udnyttes i angrebsøjemed – med risiko for at også kriminelle og fjendtlige aktører kan udnytte samme fejl. Her er der behov for klare retningslinjer fra Forsvarets Efterretningstjenestes side.
Det er stadig omgærdet med usikkerhed, hvordan international lov præcis gælder for cyberoperationer. Den eneste måde, Danmark kan få indflydelse på, hvordan internationale normer udvikler sig i cyberspace, er, hvis Forsvars- eller Udenrigsministeriet sidder med ved bordet i internationale fora.
